12. oktober 2011

"Så det jeg hører mig tænke er..."

Når jeg har blogget har jeg stort set kun talt som mor -psykologen i mig har sådan set ikke fået taletid. Psykologen fik heller ikke taletid i mødregruppen.  Hun prøvede at åbne munden en dag i dagplejen, men der stod en dagplejemor klar som var aldeles allergisk imod samtaler om pædagogik, kommunikation og relationer.

Der har været mere end én god grund til at fravælge den faglige synsvinkel -f.eks. at jeg gerne vil have lov til ikke at ane en skid om børn sommetider. At jeg gerne vil kunne læne mig tilbage og drikke en kop te mens David fjumrer eller stammer eller ikke kravler eller tegner på den forkerte side af papiret eller -Gud bedre det- lærer konsonanterne i den forkerte rækkefølge.  At folk man ellers kan føre helt normale samtaler med går helt i baglås når de hører at jeg er psykolog (=jeg kan læse deres tanker).

Men min indre psykolog har jo alligevel sneget sig ind helt naturligt og har farvelagt mine fortællinger på bloggen med mine værdier, overbevisninger og ønsker.  Men jeg vil også gerne ind i mellem fortælle lidt om hvilke bagtanker jeg, som psykolog, har med de ting jeg gør (for psykologer har jo altid bagtanker?!).

Så her kommer der en fagnød: 
Hvorfor har David en dukke?  Stikord: fleksible kønsroller og socialkognition.
Fordi både drenge og piger har et stort hjerte, og en masse lyst til at drage omsorg.  Og det at drage omsorg skal både drenge og piger lære.  Jeg synes ikke der er noget, kun piger -eller kun drenge- skal lære.  Det de skal lære er at hvile så sikkert i deres kønsidentitet -det at være dreng eller pige- at denne ikke rystes af eller forbyder at have lyst til nogle af de ting som der normalt er flere fra det andet køn der har lyst til.  Der kommer en alder hvor David vil gå helt vildt meget op i hvad der er piget og drenget, og på den måde forankres kønsrollerne -fred være med det.  Men jo mere han støttes i at lege på begge sider af disse kønsroller, jo nemmere vil det også sidehen være for ham at krydse grænsen for maskulin og feminin adfærd, og undgå at blive stereotyp.
Og det at nusse om en dukke, eller at bruge den som spejling på noget han/hun selv har oplevet, det er noget der gavner drenge lige så meget som piger.
Når David leger med Lise så gennemlever som "den store" alle de hverdagssituationer som han normalt oplever som "den lille".  Lise hjælper ham derved både med at forarbejde trælse oplevelser såsom skæld-ud, men også med at øve sig i at tage andres perspektiv, at sætte sig ind i hvad hhv. "den store" og "den lille" føler og tænker, og at dele, at tilpasse sine egne følelser til den anden og en hel masse andre gode ting. 

Fagnød nr to: Om at sammenligne
Jeg har som led i min no-psychology-in-motherhood strategi ikke læst (synderligt) op på hvad børn kan hvornår.  For selvom meget af udviklingspsykologien handler om helt normale børns helt normale udvikling, så er det sprog man bruger i psykologien alligevel med til at vurdere børnene, at fastlægge hvad der er god og mindre god udvikling, opdragelse og adfærd.  Vores måleredskaber er dårlige i forbindelse med hverdagslivet fordi de måler, snarere end bare at informere os om børnene.  Når man skal finde ud af om et barn har brug for hjælp er det jo meget hensigtsmæssigt, men det er det bare ikke på legepladsen, eller mødregruppen, eller bloggen.  Alligevel er det en af de ting man elsker når man står på legepladsen eller går i mødregruppe: at sammenligne børnene.  Og det er kun problematisk hvis man stadig tror på at man er en bedre forælder hvis ens barn kan alting først.  Eller at ens barn vil være sidst til alt, hvis hun er sidst til at snakke.
Det at være klar over hvad børn kan hvornår, og hvor ens eget barn ligger, kan til gengæld være en stor hjælp hvis man bruger det til at få gode ideer til hvordan man snakker, leger og opdrager på sit barn.  Giver det mening? (siger psykologen).
Man gør opdragelse så meget lettere for sig selv ved at vide at børn på to et halvt ikke nødvendigvis behøver at få deres vilje, men egentlig kun har brug for at man anerkender deres vilje.  Og kun hvis jeg ved hvad børn på tre år typisk kan når de står i garderoben i en børnehave, kan jeg begynde at lære David disse ting lidt efter lidt.  Ikke fordi han skal kunne dem, men fordi det er det der ligger lige for at lære.  Børn vil hele tiden gerne have støtte til at lære nye ting -det er meget sværere at vide hvad det lige er de er klar til at afprøve!

10. oktober 2011

Av!

Børn kan give én hjerteskærende øjeblikke af forskellig art.....


8. oktober 2011

Say hello and wave goodbye

Ok, denne her bliver svær at sluge:


farvel stuepalme...
...hej frilandspalmer!

Aftenlur

Et gyldent øjeblik er når man bare lige ville ligge lidt ned. Og så vender sig om og finder sin lille dreng ved sin side, sovende så trygt og tungt at man mærker et stik af den der gamle frygt: 'Er alt i orden?!'
Men man kan jo godt se at han drømmer en vild drøm om en tur han går, fødderne trommer afsted, og vi kan kun gisne om hvilke eventyr han oplever.

Og pludselig synes man at kunne se, hvordan den lille dreng kommer til at se ud når han bliver stor?!

7. oktober 2011

Ordbær

David: "Ha' noget vand!"
Mor: "Hvad hedder det?!"
David: "Vand!"

                    --

David: "Ha' noget vand!"
Mor: "Kan du spørge pænt David?"
David: "Be' om at ha' noget vand..."

                    --

Ked af det = Græd af det
Glad = Glad af det


5. oktober 2011

Familieweekend

I weekenden flyttede Kankan og Vea til Hadsten, og i den anledning var hele familien i Århus for at pakke sammen og bære op og sidde på den nye terasse i sensommer efteråret.  Det er dejligt at se hvor højt du elsker dine bedsteforældre selvom i ikke ses så tit:



Vi var vidne til den første oktober med T-shirt vejr!

1. oktober 2011

Dufteluft og sensommerseptember

En af de sidste dage i september sad vi ude på fodboldpladsen og legede med din løbecykel.  Det var så varmt den dag, at det ikke var til at sidde i solen (som flyver oppe i himlen..)

Bladene der drattede ned fra himlen var kærkomne helikoptere for dig; de kom ud at flyve og sejle og nogen af dem fik den grumme skæbne at styrte ned, midt på Gellerups fodboldplads....: