14. februar 2012

Ordbær

Vi er ude at gå en tur, og Torben springer pludselig afsted ind i underskoven.  Måske har han set en hjort, og prøver at tillokke den ved at hoppe ligesom en hind i brunst.  Eller måske er der en bi der prøver at søge ly for kulden i hans bagdel.  Jeg kigger efter ham, ikke særlig undrende, og siger lakonisk til dig: "Se, der løber far.  Han er en gazelle."  Du kigger også efter ham, og svarer, også lidt lakonisk: "Nej, far er ikke en krassenne.  Han er en stor flagspætte!"
(Det ord har du lært af min iphone, som gengiver forskellige fuglefløjt, og efterfølgende siger hvilken art det er)

Børnehaven Mosegården kalder du konsekvent for Motorgården.

Du kilder far på læberne mens han sover, og han skærer ansigt.  I halvsøvne hører han dig grine: "Far, du er en lille mundklovn!"


6. februar 2012

Nyt uldlag tager form...

Strikkefeen har ikke bare allerede færdiggjort halvdelen af Davids sweater allerede, hun har også lige knipset et billede af processen og sendt til mig:


Jeg fik selv lov til at vælge mønsteret, og garnet (Lett-Lópi fra istex) var også mit eget forslag. Tænk hvis man kunne handle på den måde hver dag, sikke en fornøjelse. Hvis der er andre der får islandske fikse ideer, her er hendes hjemmeside: www.strikken.dk

Ordbær

Lige et lille ordbær med på vejen denne tirsdag aften:

Far: "David hvad er dit yndlingsdyr?"
David: "Græs!"


Weekenden gav

Der mangler et pendant til ordet harem.  Igår eftermiddags havde jeg den ære at være "hønen i kurven" med et team af hele fem mænd der alle opfyldte forskellige fantastiske funktioner til en perfekt dag:  Søren fra læsegruppen var primært fragtmand for de to yngre haner Sofus og Bjørn, som han både bragte sikkert til Rosenholm, og tappert trak igennem sneen rundt i skoven.  Søren var også pandekagearbejder senere på dagen, hvor han fik overdraget ansvaret for den lille pande. 
Sofus på fem år var dagens informant, der sørgede for at holde mig oplyst om hvor mange æg der skal i pandekagedej, og om David lavede ulykker bag min ryg, Sofus slog også flittigt alarm når der var en Tyrannosaurus i hælene på os ude i skoven uden at vi havde opdaget det. 
Bjørn på 3 år var ansvarlig for pandekagedejsomrøring, og for opbygning af bygningsværker såsom togbane (med viadukt), og bondegård i farvematchende duploklodser.  Et par gange rev han også bygninger ned, f.eks. Sofus' dyrepyramide.  Konfliktmægling hørte vist under mit eget ansvarsområde.
Torben fungerede som leverandør af kaffe og saftevand, samt jule-ale til pandekagebagerne. Torben trak også hovedlæsset da det galt destruktion af pandekager.

Lille David var primært praktikant/lærling i alle de andre funktioner, men han gjorde derudover en fremragende indsats som iskålenhælder af pandekageingredienser.  En pladsmæssig overlapskonflikt der opstod mellem den ihældningsansvarlige og den omrøringsansvarlige blev igen mæglet af undertegnede.

Lærlingens vigtigste lektion denne weekend skal også lige nævnes:  Efter Bjørns forbillede lærte David at tisse på WC, og øvede sig flittigt det meste af aftenen!

Søren og Torben traver om kap på flugt fra en Tyrannosaurus
Bjørn kører David en tur i den gamle Ferguson der gemmer sig i skoven

4. februar 2012

K som i ulde

I takt med at fnuggene udenfor lægger lag på lag af hvidt fnuller over markerne, lægger din gamle mor lag på lag af spundet fårefnuller på dig.
Mors anbefalinger til alle som fryser om vinteren:  uld over det hele, især over bomuld. Føtex (af alle) har luret hemmeligheden bag det bedste uld undertøj i verden: bomuld inderst, til glæde for barnet, uld yderst, til glæde for de bekymrede bedsteforældre, og med en lap i siden hvorpå der står " 40° maskinvask", til glæde for den vaskeretarderede far, som skal bruge al sin vaske-motivation på at skelne lyst fra mørkt.

Så kommer et lag med en almindelig bomuldsbluse, og uden på den (til glæde for den årstalsretarderede mor, som tror vi lever i 70'erne) kommer fra idag af en islandsk sweater.  fra idag, og til du bliver konfirmeret.  Først på den dag -det aflægger hun et indre løfte om- vil din mor afgive retten til at trække en islandsk sweater over hovedet på dig.  (Det vil sige, det gør hun i den imaginære virkelighed hvor man bliver slank af slik og alle rider på enhjørninge i stedet for at køre i biler).

Jeg fik sporenstrengs kontakt til en strikkedine et sted på internettet, som i skrivende stund sidder og tryller på noget i denne her stil til David:



Men, det nytter jo ikke noget at landets hurtigste strikker drøner derudaf, når det er lige NU at Danmark er en del af Sibirien.
Derfor drønede jeg sporenstrengs ned til midtbyen. En af tjenerne på Café Slabberas er nemlig også en skjult strikkekone, som i al hemmelighed sidder og bliver millionær af at strikke de her fantastiske sweatere (klik for hjemmeside), nogen af dem med gamle sagnspundne mønstre, og nogen med biler på.  Hun havde lige denne her varme og bløde ven hængende, og den røg lige fra hylden og ned over hovedet på dig.  Jeg tror faktisk den bare lige hang og ventede på dig:

"Hmm..gad vide om man bliver artig af sådan en sweater..."
"Åh, gudskelov ikke!!"


2. februar 2012

Til Keb :)

Så, NU kan Kristian og Evas baby godt komme, for NU har faster strikket færdig.  Da jeg startede på projektet i august (se "Opskrift på slangehud", og uldunder version 2.0.) syntes man nok jeg var ude i rigeligt god tid, men nu kan jeg med rette sige at det er et fremragende eksempel på fremragende planlægning; den lille spirrevip forventes om en 10 dage!  Jeg troede på et tidspunkt at jeg var færdig, men så tog to par skarpe bedstemødre bestik af resultatet, og befandt ærmerne for snævre.  Jeg tror jeg har strikket de ærmer om 5-6 gange....... men NU, også efter at have tilføjet et par bukser, er det blødeste sæt undertøj i den bedste babyuld klar parat til februarstart.
Eva har fortalt at hun var noget af en bamse da hun blev født, så det har jeg taget højde for i målene:


(Dog håber jeg , at barnet har et lidt mindre hoved end (æld)gamle bjørn....!)
 
 

Sagde jeg kronhjort?

Sagde jeg kronhjort?  Dette kunne være et spor efter den:


Disse spor opdagede David og jeg på vej hjem fra børnehave igår
Dyret var gået langs vores grusvej næsten helt ned til huset, inden det drejede ind i den lille klat skov der ligger til venstre for vejen.


Det mærkeligste er: den havde tabt en masse Dankort langs med sporet!

Til sammenligning er der her en tegning af et kronhjortespor, angiveligt i naturlig størrelse:


På den anden side kan det selvfølgelig også have været en baby-giraf:


Girafspor (ikke i naturlig størrelse....!)