”Ikke noget særligt, bare lidt mandagsvenlig bålmad og alle
vores børn.” sagde jeg som invitation til et lille Sankt Hansbål i gryden nede
i haven.
Gæstelisten blev lidt selvkørende i dagene op til. Alle ved nemlig: der er ikke noget så godt som
mandagsvenlig bålmad, og gode venner smidt i gryden for at spise det. Og sådan blev det. Vi elsker vort land og ved midsommer mest - solen
stod lavt på himlen hele aftenen, fuglene pippede og papegøjerne gokkede, der
løb børn rundt mellem benene på os, og vennerne sad og stod og lå i græsset og
snakkede om politik og pølser og job og hverdag, og om at det var sommer og om
at børnene bliver store. Jeg var så
henrykt at jeg holdt en tale. David var
så henrykt at hans smed tøjet – han vil altid helst løbe rundt i bar mave når
han rigtig hygger sig, så jeg måtte diskret hive ham til side og pakke ham lidt
ind til den kølige aftenluft. Selma
dansede og fnyste, Yamunaven OG Malouccaven var på besøg, og der var mad nok
til at hun godt turde dele lidt. Hun gik
på jagt efter kopper halvfulde af saftevand og boblevand, og tog sig betuttet
til halsen. Hun bundslattede også et
glas økologisk havtorn-vin, og vraltede lykkeligt over til mig med glasset og
bad om mere. Jeg stak hende en skumfidus
som alternativ, og bad til at den blev godtaget! Det gjorde den gudskelov.
Skidt med at vi sover på sofaen
på femte uge, og at selv de ny vinduer er helt grå af murstøv. Skidt med at det er mandag, skidt med at børnene
stadig mangler skiftetøj i deres kurve, og skidt med at der er travlt på arbejdet,
og at hestene stadig ikke har sko på, skidt med Europaparlamentet, og skidt med
at sommeren er kort – til gengæld er den lys!
Og Annette er kommet hjem fra sydhavsøen, og Tanja har slået sit telt op
i haven. Snart flytter bedstemor til
Danmark, og Onkel Michael til Flensborg . Og hey, snart kommer Oma og Opa med
bedstemors sofa til os – så har vi da i det mindste en rigtig sovesofa at sove
på!
