17. marts 2013

Håndbog i landliv #8

1.  Vinterforråd af havens gaver er én af de største glæder ved landlivet.  Vi fik æblemost på flasker, æblegrød i fryseren og æblechips i kagedåser.  Vi fik tørret oregano og pebermyntete, frosne ribs og frosne kirsebær uden sten, frossen persille og frossen purløg, for ikke at nævne den frosne grønkål som vi slet ikke kan lide.
Men nu spirer den friske persille i vindueskarmen, og vinterforrådens markedsværdi rasler ned! Spis! Spis! Spis! Råber fryserens børshajer.

2. Og så alligevel.... Selvom det er marts er det nu alligevel en god idé at have vinterforråd af brød og mælk og bleer.  Man ved aldrig hvornår der lægger sig en snedrive på grusvejen og låser bilen fast i sin kvælende dyne:

"Hej hej bil...... vi ses til foråret!"