12. februar 2013

Dobbelboblen

Yamuna Sophia og Selma Johanne, 44 og 52 dage gamle:

Babyøjne...
Babyhænder

"Smager du godt Selma?"


masser af pigehænder!

Hårtrends 2009-2013

David og Selma, 6 uger gamle:



David. Hårtrend 2009: glat
Selma Johanne.  Hårtrend 2013: sløjfe

9. februar 2013

Doktor Tiblittle!

I min familie har vi en lang tradition for fantastiske fastelavnsudklædninger.  Bedstemor, som er ferm med en symaskine, kan lave klovnekostumer som verden aldrig før har set dem.  Vi brugte min Schultüte, beklædt med stof og pompom'er, som hat!  Det var fabelagtigt. Hun syede mig til en engel, og næste år til en lady fra 20'erne med lilla hår og cigaretrør.  Jeg var sigøjner og Robin Hood.  Kristian var en pirat med en maske så grum at han var lidt bange for sig selv.  Og han var prins Hamlet, med et rigtigt abekranie i hånden.

Åh det er sjovt at forvandle sig!  Og det er lige så sjovt at forvandle sine børn.  Sidste år var Tib en marsmand, til sine forældres store fryd!  Jo mere vi fandt på, jo mere fandt vi på!  Han skulle have emblemer på.  Og et flag!  Og en mars-rover, i form af hans motorcykel.

I år har vi haft lidt for meget influenza om ørerne, og lidt for få penge mellem hænderne, til at leve op til detaljekravene.  Men inspireret af at Tib har fået briller, og af influenzaen, og af bedstemors stetoskop, fandt jeg på at forvandle ham til en lille doktor i år:

Doktor Tiberkulose!

Og, ja.... jeg ved ikke lige hvad der skete.....men fredag morgen kom den der "STAKkels David"-fornemmelse op i mig da vi skulle i børnehave.  Jeg forestillede mig hvordan de andre KÆMPEstore drenge ville flå hans stetoskop fra ham, og flænse hans kittel (som han havde øvet så ivrigt at udtale rigtigt).  Jeg fandt et gammelt lusket skeletkostume frem som jeg havde fundet i en genbrugsbutik, for jeg kunne bare ikke bære tanken om at han ville miste sine plastre, sit stetoskop og sin barnetro til de små, stygge, hårdhudede monstre.... Okay, jeg er måske en lille smule til den bekymrede og overbeskyttende side.....

Torben rystede så indtrængende på hovedet at jeg næsten kunne se hvor latterlig jeg var, og doktor Tib fik lov at vove sig ud blandt mennesker.
Og som for at sætte mit hoved ordentligt på plads besluttede Doktor David sig for at smadre den fastelavnstønde så eftertrykkeligt i jorden at han blev kattekonge over alle de kæmpestore hårdhudede drenge i børnehaven!


I virkeligheden  har du jo altid været Kong David



Jeg vil male verden lilla!

Jeg har farvet tøj.  Den plettede bluse, den blå yndlingsdavidskjorte, de fårede uldbodies, alt det falmede og blegede og skjoldede og drengede.  Og da det hele kom væltende ud af vaskemaskinen og var dryppende lilla blev jeg helt vild med lilla.



Snart!


Spændende lilla litteratur
Kan man godt være en farve til fastelavn?! (bemærk manglende sok som vaskemaskinen har spist)


8. februar 2013

Censurerede glemmeligheder

Efter at have opdaget censurens lyksaligheder vil jeg nu prøve at gentage det forrige blogindlæg, med små ændringer:

Jeg vil lægge nogle tilfældige udvalgte billeder fra årene 2009-2012 op på bloggen.  Nogle billeder som viser et lille øjeblik jeg helt havde glemt (men nu har valgt at huske)!

Velbekomme:
April 2009: mig, med tyk mave og underligt ansigtsudtryk, og på armen et lam der  var undsluppet den tidligere viste underlige bygning (se forrige indlæg)
April 2009: Dana, ikke helt tør endnu efter en påskedukkert, vil gerne ind, men føler sig invaderet af kameralinsen.


Maj 2009: Torben og David omgivet af beundrende qvinder, og barnevogn, og cykel, foran en underlig bygning.

Januar 2011: Kristian og Eva slikker vintersol foran en hvid, underlig bygning som er Jelling Kirke.

April 2010: Bedstemor viser David hvordan man kører Audi.

billedlotteri

Jeg har nok ti tusind billeder af David, som ligger her på min firkantede, lysende, tænkende computer.  Den lille, blanke skive indeni snurrer rundt og er hvert øjeblik parat til at spytte et hvilket som helst smukt eller sjovt eller ligegyldigt øjeblik ud, som jeg i de seneste 7 år har foreviget med min sorte, søgende, fastholdende linse.  Men jeg beder bare aldrig om at få de gamle øjeblikke genoplyst.  Det sker at computere ikke gør det man beder dem om, men det sker ikke at de gør det man ikke beder dem om!  Desværre!  For man siger for sjældent til sin computer: "Smid lige det der billede op af den torsdag formiddag hvor David støvsugede! Eller det uskarpe billede fra Toskana hvor man kun ser Torbens mund, men den ser virkelig lykkelig ud!"

Kære computer, vis mig dog noget jeg havde glemt!

Det kan computeren ikke.  Men den kan forsyne alle mine billeder med anonyme navne som IMG 3784.  Og så kan jeg jo åbne døren og se, hvilken glemt hemmelighed der ligger bag.  Glemmeligheder!

Så nu vil jeg lægge et par billeder fra årene 2009-2012 ind på denne blog, som jeg har udvalgt i blinde.  Jeg lover at jeg ikke tager nogen som helst indflydelse på hvilket det bliver, og at jeg ikke fortryder.

Here we go:


Juni 2009: Torben og David bliver angrebet af en Nandu i Reepark.

Næste billede:



Ej, jeg fortryder hvis billedet bare hvis et tomt rum. For eksempel vores køkken inden vi flyttede ind.

Én gang til:



Ej, jeg fortryder også hvis billedet viser folk jeg ikke ved om jeg må lægge billeder på nettet af.  F.eks. min fætter Jakob med et virkelig underligt ansigtsudtryk til kusine Sines fødselsdag.

Om igen:



Ej, jeg fortryder også hvis billedet viser folk jeg helt SIKKERT ikke må lægge billeder på nettet af. F.eks. Davids nyfødte fætter Emil med et VIRKELIG underligt ansigtsudtryk!!

Om igen:
April 2010: Dårligt billede af Torben med et underligt ansigtsudtryk, foran en virkelig underlig bygning

Meh.....  Jeg begynder at forstå, hvorfor vi sorterer i den virkelighed vi vælger at huske.
Undskyld for det hidtil mest intetsigende blogindlæg!!

5. februar 2013

Tøsefornærmet!

Dengang jeg ventede David fandt jeg ud af at Noa Noa laver det SØDESTE børnetøj -til piger!  Kun til piger?  For mig var det noget nær en kønsdiskriminering, og jeg kiggede jævnligt i deres vindue om ikke der var noget af det der godt kunne gå an til en dreng.  Men de der kender Noa Noa ved, at jeg aldrig ....aldrig, ALDRIG vil have held med dét!  Noa Noa uden flæser og blomster og blonder og broderier.....det er lige så usandsynligt som sne i juli.  Nej, endnu mere usandsynligt, nu jeg kigger ud.  Sne i juli OG hedebølge på samme tid. Og sted.  Ja altså bare for at vi er helt enige om hvor usandsynligt det er.

Så en af de delikateste glæder ved at få en lille pige i julegave er, at jeg kan købe tøj til hende fra Noa Noa.  Ja altså for de penge vi ikke har.  Sandsynligheden for at jeg får råd til Noa Noas style inden Selma skal konfirmeres vil jeg ikke komme yderligere ind på.

Men hvad er så sandsynligheden for at jeg får en bodystocking foræret, og at den passer.....  og hvad, om jeg må spørge, er så sandsynligheden for at den unge dame ikke kan LI´   Noa Noas style?!?!