Wave goodbye

Farvel busspottested!

Farvel trætteopgang!

Say hello and wave goodbye

Nu har vi besluttet at skifte vores rummelige ghettoliv ud med landliv efter den gamle opskrift!  Det har længe ligget os begge på hjertet at give dig en barndom i og med naturen, alligevel har det taget os lang tid at blive klar til virkelig at kunne slippe byen.
Nu får vi skoven til nabo, og det ser ud til at du kan komme til at starte i
Naturbørnehaven Mosegården (<--Mor klik, det er et link til deres hjemmeside :))

Forventningens glæde byder mig at lave en serie om alle de ting vi glæder os til at sige farvel til, og de ting vi glæder os til at hilse velkommen:

Farvel udbrændte containere...

Hej bålplads i haven!

Farvel lyskurve...

hej landevej!

Okay, denne serie kunne meget hurtigt blive meget urealistisk og forudsigelig. Derfor:

Farvel, hjælpsomme varmemester Yussef...

Hej gør det selv!

Soldreng, dræberhjorte og svampegilde

Der er indian summer over Århus, og vi tilbragte så meget af lørdagen som muligt i selskab med solen. Vores trang til action fik vi stilnet ved et besøg i skoven og dyrehaven, hvor fede brunstige obsternasige dræber-hjorte gik til angreb på fede børn, og Torben måtte kaste sig imellem og jage de blodtørstige (eller kiksesultne) uhyrer på flugt med sit specielle trussels-tramp.
Vores solsult dulmede vi på altanen, i bedste selskab med palmer, kakao og vigtige aviser.
Og det var godt at vi ikke gik på svampejagt, for Rimmy havde været ude og tømme skoven for svampe dagen før -gudskelov blev vi inviteret på resultatet her til aften!

Gode råd til min guddatter, update #2

Sov lige så tungt og tag overraskelser lige så let som da jeg passede dig igår!

Hjejlen

En toårig hvirvelvind, en 89årig fisker, hans datter,  en forelsket morfar, en elsket onkel og tante, en endnu ufødt fætter eller kusine, far, mor, og verdens ældste endnu sejlende hjuldamper. Det var ingredienserne på søndagens tur ud på Silkeborgsøerne.  Selvom det nissede var skovene omkring os venlige og smukke at se på; træerne var ved at skifte til efterårstøj, og det dampede lunt fra de mange små øer og afkroge i det gamle landskab.  Du gik især meget op i Henning Lofts tykke hund Plet, og den endnu tykkere dampmaskine, og de mange lappedykkere der var ude at bade.

Fisk og en havørn

Lørdag, det er eftemiddag, de voksne sidder bænket i Inges stue og spiser Matjes.  I børn gør ikke!  Du løber rundt om og under og på bordet.... du spiser også lidt Matjes, og morfar ser lykkelig ud.  Men da mor fortæller hvad hun og du og far og mors fætter Anders lige har set fra bilen på vej herud, forstummer de velvilligt fredelige stemmer rundt om bordet.  Folk ser nysgerrige ud, og meget skeptiske.  "Kan det virkelig passe?!"
Gudskelov er mors fætter Anders fotograf, og havde fået mors kamera rettet mod himlen i rette øjeblik.  Mor er overbevist om at billederne herunder kan fordrive enhver tvivl.  Selvom man ikke kan tage et skarpt billede af en havørn på en grå i grå himmel, ikke engang med en dygtig fotograf ved hånden:

  Torben har radarøjne, hvad fugle angår.  Han havde spottet den store fugl da den kun var en plet over skoven.  Men der var noget galt med pletten, så galt at han mente det var værd at pege på og få os til at kigge opad.  (Mor er begyndt at vente med at vende sig efter hans begejstrede udbrud til hun er sikker på det ikke er en palme i en forhave han har opdaget...)
Hvad er opskriften på at skelne en ørn fra en hvilken som helst anden stor fugl? Er en ørneplet mere aflang?  Eller bevæger den sig hurtigere over himlen?  Torben bed mærke i at vingerne var så store at de svang meget igennem, ligesom tæpper, snarere end ligesom to brætter, men fætter Anders og mor gættede stadig på skiftevis hejre eller ravn.
Det ville den ikke lade sidde på sig, så den dykkede ned og fløj nu lige 20-30 meter over hovedet på os.

Den fulgte bilen næsten en kilometer.  Lige over vores måbende ansigter.
En gigantisk fugl med to store tæpper som vinger.

Det er dejligt at have en far som kan vise dig det utrolige.

onsdags ordbær

Det startede med at du begyndte at kigge nærmere på forholdsordene.  Det gik der selvfølgelig jævnligt ged i, og i den forbindelse indførte du den faste vending "for stykker".  For noget der er i stykker.  Men "for" har åbenbart vundet indpas, så derfor udvides "fortimentet" nu også til:
"For ked af det" (når der virkelig skal trøstes)
"For dumt" (når du skælder ud på dig selv)
"For mærkelig" (jah...vi ved ikke rigtig hvad du mener.  Det bruges tit om solen, men jeg tvivler på at du aner HVOR mærkelig solen er)