I morges kunne man se mig stå og gruble fortvivlet foran en stor frostsprængt tomatplante. Nu står der på vores køkkenbord seks glas fantastisk stærk og skøn chutney af havens grønne tomater, æbler, og nyligt rødmet chili.
Desværre glemte jeg at spørge familien om der overhovedet er nogen der bryder sig om chutney. Så nu kan man så passende se mig stå og gruble foran seks glas havechutney.
14. oktober 2013
Holland
Da familien Gross beslutter sig for at tage på en fællestur til Holland gør de det i fuld bevidsthed om at
1: familien Gross er gross. Ikke mindre end 23 store og små onkler og tanter og kusiner og fætre og Oma og Opa samt en fræk labrador indtog fem hytter på campingpladsen Duinrell i Wassenaar nær Amsterdam. De virkede ikke synderligt skræmte, dem fra Duinrell, men jeg tror det er fordi det er sidst på sæsonen og deres hjerner er blevet blæst ud af evige rundkørsler af børnemusik, dumme spørgsmål og dansende maskotter. Da Torben spørger efter gartneren Ben (han vil tigge bambus), rækker animatøren ham i en automatiseret refleks en kuglepen. Den har en indbygget snekugle, et frøvedhæng og et blinklys.
2. Holland er virkelig langt væk. De i alt 19 timer i bilen inkluderede passagen af en faldefærdig bro, storbyer der blev reduceret til frakørsler og købobler, langstrakte marker og langstrakte hyl fra bagsædet. en lastbil der flængede rum og tid da dens ene dæk eksploderede, kaskader af Kim Larsens børnedulmende toner, fastfood på alle sæder og virkelig virkelig virkelig sure og trætte miner. I de 19 timer er dog ikke medregnet den lækre morgenmad undervejs hos bedstemor, lykkelige minutter i tilfældige legehjørner på tilfældige motorvejsrastepladser, motorik-og-tisse-pauser, og den tid hvor Torben og børnene venter på deres virkelig køretrætte mor der står inde på en hollandsk tankstation og til de ansattes skjulte og de ventendes åbenlyse fornøjelse prøver at indkræve pant for hendes pertentligt gemte dåser og flasker. Dialogen drejer sig i korte træk om at damen siger til stakkels og virkelig køretrætte Ingermor at hun ikke kan aflevere sine flasker her, og heller ikke nogen andre steder. "Only in Germany!" "Men de er altså købt her i Holland!!" "Jamen vi modtager dem ikke! Kun de helt store på 1,5 liter!" "Jamen hvem modtager dem så?!" "Slet ingen! Only in Germany!" "Jamen for helvede, de er jo ikke fra Tyskland, de er købt her i Holland.... "
....
Det var først da chefen kom og talte flydende og pædagogisk langsomt engelsk, at det sank ind hos den hjerneblæste Ingermor at Holland slet ikke har pant.
Ikke desto mindre var det en helt fantastisk hyggelig tur. Torbenfar fik genopvarmet de gamle familiejokes og fornyet sine blå mærker efter brødreneskærlige knubs.
Han fik sig også et gedigent hold i sin ü-30 nakke efter en rutsjebanetur. Det afholdt os dog ikke fra at gribe den sjældne chance og kaste David og Selma i armene på Oma og Opa, og drøne rundt i den halvtomme forlystelsespark for at hvirvle igennem de mange sindssyge rutsjebaner. Min køresyge-kvalme gik naturligt over i rutsjebane-kvalme, og derfra videre over i rødvinskvalme efter familiens dameaften, og derfra overgangsløst tilbage til rutsjebanekvalme, og så var ugen forbi, og køresygen kunne igen afløse. Retorisk set ville det have været smart hvis vores sejltur gennem Amsterdam gav mig søsyge, men det kan jeg altså ikke påstå at den gjorde.
David og Liva gik banjo i forlystelsesparkens boblebad. Du solede dig i de fjerne onkler og tanters kærlighed, og dit tysk skød i vejret. Du har bare en helt ufattelig stor trang til at snakke, og du fangede meget hurtigt at det altså kun er muligt at delagtiggøre Oma og Opa i dine fantastiske tankerækker ved at bruge det tyske sprog.
Kun nisse Selma var ikke begejstret for vores rejse. Hun brægede fra sin autostol og sin barnevogn og fra gulvet og fra rejsesengen at hun ville HJEM I SIT SKOVHUS ELLER OP PÅ ET SKØD! Ikke et fremmed skød, tak. Og nej, det der hollandske mad kunne vi også godt stikke skråt op. Hun holdt sig bistert til den medbragte mælk og havregryn. Og har siden vi kom hjem sagt hej til hver en lille dims og hver en lille fnullermand der har ventet så tålmodigt på hende herhjemme.
1: familien Gross er gross. Ikke mindre end 23 store og små onkler og tanter og kusiner og fætre og Oma og Opa samt en fræk labrador indtog fem hytter på campingpladsen Duinrell i Wassenaar nær Amsterdam. De virkede ikke synderligt skræmte, dem fra Duinrell, men jeg tror det er fordi det er sidst på sæsonen og deres hjerner er blevet blæst ud af evige rundkørsler af børnemusik, dumme spørgsmål og dansende maskotter. Da Torben spørger efter gartneren Ben (han vil tigge bambus), rækker animatøren ham i en automatiseret refleks en kuglepen. Den har en indbygget snekugle, et frøvedhæng og et blinklys.
![]() |
| Den lille viking i Holland! |
....
Det var først da chefen kom og talte flydende og pædagogisk langsomt engelsk, at det sank ind hos den hjerneblæste Ingermor at Holland slet ikke har pant.
Ikke desto mindre var det en helt fantastisk hyggelig tur. Torbenfar fik genopvarmet de gamle familiejokes og fornyet sine blå mærker efter brødrenes
![]() |
| Find Davids bold i boldebad! |
David og Liva gik banjo i forlystelsesparkens boblebad. Du solede dig i de fjerne onkler og tanters kærlighed, og dit tysk skød i vejret. Du har bare en helt ufattelig stor trang til at snakke, og du fangede meget hurtigt at det altså kun er muligt at delagtiggøre Oma og Opa i dine fantastiske tankerækker ved at bruge det tyske sprog.
![]() |
| "Hvad hedder DIN bedste veninde?!" |
![]() |
| Rejsen havde potentiale til gys: en tom forlystelsespark med spillende karuseller i bedste Steven King stil... efterårsstorm...... tusindvis af kulsorte alliker lånt fra den gamle Hitchcock |
![]() |
| Besøg af kusine Denise, vi får kiks... Selma skuler mistænksomt |
![]() |
| Pariserhjulet. Selma smiler og vinker artigt, men kun fordi hun er i sikkerhed i fars favn |
13. oktober 2013
Ordbær; oprindelsesland: Holland
Til onkel Michael: "Du bist ein Kopf!!"
"Øjj, en HUUUUSbåd!!!"
Og senere, om vores lejede campingvogn: "vi bor i en husbil!"
"Det sjoveste var den blå rutsjebane!"
"Skal vi prøve den igen?"
"Arj, den var lidt for vild.."
Da du ser Amsterdams karakteristiske skyskrabere:
"Hov, nu er vi jo igen i den dér lille by!"
"Øjj, en HUUUUSbåd!!!"
Og senere, om vores lejede campingvogn: "vi bor i en husbil!"
"Det sjoveste var den blå rutsjebane!"
"Skal vi prøve den igen?"
"Arj, den var lidt for vild.."
Da du ser Amsterdams karakteristiske skyskrabere:
"Hov, nu er vi jo igen i den dér lille by!"
30. september 2013
Selma
Men så meget desto sortere er den nat, hvor du ikke kan sove fordi du har ondt af alt det, små babyer nu har ondt af somme tider (snotnæsemavepineøresusennumserød!). Du råber og sparker og hyler og vrider dig, mens dine store kluntede forældre står og piller nervøst i deres tryghedsindgydende alvidenhed. Den slags alvidenhed vil du skide på! Ingen skal holde dig, væk med kogte klude og bløde bananer. Vi aer dig blidt, og du vræler "få så den kærlighed UD AF MIT ANSIGT!!!!"
Vi kan lige vove på at pussenusse din røde næse!!
David får hikke.
Torbenfar går kold.
Jeg gør to smarte ting: Først går jeg på facebook og råber "HJÆÆÆÆLP" ind i mødregruppegruppen. Så pakker jeg børnene og får os fragtet ud i den skarpe sol og den varme duft af efterår. Ud på nogle legepladser og gynge til det kilder. Ud og vende snottet med nogle små, og store, veninder.
![]() |
| Tanjamor og Yamunajordbær (Photo: Tanjamor) |
![]() |
| Legepladsen hvor det er børnene, der regerer (Photo: Tanjamor) |
![]() |
| Annamor og Lucianæse (Photo: Tanjamor) |
![]() |
| Ingermor og David(krudt)ugle (Photo: Tanjamor) |
![]() |
| Den forheksede Selma-nisse. Man kan kun se at du ikke er dig selv på det hysteriske blik gennem de hemmelige kig-huller. (Photo: Tanjamor) |
![]() |
| Annamor forklarer Tanjamor noget meget vigtigt og bøvlet om offentlige regler. Yamuna og Lucia hænger i tovene. |
![]() |
| David klatremus, halvanden meter over jorden!! (Photo: Tanjamor) |
![]() |
| Tre efterårsunger, pludseligt ramt af træthed. (Photo: Tanjamor) |
![]() |
| Sådan her kureres spontan træthed på børnenes jord.. (Photo: Tanjamor) |
Da vi kommer hjem igen laver Torbenfar LÆKKER aftensmad, og i en pose på dørhåndtaget hænger der en lille bøtte vidundercreme - et tryllemiddel mod sorte nætter som man kun kan håbe på hvis man har en apotekerinde i sin mødregruppe.
22. september 2013
Kalø vig skal udvides!
I dag var jeg ude at ride en tur i skoven, og da jeg kom hjem følte jeg mig meget heldig. Ikke over at Vildensky ikke havde smidt mig i grøften, men over at jeg bor midt i et kæmpestort, fint spindelvæv af ridestier gennem en eventyrskov. Og ved siden af en slotsherre, der tilfældigvis har en sportsvogn af en hest til at gå på sin mark. Som han tilfældigvis gerne lader mig ride på, alt det jeg vil. Sammen med nabopigen Sine, som tilfældigvis sender og modtager lige præcis på min frekvens.
Torbenfar har lige plantet bambus nummer 117 i haven, han har så mange eksotiske planter nu, at han flytter rundt på dem for at få plads.
David du er begyndt til gumlestik nede på Hornslet skole. Sammen med Markus og Frida og Hanna nede fra børnehaven, og med Mie som går i den anden børnehave, men som gerne vil med hjem og lege hos dig fordi du bor i det der sjove hus ude i skoven siger hendes mor.
Nej, vi bliver ikke til at fordrive herfra igen.
Men vi vil også gerne bo ved havet.
| Bare et random sødt billede af Selmasøster og dig |
Derfor har vi besluttet at vi, når vi bliver rige, udvider Kalø vig så den går lige durk henover Rodskov og Følle lige ned til foden af Rosenholm.
| "Hep mor, jeg har fundet din dims, den du altid taber!" |
10. september 2013
4. september 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)






















