17. august 2011

Lille Lise

I to års tid har min gamle dukke Lise siddet i din reol og kigget ud på dig, mens du legede med rangler, bolde, biler, og helikoptre.  Hun, som allerede i min barndom var vant til jævnligt at blive tilsidesat, har faktisk siddet i en reol det meste af sit lange liv, og det er endda mere end man kan ønske sig som dukkebarn!  Men lige for tiden oplever hun en stjernestund uden lige.  Hun bliver puttet med dyne og bamse og sut, og kærligst vækket igen, hun får rosiner, og krammere, og hun må sidde på skødet mens du læser bøger for hende.  Du viser hende alt dit legetøj, og om aftenen insisterer du på at vi også giver dukke Lise et godnatmys, og at hun skal med ned under dynen.  Hvor heldig kan man være?!!  Og hvor bittert bliver det ikke for hende om et par uger når festen er forbi, og hun må vente i 25 år i reolen før hun igen bliver hevet ned, højtelsket og skattet!



Lille David Lille David 
fik en (dukke!) Lise sød
holdt så meget af den
sov med den om natten,
Lille David, lille David
fik en Lise sød