2. maj 2013

Fødselsdag, specialedag, arbejderdag

Det er søndag og onkel Jans fødselsdag.  Det, og så en palme på størrelse med David har lokket selv Torbenfar ud af sin have og ned ad motorvejen.  Familien glæder sig over endelig at se os, de virker altid lidt forskrækkede over hvor store i er blevet.  Jeg tror de kigger på jer ud af øjenkrogen og tager mål.  Er han ikke blevet ret fræk, ham David?!  Torben smiler og tager mål af palmen ud af øjenkrogen. Er den ikke lidt tynd i nakken?!
Selma skriger over den kolde vind og savner sin barnevogn.  Jeg savner også hendes barnevogn mens jeg vugger hende gennem haven, og jeg synes også vinden er kold og har en lille smule lyst til at skrige. Men det ville sgu være for mærkeligt.
Vi måtte jo tage et valg mht baggagerummet: plads til palme, eller plads til barnevogn?  Palmen vandt. "Vi kan jo prøve at lægge hende til at sove i dén!"  Torben sender mig et overasket blik: er hun ikke lidt stiv i nakken?!  Vi prøver at skændes lidt, men så begynder hende speltmoren at kigge, så vi beslutter bare at være gode venner.  Og så kommer solen frem, og Selma holder fest i liften, og David bager snobrød.  

Denne påskehare og dens tvilling fik David af kusine Liva, De var hans dyrebareste skatte,  indtil han  besluttede at gemme tvillingen i bedstemors "have" til hende, fordi det var hendes fødselsdag! 

Det bliver mandag, og det er bedstemors fødselsdag.  David og Selma og jeg synger fødselsdagssang - det vil sige jeg synger, og David hopper op og ned, og Selma glor forskrækket op på mig.
Vi prøver at forkæle bedstemor samtidig med at hun forkæler os!  David siger alle de forkerte ting på de helt rigtige tidspunkter, f.eks. hvad der er i gaven, og hvor glad han er for at se bedstemors legetøj.  Det er herligt, og vi nyder det.  Inklusiv rødvin, som er god for mælken her i dette hjem.  

Det bliver mandag middag, og hvis man tæller efter -og jeg gør jeg- er der 2 dage til Leefkes terminsdag.  På vej op til Århus har vi derfor taget en smutvej igennem Tønder.  E45 har et par ormehuller, som man kun kan benytte hvis man ikke er typen der ved hvor bilens kilometertæller sidder.  Mens David går fuldstændig banjo i Lineas legehimmel, kan vi to gamle psykologtanter drikke kæffe, og kævle op og ned ad stolper om børn og livet og verdenssituationen - eller, nok egentlig bare om børn....
David render lidt forvirret rundt i det store hus, Linea har nemlig TO værelser og det tager pippet fra ham.  Lige inden hans hoved eksploderer propper jeg ham og baby og alt vores pikpak ind i bilen igen, og kører mod Rosenholm.  Ungerne gør det eneste fornuftige: de knalder brikker.

Nu, to dage efter, er Leefkes smækre mave blevet til en lille dreng.  Selvom man skulle tro at begivenheden var til at forudse, kommer det bag på mig hver gang, det er fandens magisk at jeg ter mig tovlig hver gang det sker.
Lille bitte Johan, med Davids pussenussenissehue på!

Det bliver mandag aften, og der er 15 timer til min specialebobbel-babybobbel-makker Tanja skal aflevere den lange opgave.  Korrekturlæsningen kommer som en russisk forhammer på mit trætte hoved, men det føles så befriende at være med til at afslutte det lange projekt "psykologistudie", som vi har fulgtes ad igennem.  Vi er tre mødre der sidder i hver vores lille hjem, det er midnat og fuldmåne, og vi synkronretter og synkronammer.  Det er lige før der er hylende ulve og pastelfarvede vandfald på himlen.

Det er tirsdag middag, Selma og jeg er på vej ind på universitetet og fejre Tanjas og Dagmars aflevering, men vi må holde vores hurraer og sprællemænd stangne, for Tanja er forsinket, og printeren gør det som printere altid gør, og forsiden mangler nogle uundværlige tal, og Tanja mangler noget uundværlig søvn... vi holder alle sammen vejret...

...Tanja skriver de lange tal, skriver forkert, streger ud, skriver om, skriver under.....   


og endelig: fire piger, en baby, og en afhandling! (..og et par iphones)
 Det er onsdag eftermiddag, 1. maj, Tanja og jeg tager vores babyer i byen og prøver at være solidariske med de undertrykte masser.  Vi har endda medbragt alkoholfri bajer.  Men vi oser af frihed, og arbejderklassen med de røde bannere og brandtalerne flygter for os, de marcherer ned af byens gader mens vi genfinder os selv på en bourgeois babycafé hvor vi kommer til at bestille panini og kakao!  Vi tager os sammen og finder en lidt mere solidarisk bænk i solen, og vi kommer også på antikvarisk bogudsalg, hvor jeg bliver så bogsulten at jeg går totalt i bogshopping-delirium, mens Selma hænger stortudende på min skulder.  Jeg gynger hende op og ned mens jeg propper mig med feministiske tunglitterære værker.  Da jeg kommer hjem opdager jeg denne bog i min stak, som jeg ALDRIG har set før.  Jeg købte den uden at opdage det: 


Første gang i mit liv det havde været praktisk at være katolik.   Den her kommer jeg sgu aldrig af med igen!