1. At en julestjerne levede endnu da det blev sommer.
Hver vinter indtager de tapre røde planter alle de lune stuer, og sammen med nissemænd og stearinlys danner de fælles front i vindueskarmene mod mørket og kulden. Og når påskeliljen springer ud er de væk.
Dette kunststykke har jeg hidtil behersket ved at glemme at vande dem, og herefter drukne dem i vand af en blanding af dårlig samvittighed og håb om at det vil tage livet af dem. Det gjorde det så også.
Så gik jeg lidt og følte mig som en dårlig plantemor, og vandede og vandede.
Men når det blev rigtig varmt i vejret og julestjernen begyndte at virke latterlig, passede det mig meget godt at måtte erklære plantens død. Dødsårsag: rettidig omhu! "Den har haft sin tid, og nu var den mæt af dage!"
Men se nu i år. Jeg har forsømt at glemme den, og planten er ikke en skid mæt af dage.
Jeg er blevet så børneforboblet at jeg ikke engang kan tage livet af en julestjerne...!!
...hvad mon andre gør?
