Rømø

Kære David
Du hopper rundt på havneby havn og finder små eventyr.

Rømø

Kære Selma. Her er et billede af dig og far der guffer hhv. citron og Rømø-rejer på Rømø, mens i venter på færgen til Sild.

Der er løbet meget vand i åen

Det er ikke alt, man starter der bliver gjort færdigt når man har småbørn.  Halvfærdig fest, oprydning, lugning, ridning, læsning, det er okay.  Det ufærdige, uafsluttede har sin helt egen charme.  

Nu er endnu en uge løbet i åen der sluger alt, og vi står her endnu.  

I skovens dybe stille ro.  Davids legehus med hjemmelavet dør, terrasse, hegn af semi-levende pileflet, blomsterkasser med udødelige blomster, og en "fars dreng"-palme i en potte.

Stik imod forventning er huset endnu ikke væltet af skidt og skrammel, jeg er ikke imploderet i et kæmpe søvnvakuum, David har ikke fået nogen behandlingsdom, og baby Selma er ikke blevet glemt på gulvet og senere snublet over. I stedet har vi stort set gjort det vi plejede: jeg har kastet mig ud i nye projekter (hestene, hjemmelavet fond, polterabend for tante M, børnehavevenner der nærmset er flyttet ind i vores have, arbejdsdag i børnehaven, barnedåb, avl af vinbjergsnegle, reparation af tørretumbler).  Torbenfar har forsøgt at stå på bremsen ("Vi har ikke råd! Jeg har ikke tid! Jeg er for træt!  DU er for træt!"), David har kastet sig lidt rundt på gulvet (tandbørstning, opmærksomhed, slik, opmærksomhed, med ud, t-shirt...)

og Selma har kastet sig over -og kastet med- forskellige nye kulinariske oplevelser (peberfrugtpuré, ærter, mos af bagt kartoffel, vandmelon, badr-vokado).  Nåja og vi har også sovet, i pauserne.  Når man ammer er det vildt at feste til klokken halv to om natten.

Desuden er der jo

Hvorfor jeg burde bruge natten på at sove

Jeg syntes ligesom Maren,  at natten var skidegodt brugt på at ligge vågen. Men udover min egen uduelighed funderede jeg også over at jeg er den eneste der duer lige nu. Hvilket gør mig komplet ubrugelig, fordi utilstrækkelig og brugt op før aftensmaden er spist.  Måske skulle vi bare spise aftensmad lidt tidligere?  Funderer jeg.
Hvilket minder mig om at jeg stadig ikke har læst den historie højt for David som jeg har lovet ham OG dens forfatter i flere dage. Eller flere uger?
I går gik jeg til foredrag om kommunens børnepolitik, og syntes at jeg gjorde noget godt for mine børn på dén måde, men Tib sprællede i Torbenfars arme derhjemme, og ville ha sin moar.  Og Selma sad i sin Bumbostol og ødelagde sin ryg, mens hun funderede over om der mon snart var nogen der gad lave noget majsgrød til hende.

Nå, men nu har jeg besluttet at tage slottets to heste i træning!  Det synes jeg er en fomidabel idé, som jeg er sikker på vil løse problemet!

Det vi læser

Det vi læser:

Den lille mis med de blå øjne handler mærkeligt nok om en mis med blå øjne, der går ud i verden for at finde landet med de mange mus.   I virkeligheden handler bogen om det at være anderledes, og at det er okay.  Men det er David og jeg ligeglade med, for ham handler bogen om at missen rider op og ned ad bakker på ryggen af en hund som den har slået kløerne i.  Og for mig handler bogen bare om at jeg selv fik læst den op og kan huske alle billederne.

Hvordan elefanten fik sin lange snabel handler om, ja, gæt engang.  I virkeligheden handler den om en masse fremmedord og lange sætninger, som hr. Rudyard Kipling åbenbart syntes var særligt morsomme.  Måske troede han børnene også ville synes de var morsomme.  Eller han hyggede sig med tanken om hvordan forældre prøver at kæmpe sig igennem ord så lange som brunhalede klippekvælerslanger.  Det er David og jeg gudskelov ligeglade med; for David handler bogen om en elefant der får tæsk af hele sin familie, og bliver hevet i næsen af en farlig krokodille.  Og for mig handler den om Kiplings eventyrlige ordbær og hvordan jeg kan knække min rekord i at gøre en lang fortælling kort.

Nummer 1 på hitlisten over bøger David gerne vil have læst op, og der har den ligget lige siden han fik den.  For 3 år siden.  Og dermed nummer 1 på hitlisten over bøger jeg godt kunne finde på at brække mig (ud) over.  (For Torbens  vedkommende er det ovennævnte Kipling eventyr.  Han er ikke til klippekvælerslangeord.).

David, 48 mdr
99 cm
14,5 kg

 

Ugen i billeder ...ok, forrige uge, men alligevel!

Der var den dag hvor Selma smilede så sødt til hele verden fra sin barnevogn.

Og den dag hvor David så et næsehorn.

Og så var der den dag hvor David pakkede sig selv ind i en stor papkasse og forærede sig til mig. Og mit hjerte smeltede. Især da det viste sig at han kom med fjernbetjening!

Der var den dag hvor Selma blev skræmt fra vid og sans af sine fødder...

...og der var den dag hvor hendes homie frøken M. fik smag for hendes hænder!