Ordbær

David (da jeg ikke vil køre racerbil med ham): "Nå!  SÅ kommer politiet og så skal du i fængsel!"
Moi: "Neeej...... det vil jeg ikke.... (ser trist ud fordi jeg troede det var den reaktion han ventede)!
David: (med streng stemme, trods medlidenhed): "NÅ.  SÅ skal du betale nogle penge!"
Moi "okay....skal jeg så betale en bøde?"
David: "JA! Giv mig din bøde!"
Torbenfar: "Jeg troede mor var i fængsel?!"
David: "Nej jeg lod hende gå, fordi hun har betalt nogle penge."
Torbenfar: ??!!

------------

Selma:
Hej:                 "Da?!"
Tak:                 "Da!!"
David/mor/far:  "Dada!!"

Pandekagesøndag

Så var der den dag jeg af forskellige dårlge grunde, herunder generaliseret dårlig samvittighed, lækkersult, og kedsomhed, sagde "okay", da du henkastet foreslog at vi kunne lave pandekager til morgenmad. Din reaktion var så forudsigelig og sjov at jeg må indrømme at den alene var grund nok til at lave pandekager til morgenmad. Du blev helt stille. Med stor alvor og formanende øjne bag et par tvivlende brilleglas så du på mig: "i virkeligheden...?"  "Jada.." 

"Altså RIGTIGE pandekager, i VIRKELIGheden...?" "Jaja." "Okay!! Så vil JEG gerne lave dem jeg skal op og siddeogsåkanjegputtetingeneidejenogsåspiser -" "Tøj på først!" "-jajegskyndermigligeogdududuskalVENTEpåmig!!!"  Løben i ring. 

Pandekagerne bliver skønne og du og jeg guffer, men Selma bliver aldeles rasende over den upassende servering! Hvor er hendes havregrød?! Rugbrød?! Eller i det mindste en lille bitte grøntsag for fandendamortagdignusammen manspisersgudaikkepandekagertilmorgenmad! Givmigdetæble. Tak.  

Sød-hvide billeder

Jeg tror måske jeg jeg ved et tilfælde er kommet til at føde de to mest bedårende væsener der nogensinde har vandret på denne jord: 

Grønne tomater

I morges kunne man se mig stå og gruble fortvivlet foran en stor frostsprængt tomatplante. Nu står der på vores køkkenbord seks glas fantastisk stærk og skøn chutney af havens grønne tomater, æbler, og nyligt rødmet chili.

Desværre glemte jeg at spørge familien om der overhovedet er nogen der bryder sig om chutney. Så nu kan man så passende se mig stå og gruble foran seks glas havechutney.

Holland

Da familien Gross beslutter sig for at tage på en fællestur til Holland gør de det i fuld bevidsthed om at

1: familien Gross er gross.  Ikke mindre end 23 store og små onkler og tanter og kusiner og fætre og Oma og Opa samt en fræk labrador indtog fem hytter på campingpladsen Duinrell i Wassenaar nær Amsterdam.  De virkede ikke synderligt skræmte, dem fra Duinrell, men jeg tror det er fordi det er sidst på sæsonen og deres hjerner er blevet blæst ud af evige rundkørsler af børnemusik, dumme spørgsmål og dansende maskotter.  Da Torben spørger efter gartneren Ben (han vil tigge bambus), rækker animatøren ham i en automatiseret refleks en kuglepen. Den har en indbygget snekugle, et frøvedhæng og et blinklys.

Den lille viking i Holland!

2. Holland er virkelig langt væk.  De i alt 19 timer i bilen inkluderede passagen af en faldefærdig bro, storbyer der blev reduceret til frakørsler og købobler, langstrakte marker og langstrakte hyl fra bagsædet. en lastbil der flængede rum og tid da dens ene dæk eksploderede, kaskader af Kim Larsens børnedulmende toner, fastfood på alle sæder og virkelig virkelig virkelig sure og trætte miner.  I de 19 timer er dog ikke medregnet den lækre morgenmad undervejs hos bedstemor, lykkelige minutter i tilfældige legehjørner på tilfældige motorvejsrastepladser, motorik-og-tisse-pauser, og den tid hvor Torben og børnene venter på deres virkelig køretrætte mor der står inde på en hollandsk tankstation og til de ansattes skjulte og de ventendes åbenlyse fornøjelse prøver at indkræve pant for hendes pertentligt gemte dåser og flasker.  Dialogen drejer sig i korte træk om at damen siger til stakkels og virkelig køretrætte Ingermor at hun ikke kan aflevere sine flasker her, og heller ikke nogen andre steder.  "Only in Germany!" "Men de er altså købt her i Holland!!"  "Jamen vi modtager dem ikke! Kun de helt store på 1,5 liter!"  "Jamen hvem modtager dem så?!"  "Slet ingen!  Only in Germany!"  "Jamen for helvede, de er jo ikke fra Tyskland, de er købt her i Holland.... "
....
Det var først da chefen kom og talte flydende og pædagogisk langsomt engelsk, at det sank ind hos den hjerneblæste Ingermor at Holland slet ikke har pant.

Ikke desto mindre var det en helt fantastisk hyggelig tur. Torbenfar fik genopvarmet de gamle familiejokes og fornyet sine blå mærker efter brødrenes kærlige knubs.

Find Davids bold i boldebad!

Han fik sig også et gedigent hold i sin ü-30 nakke efter en rutsjebanetur.  Det afholdt os dog ikke fra at gribe den sjældne chance og kaste David og Selma i armene på Oma og Opa, og drøne rundt i den halvtomme forlystelsespark for at hvirvle igennem de mange sindssyge rutsjebaner.  Min køresyge-kvalme gik naturligt over i rutsjebane-kvalme, og derfra videre over i rødvinskvalme efter familiens dameaften, og derfra overgangsløst tilbage til rutsjebanekvalme, og så var ugen forbi, og køresygen kunne igen afløse.  Retorisk set ville det have været smart hvis vores sejltur gennem Amsterdam gav mig søsyge, men det kan jeg altså ikke påstå at den gjorde.
David og Liva gik banjo i forlystelsesparkens boblebad.  Du solede dig i de fjerne onkler og tanters kærlighed, og dit tysk skød i vejret.  Du har bare en helt ufattelig stor trang til at snakke, og du fangede meget hurtigt at det altså kun er muligt at delagtiggøre Oma og Opa i dine fantastiske tankerækker ved at bruge det tyske sprog.

"Hvad hedder DIN bedste veninde?!"

Kun nisse Selma var ikke begejstret for vores rejse.  Hun brægede fra sin autostol og sin barnevogn og fra gulvet og fra rejsesengen at hun ville HJEM I SIT SKOVHUS ELLER OP PÅ ET SKØD!  Ikke et fremmed skød, tak.  Og nej, det der hollandske mad kunne vi også godt stikke skråt op.  Hun holdt sig bistert til den medbragte mælk og havregryn.  Og har siden vi kom hjem sagt hej til hver en lille dims og hver en lille fnullermand der har ventet så tålmodigt på hende herhjemme.

Rejsen havde potentiale til gys: en tom forlystelsespark med spillende karuseller i bedste Steven King stil... efterårsstorm...... tusindvis af kulsorte alliker lånt fra den gamle Hitchcock

Besøg af kusine Denise, vi får kiks... Selma skuler mistænksomt

Pariserhjulet.
Selma smiler og vinker artigt, men kun fordi hun er i sikkerhed i fars favn

David er egentlig for kort til at måtte komme i de store autoscootere... men manden vurderer at  det er okay.  "End of season"-agtigt okay. Måske selerne er blevet tilpas lange efter de mange ture eller måske bilerne er blevet tilpas langsomme?

Ordbær; oprindelsesland: Holland

Til onkel Michael: "Du bist ein Kopf!!"

"Øjj, en HUUUUSbåd!!!"
Og senere, om vores lejede campingvogn: "vi bor i en husbil!"

"Det sjoveste var den blå rutsjebane!"
"Skal vi prøve den igen?"
"Arj, den var lidt for vild.."

Da du ser Amsterdams karakteristiske skyskrabere:
"Hov, nu er vi jo igen i den dér lille by!"

Selma

Du er sådan en sjov pige.  Du leger nisse i vores liv, kigger ud på vores liv gennem små hemmelige kig-huller, som er dine øjne.  Griner af os, store og kluntede som vi er, og ryster lidt på hovedet.  Driller små frække drillerier når vi ikke opdager det.  Gemmer små stykker bolle rundt omkring i sprækker og huler.  Maler gulvet i flotte, hidsige striber med Davids tusser.  Piller og nulrer i knapper og lapper og snore og huller, og passer og plejer husets nullermænd og spindelvæv.  Vi har ikke noget at skulle have sagt, inden i dit lille hemmelige liv, det foregår uden for vores rækkevidde.  Vi er velkomne gæster i dit gode humørs salon!
Men så meget desto sortere er den nat, hvor du ikke kan sove fordi du har ondt af alt det, små babyer nu har ondt af somme tider (snotnæsemavepineøresusennumserød!).  Du råber og sparker og hyler og vrider dig, mens dine store kluntede forældre står og piller nervøst i deres tryghedsindgydende alvidenhed.  Den slags alvidenhed vil du skide på!  Ingen skal holde dig, væk med kogte klude og bløde bananer.  Vi aer dig blidt, og du vræler "få så den kærlighed UD AF MIT ANSIGT!!!!"
Vi kan lige vove på at pussenusse din røde næse!!

David får hikke.

Torbenfar går kold.

Jeg gør to smarte ting:  Først går jeg på facebook og råber "HJÆÆÆÆLP" ind i mødregruppegruppen.  Så pakker jeg børnene og får os fragtet ud i den skarpe sol og den varme duft af efterår.  Ud på nogle legepladser og gynge til det kilder.  Ud og vende snottet med nogle små, og store, veninder.

Tanjamor og Yamunajordbær  (Photo: Tanjamor)

Legepladsen hvor det er børnene, der regerer (Photo: Tanjamor)

Annamor og Lucianæse (Photo: Tanjamor)

Ingermor og David(krudt)ugle (Photo: Tanjamor)

Den forheksede Selma-nisse.  Man kan kun se at du ikke er dig selv på det hysteriske blik gennem de hemmelige kig-huller. (Photo: Tanjamor)

Annamor forklarer Tanjamor noget meget vigtigt og bøvlet om offentlige regler.  Yamuna og Lucia hænger i tovene.

David klatremus, halvanden meter over jorden!! (Photo: Tanjamor)

Tre efterårsunger, pludseligt ramt af træthed. (Photo: Tanjamor)

Sådan her kureres spontan træthed på børnenes jord.. (Photo: Tanjamor)

Da vi kommer hjem igen  laver Torbenfar LÆKKER aftensmad, og i en pose på dørhåndtaget hænger der en lille bøtte vidundercreme - et tryllemiddel mod sorte nætter som man kun kan håbe på hvis man har en apotekerinde i sin mødregruppe.