Om David har guldsko på?! Ingen kommentar!
11. januar 2015
7. januar 2015
Sommetider....
...griber jeg børnenes magiske øjebliksbolde, og sommetider gør jeg ikke.
Den jeg greb:
Selma og David og jeg spiser morgengryn, alt for tidligt, alt for dagligt.
David råber "jeg går lige ud at tisse!" som den slags nu råbes. Jeg mumler "Mhm" (ja, som det nu mumles).
Selma spørger: "Mor, hvor Dadi?"
"mmhm"
"Mo-ar, hvor Dadi??"
"Mm-HM!"
"MOR! HVOR DADI??!
(Jeg fatter det)
"Han er ude at tisse"
Hvorfor er det at børn har brug for min mundtlige bekræftelse for alting? Tisser man bedre når man har kundgjort det og fået tilladelse? Er det på nogen måde mere sandt at Dadi er ude at tisse når mor har gentaget det?
Da først jeg overvinder min irritation slår jeg mig til tåls med jeg at ja, sådan er det måske. Selma kigger nu filosofisk ud ad vinduet og gentager grublende og med en rørende forundring: "Dadi ude at tisse.....!"
Den der smuttede:
Jeg laver mad/ordner vasketøj/ rydder op/ tømmer opvasker/ laver madpakke/ skifter ble/ tørrer madpletter op/ leder efter noget jeg har smidt væk/ et eller andet andet kedeligt. David nørgler med noget og beder mig hele tiden om mærkelige ting, fx hårspænder og knuder, mens han snakker veltilfreds med sig selv. Jeg siger at jeg ikke lige har tid nu, pga det kedelige, og at han lige må klare det selv . Også da han stolt vil demonstrere resultatet, noget man åbenbart gør ved at fare rundt i hele huset, nikker jeg bare og siger noget kedeligt. Først senere finder jeg derfor dette seje kattelegetøj som han så helt selv klarede:
Den jeg greb:
Selma og David og jeg spiser morgengryn, alt for tidligt, alt for dagligt.
David råber "jeg går lige ud at tisse!" som den slags nu råbes. Jeg mumler "Mhm" (ja, som det nu mumles).
Selma spørger: "Mor, hvor Dadi?"
"mmhm"
"Mo-ar, hvor Dadi??"
"Mm-HM!"
"MOR! HVOR DADI??!
(Jeg fatter det)
"Han er ude at tisse"
Hvorfor er det at børn har brug for min mundtlige bekræftelse for alting? Tisser man bedre når man har kundgjort det og fået tilladelse? Er det på nogen måde mere sandt at Dadi er ude at tisse når mor har gentaget det?
Da først jeg overvinder min irritation slår jeg mig til tåls med jeg at ja, sådan er det måske. Selma kigger nu filosofisk ud ad vinduet og gentager grublende og med en rørende forundring: "Dadi ude at tisse.....!"
Den der smuttede:
Jeg laver mad/ordner vasketøj/ rydder op/ tømmer opvasker/ laver madpakke/ skifter ble/ tørrer madpletter op/ leder efter noget jeg har smidt væk/ et eller andet andet kedeligt. David nørgler med noget og beder mig hele tiden om mærkelige ting, fx hårspænder og knuder, mens han snakker veltilfreds med sig selv. Jeg siger at jeg ikke lige har tid nu, pga det kedelige, og at han lige må klare det selv . Også da han stolt vil demonstrere resultatet, noget man åbenbart gør ved at fare rundt i hele huset, nikker jeg bare og siger noget kedeligt. Først senere finder jeg derfor dette seje kattelegetøj som han så helt selv klarede:
6. januar 2015
Glædelig helligtrekonger
Så brænder de tre kongers lys julen ud og med sig tager de alt glimtende glitrende julestads, hemmeligt nisseri og højtideligt kimeri. Vi har kysset hvert øjeblik til hver sin tid og på hver sin måde, nu blomstrer hyacinterne endelig i vindueskarmen og dufter en helt anden melodi!
Morgenhygge med huskartespinder
I morges vågnede jeg halvt ved at en hulkende David blev droppet ned i senge ved siden af mig og kravlede ind under dynen og mors vinge. Det var mest fordi han er så sød om morgenen og lidt for at aflede hans opmærksomhed fra tårerne, at jeg spurgte ham hvad der var sket. Det er sjældent nævneværdigt, det der får 5-årige til at hulke. I hvert fald min. Fx: "I-padden ville ikke vende spillet i den rigtige retniiiing...buhu!" eller: "mine havregryn ville ikke blive lyserøde selvom jeg HAR puttet nissesukker påååå...buhu!"
Idag fortalte han noget der gjorde mig helt vågen.
"Jeg gik ind i stuen og så fandt jeg en rigtig flot edderkop som jeg gerne ville have ned i mit edderkoppebur og så tog jeg den op og gik sådan helt glad dumdidumdidum og så PLUDSELIG! AAAARGH!!!! Så bed den miggggg!! Buhuu! Og det gør mere ondt end at blive bidt af Paulie! Mere ondt end en HVEPS! Det gør så ondt som at blive skudt!!!! Buaaahh...!"
Okay det var sgu da alligevel pokkers...
...tænkte jeg og var lige ved at halvsove igen mens jeg overvejede muligheden for at David havde drømt det, da jeg igen blev lidt mere vågen: "MOR!!!!!! UAHHHH!!!! HVAD ER DET DER KRAVLER PÅ MIT HÅR????!!!"
Skamfuldt må jeg indrømme at jeg igen tvivlede på min søns evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed, men da han i næste øjeblik -dér i mørket under mors dyne- fik viftet dét som kravlede rundt i hans hår over på sin mors hals, hvor det lynhurtigt og meget virkeligt krablede ned ad hendes vinge, DA blev jeg både meget vågen og helt overbevist! Et ottebenet og mangeøjet uhyre på størrelse med en sort to-krone havde angrebet min dreng og bagefter gemt sig i hans hår indtil han lå og blev trøstet på det sikreste sted i verden, hvorefter den pilede rundt på os og nu var den på vej ind under min dyne!!! Hvad i alverden foregik der?!
David skreg "det er den!! Det er den der bed mig!!!", og jeg smaskede den med min hovedpude mens jeg skreg " jeg HAR den jeg har den!!".
Det var selvfølgelig lidt som at slå i dyner, men jeg fik den.
Det manglede også bare til opskriften på den perfekte fobi at kræet havde gemt sig dér hvor det er meningen man selv skal kunne gemme sig når man er 5.
Her er et billede af Davids kampskade:
Og her ét af kampens taber:
Idag fortalte han noget der gjorde mig helt vågen.
"Jeg gik ind i stuen og så fandt jeg en rigtig flot edderkop som jeg gerne ville have ned i mit edderkoppebur og så tog jeg den op og gik sådan helt glad dumdidumdidum og så PLUDSELIG! AAAARGH!!!! Så bed den miggggg!! Buhuu! Og det gør mere ondt end at blive bidt af Paulie! Mere ondt end en HVEPS! Det gør så ondt som at blive skudt!!!! Buaaahh...!"
Okay det var sgu da alligevel pokkers...
...tænkte jeg og var lige ved at halvsove igen mens jeg overvejede muligheden for at David havde drømt det, da jeg igen blev lidt mere vågen: "MOR!!!!!! UAHHHH!!!! HVAD ER DET DER KRAVLER PÅ MIT HÅR????!!!"
Skamfuldt må jeg indrømme at jeg igen tvivlede på min søns evne til at skelne mellem fantasi og virkelighed, men da han i næste øjeblik -dér i mørket under mors dyne- fik viftet dét som kravlede rundt i hans hår over på sin mors hals, hvor det lynhurtigt og meget virkeligt krablede ned ad hendes vinge, DA blev jeg både meget vågen og helt overbevist! Et ottebenet og mangeøjet uhyre på størrelse med en sort to-krone havde angrebet min dreng og bagefter gemt sig i hans hår indtil han lå og blev trøstet på det sikreste sted i verden, hvorefter den pilede rundt på os og nu var den på vej ind under min dyne!!! Hvad i alverden foregik der?!
David skreg "det er den!! Det er den der bed mig!!!", og jeg smaskede den med min hovedpude mens jeg skreg " jeg HAR den jeg har den!!".
Det var selvfølgelig lidt som at slå i dyner, men jeg fik den.
Det manglede også bare til opskriften på den perfekte fobi at kræet havde gemt sig dér hvor det er meningen man selv skal kunne gemme sig når man er 5.
Her er et billede af Davids kampskade:
Og her ét af kampens taber:
2. januar 2015
Juleferie
Was uns glücklich macht:
1. Vores julerejse hvor vi var sammen med så stor en del af familien* at vi næsten er begyndt at kalde hinanden for "tante" og "onkel", og næsten på tysk.
2. David fik en stjernekikkert i julegave! Og tager den med sig overalt.
4. Selma taler i tre-ords sætninger
6. Legehuset som Selma får i fødselsdagsgave
Letzter Schreckmoment:
1. To dage før Selmas fødselsdag: Kranbilen der skulle hente hendes fødselsdagsgave er gået i stykker!
2.:5 minutter før Dronningens nytårstale: fåårk, vi tar jo ikke dansk fjernsyn!!
- 2 minutter inden Dronningens nytårstale: Torbenfars PC laver mærkelige ting!!!
- 2 minutter inde i Dronningens nytårstale: Internettet strejker!!! (Wtf?!!)
- 5 minutter inde i Dronningens nytårstale: Det er den klogeste tale hun har holdt i mands minde, og vi kan ikke høre det fordi børnene skramler og skrumler!!!!! Argh!!!!
- 6 minutter inde i dronningens nytårstale: Selma dratter på gulvet med et ordentligt skrald.
4. Da vi kom hjem fra julerejse og var nede med en gulerod til de to heste, og de pludselig var blevet til tre.
Satz des Monats:
David:
"klokken er fire!" (David har fået et ur i julegave)
"Hvad betyder dét?!" (David når vi taler tysk med ham)
Selma:
"Nidder didder dér!" (Nisser sidder dér!")
"Hamma dur!" ("Selmas tur!")
"Dér pagav-huut faar!" ("Der papegøjehus, far!")
Grosser Streit gerade über:
1. Skal Torbenfar købe et Bose soundsystem til vores stue?
2. Og en uge senere: Bare fordi vi nu kan spille musik der kan høres helt til Løgten, skal vi så også GØRE det?
3. En time senere: når vi nu SKAL spille musik helt til Løgten, skal det så være Blood Hound Gang eller Anne Linnets juleCD?
4. Greenday eller Coldplay?
Jetzt wo wir Zeit haben:
- tager vi på julerejse
- laver vi sushi til 11 personer
- sover vi til klokken halv ti
- bliver vi lidt over-optimistiske og lover i al offentlighed at læse 30 bøger i 2015
*For the record: vi fik set bedstemor, morfar, onkel Kristian, tante Eva, kusine Lea, tante Trine, morbror Søren, kusine Sine, kusine Anne-Louise, fætter Jens-Christian, Dikte, Julian, Ida, Laurids, Maria, Lars, Oma, Opa, tante Michael, onkel Marit, tante Jan og onkel Camilla, kusine Liva, fætter Emil, tante Stephan og onkel Ella, Jaqueline, Patrizia, tante Sarah, tante Tanja, kusine Denise, onkel Michael 2, OG hans to piger Lenja og Alicia. Derudover Carsten, Linda og Bo, Maya og Rimmy, Anna og Lucia, Michelle, Nicolai, Trisstan og Maloucca, Netty, Ian, Maria, Johan og Linda, Peter, og i morgen endelig også Tanja og Yamuna.
Lige bortset fra enkelte (gode) venner, der til dels er undskyldt ved at opholde sig i hhv. Indien, Sri Lanka, New Zealand og Tønder, har vi faktisk besøgt næsten alle dem vi kender. Det er vildt.
1. Vores julerejse hvor vi var sammen med så stor en del af familien* at vi næsten er begyndt at kalde hinanden for "tante" og "onkel", og næsten på tysk.
2. David fik en stjernekikkert i julegave! Og tager den med sig overalt.
 |
| 3. Han er også blevet til en lille Spiderman... |
 |
| 5. Snart er det Ingers fasterdag igen! Til sammenligning: babymave (t.h.), og chokolademave (t.v.) |
6. Legehuset som Selma får i fødselsdagsgave
Letzter Schreckmoment:
1. To dage før Selmas fødselsdag: Kranbilen der skulle hente hendes fødselsdagsgave er gået i stykker!
2.:5 minutter før Dronningens nytårstale: fåårk, vi tar jo ikke dansk fjernsyn!!
- 2 minutter inden Dronningens nytårstale: Torbenfars PC laver mærkelige ting!!!
- 2 minutter inde i Dronningens nytårstale: Internettet strejker!!! (Wtf?!!)
- 5 minutter inde i Dronningens nytårstale: Det er den klogeste tale hun har holdt i mands minde, og vi kan ikke høre det fordi børnene skramler og skrumler!!!!! Argh!!!!
- 6 minutter inde i dronningens nytårstale: Selma dratter på gulvet med et ordentligt skrald.
 |
| Nytårsprinser og -prinsesser! |
 |
| 3. Da vi skød serpentiner op i loftet og de allesammen blev hængende i spindelvævene!!! |
4. Da vi kom hjem fra julerejse og var nede med en gulerod til de to heste, og de pludselig var blevet til tre.
Satz des Monats:
David:
"klokken er fire!" (David har fået et ur i julegave)
"Hvad betyder dét?!" (David når vi taler tysk med ham)
Selma:
"Nidder didder dér!" (Nisser sidder dér!")
"Hamma dur!" ("Selmas tur!")
"Dér pagav-huut faar!" ("Der papegøjehus, far!")
Grosser Streit gerade über:
1. Skal Torbenfar købe et Bose soundsystem til vores stue?
2. Og en uge senere: Bare fordi vi nu kan spille musik der kan høres helt til Løgten, skal vi så også GØRE det?
3. En time senere: når vi nu SKAL spille musik helt til Løgten, skal det så være Blood Hound Gang eller Anne Linnets juleCD?
4. Greenday eller Coldplay?
Jetzt wo wir Zeit haben:
- tager vi på julerejse
- laver vi sushi til 11 personer
- sover vi til klokken halv ti
- bliver vi lidt over-optimistiske og lover i al offentlighed at læse 30 bøger i 2015
 |
| Tæller børnebøger også, såsom "Verdens vildeste dyr"? |
*For the record: vi fik set bedstemor, morfar, onkel Kristian, tante Eva, kusine Lea, tante Trine, morbror Søren, kusine Sine, kusine Anne-Louise, fætter Jens-Christian, Dikte, Julian, Ida, Laurids, Maria, Lars, Oma, Opa, tante Michael, onkel Marit, tante Jan og onkel Camilla, kusine Liva, fætter Emil, tante Stephan og onkel Ella, Jaqueline, Patrizia, tante Sarah, tante Tanja, kusine Denise, onkel Michael 2, OG hans to piger Lenja og Alicia. Derudover Carsten, Linda og Bo, Maya og Rimmy, Anna og Lucia, Michelle, Nicolai, Trisstan og Maloucca, Netty, Ian, Maria, Johan og Linda, Peter, og i morgen endelig også Tanja og Yamuna.
Lige bortset fra enkelte (gode) venner, der til dels er undskyldt ved at opholde sig i hhv. Indien, Sri Lanka, New Zealand og Tønder, har vi faktisk besøgt næsten alle dem vi kender. Det er vildt.
30. december 2014
21. december 2014
Glædeligt vintersolhverv 2014
Vintersolhverv er det sande nytår. Solen når kun 10,5 grader over horisonten ved middagstid, men herfra bliver dagene længere og længere.
For to år siden -da Mayaerne troede verden ville ende- blev Selma Johanne født.
I dag på denne infernalsk blæsende regnvejrsmørke dag, fejrede vi med familien på den lille hemmelige påskeø. Vikingerne markerede dagen med at drikke jól og holde midvinterblót, vi derimod havde en lille bitte juletræsjagt (træet var lille, ikke jagten!), en lille smule feber, to lagkager, og kun en enkelt udrykning med redningshelikopteren. Gudskelov har alle det godt, bortset fra en velfortjent lagkagemavepine. Selmaskat var halvsløj, men nød gæster og gaver, som var skænket med kærlighed og omtanke. Med én af gaverne kreerede Selma, Lea og David dette enorme apokalyptiske maleri der er et vintersolhverv værdigt:
Abonner på:
Opslag (Atom)