18. januar 2013

Ommm...

For nylig læste jeg denne sjove artikel om at nybagte fædre opdager WC'et som det sidste børnesikre sted i huset:


Et sted de trækker sig tilbage når cirkusset bliver for meget.  Når baby danser line på fars nerver, og mor driver ham rundt i manegen som en bjørn på cykel.  Når alt hvad han prøver at foretage sig ender som ufærdigt klovnenummer på gulvet, fordi en tre-årig spænder ben for ham. Så trækker han den eneste joker der altid gælder, uden modsigelse og uden yderligere forklaring:  "Jeg skal lige på WC".
WUUUUUPTI er alt omsorg og ansvar fralagt ved et trylleslag og et nøgledrej.   Det, som han ellers har underskrevet at han vil påtage sig (uvidende at der ikke er pauser inkluderet).  Når jeg havde 14-timers lørdage ved Fleggaard og hele Danmark stod i butikken brugte jeg samme strategi!  Et WC kan på den måde blive et meditationsrum. Den rumlige manifestation af et "Ommmm", stod der i artiklen.

Hvor havde jeg ondt af de kvinder, der må trækkes med sådan en baby-kryster til mand.  Én der foretrækker at glo på fliser fremfor at lege med sine børn.  Og hvor havde jeg ondt af de mænd, der åbenbart ikke havde lov til at sige fra på anden måde end ved at spærre sig selv inde, eller ude, fra familielivet.  "Sådan er det da gudskelov ikke her hos os!" Torben stikker ikke af når der skal skiftes en ble, og til gengæld smider han sig også på sofaen midt i cirkusset og tager sig en selvglad lur, hvis han trænger!

.......tænkte jeg, indtil jeg opdagede....
....dette her:

I badeværelsesskabet, mellem ammeindlæg og uldbody'er:
et skjult rum proppet med aviser!  ....







16. januar 2013

Det lysner


Den nyfødtes aura af bleer, bøvse og babser har ikke druknet os lige så eftertrykkeligt som første gang.  Vi ånder stadig luft, og kigger stadigvæk ud på verden fra vores baby-tusmørke en gang imellem.  David driver os!

Fredag: På Rasmus Klump restaurant med mor, David og Leefke.  Davids blik sløres, han gisper, han er henrevet!  Af pandekager, soft-ice, syltetøj, heliumballoner, Rasmus Klump life-size figurer, legehjørne og kakaomælk.  Samtidig.  Han prøver at rulle det hele sammen i én pandekage og sluge det, mens mødrene hørmer babybabybaby!


















Geflenst!
Lørdag: Til Tyskland med hele familien og fars bil, hvor vi finder tante Bine på havnen, som til gengæld finder en rigtig Flensborgsk havnemorgenmad til os (inklusive fjordrejer og ægte nordtysk overstrømmende "venlighed") I Maasbüll finder vi kusine Liva og fætter Emil, og kaffe!










Søndag: Med mor og David på pandekager hos Anna,  ("vi kunne stene og lave pandekager hos mig!"), en eftermiddag der beskrives bedst med Davids egne ord:
Anna: "Hvor mange pandekager kan du spise?"
David: "Hmmmm..................................Jeg tror jeg kan spise..............TO pandekager!"

Efter to pandekager:
"Mor, hvornår skal vi hjem?"

Efter at have gennempløjet Lucias legetøj sammen med hende mens mor, Anna og Selma stenede:
"Mor, jeg vil gerne blive her LIDT mere! Vi skal aldrig hjem!"



Farverne!
Tirsdag: Med far og mor op og hente mors psykologtitel!  Her er den:

Cand. Psych. Inger Marie Bach

Og en pløjetur igennem sneen med barnevognen:




10. januar 2013

En lykke -ufattelig, ordløs og rig!









"En lykke, jeg aldrig har vidst kunne findes,
en lykke ufattelig, ordløs og rig,
sprang ud af mit hjerte den nat, da jeg hørte,
så fjerne de første små, klynkende skrig.

Da glemte jeg smerte og veer og tårer,
forsvundet var måneders mødige fjed.
Al uro og længsel og angst i mit hjerte,
forvandles til en usigelig fred.

Et under er hændt mig, en kostelig gave,
er sendt mig fra Gud og lagt i min favn.
et spædt lille væsen med bundløse øjne,
har slukket dybt i mig et ubevidst savn.

Ja, dette er underet, ingen kan fatte,
en levende gave, et barn, der er mit.
jeg bøjer mig ned over puden og smiler,
og mærker selv smilet, bevæget og blidt.

Jeg bøjer mig ned over puden og smiler.
Åh, barnløse kvinder det under jeg Jer.
Kun den der har kysset sit barn når det sover,
kan sige: nu ved jeg hvad kærlighed er."










9. januar 2013

Tog i farver

Her er et tog, David og jeg har lavet. Torbenfar udviklede og konstruerede hængslerne, da David skånselssløst afviste resultatet fordi togvognene ikke hang sammen.

Selma Johanne

Født d. 21/12
klokken 06:33
53cm, 3920g

..lyset er vendt!

(Dette indlæg udgav jeg den 22/12, men siden har det siddet i klemme i cyberspace. Jeg skulle nok lige ud af kuvøsetilstanden før Selma ville annonceres....)
2 timer gammel


8. januar 2013

Ordbær

David viser os sin albue: "Jeg har lidt ondt i mit armknæ!"

Fyrværkeri: "Blomsterstøv"

En dame sprøger David hvad han ønsker sig i julegave: "En dyr helikopter!"

Dinosaurus: "Nosaurus"

"Når det har regnet kommer der en regnbue.  Og når det har sneet så kommer der en snebue!"


3. januar 2013

Dagbog fra en skumringstid 3

31/12: Overraskende besøg af tante Bine og Tadikante! Vi beundrer livets mirakel og får champagne.

Kadi har hæklet verdens fineste Converse futter til Selma!
For os begyndte det nye år til solhverv, vi kan ikke tage den gregorianske kaldender så alvorligt i år.  For at markere at vi stadig findes laver vi alligevel fin mad sammen med Kristian og Eva og Lillelea, for hvem  årsskiftet falder på den 25.2.


Lea vil ha´  hummer!
Bare et helt naturligt snapshot.
Vores børn har tilrettelagt et stramt program med skiftende besætning, og de gør sig meget umange med at gøre aftenen spændende og uforudsigelig for os.  Lea forsøger sig udi hummer til aftensmad, David er mere til hummersuppe ("Den smager af boller!") og Selma....Selma sover så længe at hendes mor bliver helt og aldeles.... rastløs.  David kan godt lide at se på fyrværkeriet, som han kalder for blomsterstøv, og imens steger vi voksne på skift lækre ting på racletten, bl.a. hvidløg med oksekød og hvidløg med champignon, og fransk ost med hvidvin.


Fættersiner!