Min søndag morgen så sådan ud at jeg vågnede på Nettys behagelige, men uvante sovesofa. Ved siden af mig så jeg Bines bedårende (men uvante) fødder. Jeg tog en rap beslutning om at finde min egen seng, og kravlede ud i dagen, ned igennem byen og dens en betagende solopgang over kranerne. På østbanetorvet slog jeg mig midlertidigt ned på en MetroExpress. Den dårligste seng dagen skulle byde på. Ude i Hornslet var der ingen kraner, til gengæld hang lærkerne allerede ud.
Din morgen begyndte få minutter efter ved at du vågnede i din både elskede og vante seng, men tog en rap beslutning om at skifte den ud med vores.
Omstillingen til sommertid tog altså mere end en time i mit hoved. Det gjorde nat til dag og dag til nat, så jeg tilbragte hele søndagen i forskellige mere eller mindre aktive sovestillinger. Sovende plantede jeg med Torben et par magnolier, mens du skældte lidt ud og sørgede for godt med plantestarter. Brændenælderne forekom også i dagsdrømmen, selvsagt. Det blev til en lille trillebørfuld fra en koloni der havde gemt sig under en hindbærranke. Du rev lidt i hindbærranken og trillede med trillebøren, og var svært tilfreds.
Om aftenen vinkede vi farvel til far som skal ud og sælge larm til Hamborg og Bruxelles. Han havde ekstra svært ved at slippe den solsmækre David-dag.
Og nu, et halvt århundrede efter, klokken ti om aftenen er jeg ved at vågne efter at have spist en halv ørred, et brød og en kop sojasovs. Du gik i seng klokken halv fem, men overvejer efter lydene at dømme om du skal vågne op og lave lidt ballademarmelade. Somom jeg kunne vækkes.
 |
| Der sidder en papegøje og en dreng ovenpå mig....mærkelig drøm. |
 |
| Du har nakket mors tømmermænds medicin. (Og den passionerede/søvnige morfotograf vælger at tage et hurtigt snapshot fremfor at skride ind) |
