31. januar 2012

Weekenden gav også

Weekenden gav også
Sne, og sneen gav en anledning til en gåtur.

Mænd og deres slæder

Sne der kun er rørt af harepoter

Inspireret af førnævnte besøg og udrustnings-deficit havde Ingermor lavet en termokande med te til turen (og en anden termokande med kaffe til Torben, som nægter at tro at han ikke bliver langhåret af at drikke rooibos).
Vi så sjove træer med sne på:


Mange iskrystaller grangrene

Iskrystalformet grangren


random træ
Træ med rød plet


Kæmpesnefnug

I sneen bliver det tydeligt at heller ikke dyr altid ved hvad de vil:
Vægelsindet fugl

Det er svært at fotografere sne.  Det er nok derfor man -og jeg- bliver ved med at gøre det:



Vi havde godt nok hørt rygterne, som fortæller at der lever kronhjorte i vores skov, men nu fik vi syn for sagn.

Den kritiske og informerede læser vil nu løfte både det kritiske og det informerede øjenbryn, for kronhjorte er både yderst sjældne og yderst sky.  Jeg havde selv i første omgang valgt den mere skudsikre betegnelse "hjort", for jeg mangler både selvtillid og argumenter til de diskussioner, det afstedkommer at postulere at man på sin lille søndags spadseretur opdagede to kronhjorte 20 meter fra stien.  Og det var først efter nærmere eftertanke at de valgte at skride, fornærmede, ind i skoven.

Men jeg har hentet argumenter på googles billedside:

De fleste danske kronhjorte findes i de jyske skove.       Foto: skoveniskolen.dk.  Læg mærke til den lyserøde sne..

Vores største landlevende pattedyr er uden tvivl STORT, og de dyr vi så gik mig til et sted mellem navlen og skulderen (mere præcist nægter jeg at gøre det...).
Og med argumenterne kommer selvsikkerheden:
De to antagede kronhjorte hinder var dermed signifikant højere end den næstbedste kandidat, dådyret, som ifølge skoven i skolen bliver omtrent 100cm over skulderen.  Desuden havde de ikke en hvid bug,og det går man også op i hvis man går rigtig op i hjorte.  Hvis de er der oftere skal jeg nok bede dem posere lidt foran kameraet næste gang..