19. juli 2014

Pilfinger

Selma har fået fletninger: 

...og hun har selv hjulpet med at lave dem:
(No, it doesn't!)


16. juli 2014

Verdensmestre

Hvert fjerde år, når 11 millionærer fra hvert land verden over samles for at spille fodbold, tager jeg en grundig afvejning med mig selv om jeg gider følge med i det.  Der er ingen fidus i kun at sidde og se finalen mellem to ukendte, ligegyldige hold, så tricket er at følge med fra starten.  Helst også alle gruppespillene. VMs slogan er faktisk "All in or nothing!"
Pga Brasiliens mærkelige tidszone og mine mærkelige arbejdstider, plus sporadisk overmenneskelig træthed, betød det nu at jeg hverken fik set >Tyskland spille sig igang, eller Spanien ryge ud.  Til gengæld fik jeg set Algerien mod Syd-korea - en meget bizar og kejtet kamp - ligesom at se på skildpadder der prøver at snave.
Men senest da Tyskland slog Brasilien i en historisk 7-1 sensation (lige så bizart), vidste jeg at vi måtte sætte alt ind på at komme i byen og juble sammen med flest muligt andre glade mennesker.  Det er -kort sagt- VM's højeste formål, set i mine øjne: at juble sammen med flest mulige mennesker. Torben og jeg var så heldige at Michelle og Nicolaj er verdensmestre i børnepasning, og selvom de skulle op og på arbejde næste morgen, ville de gerne have Selma og David overnattende.
Gudskelov fandt vi en parkeringsplads, og en bar, og en siddeplads, i det mest tilrøgede rygerlokale i hele Århus, og Kadi kom gudskelov også med, og vi fik øl, og Tyskland vandt, og det var en fest.  Indtil tre-fire minutter efter kampen, hvor Torben strøg ud af døren, for nu skal vi hjem!  Han er fremsynet, manden.  Det er jeg ikke, så vi strøg lige ind på en anden bar, sang en sang, og strøg ud igen.  Hvem ved hvornår vi igen kommer til VM.
Næste morgen betalte vi prisen.  De fleste mennesker får tømmermænd - vi får børn.  Klokken kvart over seks hentede vi ikke mindre end fire små skidtspredere, der var mere end klar til morgenmad.

Torbenfar bespiser ALLE ungerne, og katten. Bemærk at han smiler!
 Derefter sagde det bummmm, og vores hus lå i ruiner..... nåja næsten, i hvert fald gjorde Selma, Maloucca, David, og Trisstan alt hvad de kunne for at splitte det hele ad.

De ser så blide ud.....

....og uskyldige...

...takket være Torbenfars i-Pad!


Imens kom håndværkerne og prøvede at presse sig ind, for at reparere det hele igen.  Efter at have gnubbet skuldre med håndværkerne i et par timer tog vi i Reepark.

"One down, three to go!" Torbenfar smider et barn ud i bilen mens et andet står og roder i brændeovnen .  
 Annette og Emmanuel samlede vi også op undervejs og masede dem ind i bilen.  Og selvom jeg virkelig ikke fik set så meget som skyggen af et dyr den dag i Reepark, havde vi en fantastisk hyggelig dag, og kom tilbage med alle -de rigtige- børn, og voksne, og klapvogne. 



Det var lige før at det umulige skete og Torbenfar glemte sin pung, men det var selvfølgelig falsk alarm. Antallet af børn havde kun påvirket hans evne til at kunne sige helt præcist hvor den var.



15. juli 2014

98 mm


Det plejer jo at regne når jeg hænger vasketøj ud. Så da jeg nu hængte MEGET vasketøj ud, regnede det meget. Men 98mm på et døgn var alligevel en hån fra vejrgudernes side, føler jeg. Det betyder nemlig rent fysisk, at der faldt 98liter vand pr kvadratmeter. DET betyder rent fysisk 98kg vand pr kvadratmeter vasketøj.


Og, rent fysisk, er dét mere end tøjsnoren kan klare. 

11. juli 2014

Ordbær

David:
Mig, uskyldigt: "Skynd dig ud og få tøj på, så vi kan få lækker morgenmad!"
David, uantasteligt: "Nej."

(Jeg kører lidt hurtigt rundt om et hjørne)
David: "Oh my God!"

Selma:
Hest: "Ihhiihhii!"
Charlottes Christianiacykel: "Ihhiihhii!"

"Kan du sige far?"
"Papaaaaa!"
"Kan du sige David?"
"Daviiiiii!"
"Kan du sige mad?"
"Mam maaaaam!"
"Kan du sige hund?"
"Vov vov!"
Kan du sige moar?"
"Papaaaa!"


10. juli 2014

I Ikea

Vi var i IKEA.  Anledningen var at IKEA er flyttet, og mor er flyttet, og mit arbejde er flyttet, og far flytter også snart.  Egentlig flytter alle, undtagen vi.  Så det giver jo masser af IKEA-støv på vingerne. For eksempel når der falder en ny sofa af bedstemors flyttevogn.  Så må man jo indrette sig efter det.

Sofaen der fik lavinen til at rulle.

Vi købte masser af/nyttige ting -
flotte nye tallerkener (med ballonflyvere på)
Overtræk til vores nye sofa (egentlig det vi kom for.  Men det havde de ikke.  (Wtf?!)  Så vi endte med at købe et stort grimt sengetæppe.  (Det er brunt.))
nye pudebetræk (der kan matche både en brun sofa OG Torbens papegøjefarvede malerier),
en juniorstol til Selma (som hun kun er faldet ned af én gang (og kun på rumpen)),
Selma prøver at stikke af med en lyserød stol
en ny vandkande (Vi har kun fire i forvejen....)
Nye vasketøjskurve (som har revolutioneret hele vores vaskerutine fra tøjvask efter lean metoden/market pull metoden/bunkemetoden til tøjvask efter planøkonomisk model/specialiseringsmetoden/kassemetoden)
en ny bakke til at tage med ud på terrassen (Torben: "Det har vi megameget brug for!" Inger "Men det har vi mega-meget ikke plads til!  Hvor skal vi dog gøre af EN BAKKE?!!"),
udendørs deko-lamper (fordi man køber deko når man er i IKEA)
Opbevaringsløsning til køkkenet (fordi man køber opbevaringsløsninger når man er i IKEA)
Køttbullar (fordi man køber køttbullar, når man er i IKEA)
Det ny service. Jeg kalder det ballonmusel.


Vi købte ikke en kæmpestor hund der gik David til skulderen.  Men vi aede én for nyligt.

3. juli 2014

Midsommerforsæt

Midsommerforsæt 2014:
1) Tage flere billeder.
2) Med det rigtige kamera.
3) Frede billeder af oplevelser sammen med venner fra at blive offentliggjort på bloggen.  Fordi der ikke er nogen nem løsning på det, og jeg vil i hvert fald ikke have at mine venner trækker maven ind, når vi sidder og hygger os.

Det kan sagtens lade sig gøre.

Fx:
Ting vi gjorde:
Babysittede Sebastian sammen med Michelle, mens hans mor blev gift.





Sankte Hans, sankte Hans



”Ikke noget særligt, bare lidt mandagsvenlig bålmad og alle vores børn.” sagde jeg som invitation til et lille Sankt Hansbål i gryden nede i haven. 
Gæstelisten blev lidt selvkørende i dagene op til.  Alle ved nemlig: der er ikke noget så godt som mandagsvenlig bålmad, og gode venner smidt i gryden for at spise det.  Og sådan blev det.  Vi elsker vort land og ved midsommer mest - solen stod lavt på himlen hele aftenen, fuglene pippede og papegøjerne gokkede, der løb børn rundt mellem benene på os, og vennerne sad og stod og lå i græsset og snakkede om politik og pølser og job og hverdag, og om at det var sommer og om at børnene bliver store.  Jeg var så henrykt at jeg holdt en tale.  David var så henrykt at hans smed tøjet – han vil altid helst løbe rundt i bar mave når han rigtig hygger sig, så jeg måtte diskret hive ham til side og pakke ham lidt ind til den kølige aftenluft.  Selma dansede og fnyste, Yamunaven OG Malouccaven var på besøg, og der var mad nok til at hun godt turde dele lidt.  Hun gik på jagt efter kopper halvfulde af saftevand og boblevand, og tog sig betuttet til halsen.  Hun bundslattede også et glas økologisk havtorn-vin, og vraltede lykkeligt over til mig med glasset og bad om mere.  Jeg stak hende en skumfidus som alternativ, og bad til at den blev godtaget! Det gjorde den gudskelov.  

Skidt med at vi sover på sofaen på femte uge, og at selv de ny vinduer er helt grå af murstøv.  Skidt med at det er mandag, skidt med at børnene stadig mangler skiftetøj i deres kurve, og skidt med at der er travlt på arbejdet, og at hestene stadig ikke har sko på, skidt med Europaparlamentet, og skidt med at sommeren er kort – til gengæld er den lys!  Og Annette er kommet hjem fra sydhavsøen, og Tanja har slået sit telt op i haven.  Snart flytter bedstemor til Danmark, og Onkel Michael til Flensborg . Og hey, snart kommer Oma og Opa med bedstemors sofa til os – så har vi da i det mindste en rigtig sovesofa at sove på!