Foråret har givet løvspring. Og med løvspringet fik jeg en ny yndlingsplads i haven, op ad udhuset.Under kirsebærtræet, på bænken, begravet i min bog. Med løvspringet kom også denne nye maskine til huse. Vi har for mange maskiner. Vi har rengørings- og underholdningsmaskiner, madlavnings og vandvarmningsmaskiner, musikmaskiner og larmemaskiner. Køremaskiner og drejemaskiner. Maskiner der tørrer hår, og fjerner hår (don't ask!), hakker, borer, sliber, saver, klipper, suger, blæser, varmer, køler. Men i dette tilfælde var det mig der måtte gøre kraftig reklame for det praktiske i at have en græsplæne, og en maskine til at klippe den med.
Med løvspringet fik vi også nogle dejlige dates i skoven. Vi cyklede til bys og gik på Amandas bistro. Ja, Hornslet har kun bistroen og kroen, og Amanda vandt os med sit legehjørne. Ude i skoven igen slog vi os ned på den hemmelige traktor, David kørte og Torben og jeg sad på ladet og badede i grønt solskin.
![]() |
| Klokken er 19.15 |
![]() |
| David har min gamle sømandssweater på |
![]() |
| tre genreationer og en papegøje |
Løvspringet gav selvfølgelig også både arbejdsdag og kaninunger i børnehaven. Torben og jeg fik (med vores nævnte hang til maskiner) ansvaret for en stor orange motorsav, 5-6 rummeter gamle planker og ligeså mange rummeter sikkerhedsafstand til den glanende ring af unger rundt om os.
Og du var så heldig at have weekendtjans med fodring af Mosegårdens dyr, netop som kaninungerne var allerblødest:
![]() |
| Hihihihi! |






