Tilfældet ville at det blev forår. Åh, hvor har vi ventet længe på det. Siddet her og luret i vores starthuller, der langsomt fyldtes til bristepunktet med have-energi, gå-på-mod, og nye redskaber. Og som et yver der lækker ved kalvens første spæde brægen (bær venligst over med mine alt for gennemskuelige metaforer) så LØB Torben og jeg ud i haven med vores nyeste legetøj da foråret brød løs. Foråret brød nemlig løs med et sådant brøl at selv den gennemtjekkede mødregruppemor havde pakket sit barn ind til kogepunktet til babysvømning i mandags. Mit barn kogte ikke nej. Jeg er ikke tjekket, men min kæreste kan lave vejrudsigter!
Nå, vi LØB altså ud i haven. Og fordi vores nye legetøj er sådan en kompostkværn der vil fodres med havevis af kvas måtte jeg jo ud og rasere haven for overflødig biomasse. Vores have flyder over med overflødig biomasse. Jeg går så vidt at sige, det hænger på træerne. Og det gjorde jeg også. I to dage. Når ikke lige Selma hang på mig.
Og nu sidder jeg så her, 29-årig og pukkelrygget, og plejer mit hekseskud, der er så lammende at jeg ikke kan løfte en finger. Jeg vandrer rundt som en vandrende pind og klarer alt hvad jeg kan finde af oprydning i øjenhøjde. Resten må STAKKELS Torbenfar klare. Og han havde ellers besluttet at sætte sommerdæk på bilen idag eftersom nattefrosten ifølge hans egen vejrudsigt sluttede lige præcis i går. Da min ryg ikke står til rådighed må han ha fat i en donkraft.....
...Når han er færdig vil jeg låne den, så jeg kan stemme Selma op af sin kravlegård....
16. april 2013
Ordbær
Selma: "Papa!"
Torbenfar: "Dér! Hørte du det?!"
Jeg: "yeah right!"
"Mmm oo aa"
Jeg, for mig selv: "Yes!!"
David:
får et frygteligt hosteanfald. Da det er gået over:
"Åhhh! Jeg må SKYNDE mig at ha en vitaminpille!"
(får en vitaminpille)
"Så. Nu tror jeg vitaminpillen er sur på hosten."
"Så kom der en giraf...... Mor! Sig lige som en giraf!"
"Jeg ved faltisk ikke hvad giraffer siger, selv om jeg har set masser af giraffer. Men de siger ikke rigtig noget!"
"Jo de gør."
(Leger videre med sig selv. Giraffen går hen ad gulvet:)
"Girafgirafgirafgirafgiraf..."
Torbenfar: "Dér! Hørte du det?!"
Jeg: "yeah right!"
"Mmm oo aa"
Jeg, for mig selv: "Yes!!"
David:
får et frygteligt hosteanfald. Da det er gået over:
"Åhhh! Jeg må SKYNDE mig at ha en vitaminpille!"
(får en vitaminpille)
"Så. Nu tror jeg vitaminpillen er sur på hosten."
"Så kom der en giraf...... Mor! Sig lige som en giraf!"
"Jeg ved faltisk ikke hvad giraffer siger, selv om jeg har set masser af giraffer. Men de siger ikke rigtig noget!"
"Jo de gør."
(Leger videre med sig selv. Giraffen går hen ad gulvet:)
"Girafgirafgirafgirafgiraf..."
10. april 2013
Ordbær
Selma: "blllllllllllblblblblbbbbb!"
David om den stakkels nysende kat: "Hahaha, Frida slår prositter!"
David, (efter en 6 km's gåtur, og en børnebil der var ved at segne i det knæhøje mudder):
"Vææænt!!!!!! Min bil er blevet mæt!!!!"
David om den stakkels nysende kat: "Hahaha, Frida slår prositter!"
David, (efter en 6 km's gåtur, og en børnebil der var ved at segne i det knæhøje mudder):
"Vææænt!!!!!! Min bil er blevet mæt!!!!"
9. april 2013
Påskepark
Det 5. og sidste påskeæg har tigerstriber.
Det er et dyrt æg, og der er lidt mainstream i det, og lidt villavej over det. Det er sådan et rigtigt børnefamilie-påskeæg, med tissekø og cafeterielarm. Men selvom vi hader børnefamilier og tissekøer og cafeterielarm, så ÆLSKER vi vores lokale Zoo, Reeparken! For der er også fri papegøjer i træerne, løver der går frit omkring med de besøgende spærret inde på en snæver bro højt over sig, og en abeø, hvor aberne kan klø menneskebørnene bag ørerne, hvilket de også ivrigt gør selvom de bevogtes af en gal dame med en vandpistol!
Det er et dyrt æg, og der er lidt mainstream i det, og lidt villavej over det. Det er sådan et rigtigt børnefamilie-påskeæg, med tissekø og cafeterielarm. Men selvom vi hader børnefamilier og tissekøer og cafeterielarm, så ÆLSKER vi vores lokale Zoo, Reeparken! For der er også fri papegøjer i træerne, løver der går frit omkring med de besøgende spærret inde på en snæver bro højt over sig, og en abeø, hvor aberne kan klø menneskebørnene bag ørerne, hvilket de også ivrigt gør selvom de bevogtes af en gal dame med en vandpistol!
 |
| Et menneskebarn der gerne vil kløes af en abe |
 |
| Familien Løve er i Zoo og kigger på turist-bøffer |
 |
| Advarsel: Tigeren bider! |
 |
| Ja -tigeren bider virkelig. |
 |
| Lillelea og Kristianfar er tydeligvis ikke enige om hvad der skal ske med dette stykke leverpostejmad! |
 |
| En uglediva blærer sig med sin fjerpragt, og pressen styrter sig over hende, mens hendes bodyguard hvisker vigtige beskeder ned i sit headset |
 |
| Hvor fa'en er alle de andre fuglestars?!? |
8. april 2013
Påskeø
Påskeæg nummer 4 er en ø.
Den ligner en snotklat på landkortet, og er det hyggeligste sted på jorden. Da jeg var barn troede jeg at det måtte være sådan, der var i Nangijala, hvilket er intet mindre end Astrid Lindgrens version af Paradis. Gammeldags, børnevenligt, sommerligt, kringlet, hyggeligt og præmoderne. Der er fritgående børn, træskobal i forsamlingshuset, fisk på kajen (af fisker Kaj!), ø-sladder ved Købmanden og vindblæste piletræer langs vejene.
Det lille sommerhus er også vindblæst, og både sladder og fisk flyder frit indeni.
Bedstemor, Kristian og Eva og Lillelea befolkede det lille hus da vi kom sejlende derover midt i langfredagen, og sne og påskeharer flød frit i haven.
"Åh nej, påskeharen kan ikke finde sine påskeæg, fordi jeg har samlet dem ind!", udbrød David. Fluks blev den fredelige påskehare til en farlig påskeflodhest.
Torben fandt sine helt egne påskeæg i form af de eksotiske planter der trives så overnaturligt godt på den lille ø. Derhjemme kradser de vinterhårde palmer af mens fersknerne blomstrer på Avernakø.
Jeg fandt en lille nyfødt baby som jeg kunne nusse. Hun var altså påskens fineste påskeæg.
Og David fandt påskeæg i alle de haver han fik adgang til -men i Trines have fik han dog baghjul af Dikte og Julian, som har noget mere rutine i æggejagt. Han måtte ty til gavmilde donationer! Til gengæld fik han lov at komme med i kirke og få en kiks, som han kalder Jesu Kristi legeme. Blodet sprang han over.
Selma Johanne nød de mange varme arme der holdt hende, og der var ikke det smil, hun ikke fik smilet.
Men vinteren rakte sine lange kolde fingre ud efter os, også helt til påskeøen: påskeblomster, dem fandt vi ingen af. De dropper påsken i år. og Lillelea måtte pakke sine tasker og sine forældre og tage hjem med feber. Må den finger snart brænde sig på vårens varme!
Men bare man gik langt for dem, kunne man nu godt finde de dejligste, varme solstråler rundt omkring på øen. De forkyndte påskens løfte til os mens vi sådan spadserede hen over landet. David fandt en mariehøne, som råbte det ud, lige så højt den kunne!
Den ligner en snotklat på landkortet, og er det hyggeligste sted på jorden. Da jeg var barn troede jeg at det måtte være sådan, der var i Nangijala, hvilket er intet mindre end Astrid Lindgrens version af Paradis. Gammeldags, børnevenligt, sommerligt, kringlet, hyggeligt og præmoderne. Der er fritgående børn, træskobal i forsamlingshuset, fisk på kajen (af fisker Kaj!), ø-sladder ved Købmanden og vindblæste piletræer langs vejene.
Det lille sommerhus er også vindblæst, og både sladder og fisk flyder frit indeni.
Bedstemor, Kristian og Eva og Lillelea befolkede det lille hus da vi kom sejlende derover midt i langfredagen, og sne og påskeharer flød frit i haven.
"Åh nej, påskeharen kan ikke finde sine påskeæg, fordi jeg har samlet dem ind!", udbrød David. Fluks blev den fredelige påskehare til en farlig påskeflodhest.
Torben fandt sine helt egne påskeæg i form af de eksotiske planter der trives så overnaturligt godt på den lille ø. Derhjemme kradser de vinterhårde palmer af mens fersknerne blomstrer på Avernakø.
Jeg fandt en lille nyfødt baby som jeg kunne nusse. Hun var altså påskens fineste påskeæg.
Og David fandt påskeæg i alle de haver han fik adgang til -men i Trines have fik han dog baghjul af Dikte og Julian, som har noget mere rutine i æggejagt. Han måtte ty til gavmilde donationer! Til gengæld fik han lov at komme med i kirke og få en kiks, som han kalder Jesu Kristi legeme. Blodet sprang han over.
Selma Johanne nød de mange varme arme der holdt hende, og der var ikke det smil, hun ikke fik smilet.
Men vinteren rakte sine lange kolde fingre ud efter os, også helt til påskeøen: påskeblomster, dem fandt vi ingen af. De dropper påsken i år. og Lillelea måtte pakke sine tasker og sine forældre og tage hjem med feber. Må den finger snart brænde sig på vårens varme!
 |
| Drengedrømmerier.... |
7. april 2013
Flere Påskeæg
Påskeæg nummer 3 er et raceræg: Julia og Pauel kom flintrende herop fra Kiel, drak en-to-tre kopper kaffe, drønede ti ture gennem haven, stod et par minutter på kameraets udløserknap, og flintrede så hjem igen! De havde også en venlig bjørnetrold med som de havde fundet -han nåede vist ikke helt at forstå hvad der skete...
De efterlod masser af smil og knus og tomme krus, 355 billeder af lys, smil, baby, og hinanden; og et par forældre og en David og en Selma der lå lidt hulter til bulter....
....og som altid den dejlige fornemmelse i maven når gode venner kommer flintrende op af grusvejen!
 |
| Verden set med Pauels øjne |
De efterlod masser af smil og knus og tomme krus, 355 billeder af lys, smil, baby, og hinanden; og et par forældre og en David og en Selma der lå lidt hulter til bulter....
....og som altid den dejlige fornemmelse i maven når gode venner kommer flintrende op af grusvejen!
2. april 2013
Påskeæg
Påsken faldt så koldt i år.
Iklædt lange, klirrende, hvidplettede klæder lignede påsken i år en tung sortbroget ko, der er blevet lidt for gammel til at gå i hvidt. Påskeblomst, hvad vil du her? Skynd dig ned under jorden igen, her er ikke noget at komme efter...
Årets påskeæg var pakket ind i frost som knitrende sprødt sølvpapir. Vi flåede det af, og indeni fandt vi de lækreste chokoladeovertrukne eventyr:
Det første påskeæg er bittert:
Palmesøndag markerede dagen hvor samtlige Torbens pinte, korsfæstede, døde, og begravede palmer fór til himmels.
Uden udsigt til genopstandelse.
Det er derfor han lige nu sidder inde på specialeværelset og tjekker bambus ud. Stedsegrønne, vinterhårde, hurtigtvoksende, u-udryddelige bambus, du bærer i dig et løfte om evigt liv....!
Et andet påskeæg er både sødt og farvestrålende:
Mandag fik vi besøg af Ida, Elin, og Mads fra København, og jeg kunne endelig, endelig, endelig fyre den imponerende, litotiske kommentar af, som har brændt på min tunge så længe: "Se jer for, for dette her er ulveland!". Ulveland gjorde sig nu mest bemærket ved regelmæssige ulvetimer, som tålmodigt blev dulmet med duploklodser og Totte-bøger. Elin indtog Davids verden med et sejrssikkert krigsråb, og hun gjorde ham helt nyforelsket i sit eget legetøj, som det nu kom flyvende gennem luften.
Selvom børnene til min store skuffelse næsten ikke sloges, tør jeg håbe på at jeres venskab kan slå lige så dybe rødder som jeres forældres og jeres bedsteforældres. Skuffelse, fordi jeg endelig, efter en lang historie med ynkelige men ufortrødne slåskampe ser ud til at have en ærlig chance mod Mads, idet jeg klogeligt har sat kampens næste generation i verden to et halvt år før ham. Muahaha.
Den ny luftmadras holdt på vejret, sneen glitrede og knitrede, og fik slottet til at funkle. Århus havde solskin og den forældrevenlige hipsterhippiebørnecafe havde en sofa fri, så vi solede os i vores dejlige, sjove unger og drak brandvarm kaffe med masser af latte i spandevis.
Alle billeder stammer fra Mads' linse:
Iklædt lange, klirrende, hvidplettede klæder lignede påsken i år en tung sortbroget ko, der er blevet lidt for gammel til at gå i hvidt. Påskeblomst, hvad vil du her? Skynd dig ned under jorden igen, her er ikke noget at komme efter...
Årets påskeæg var pakket ind i frost som knitrende sprødt sølvpapir. Vi flåede det af, og indeni fandt vi de lækreste chokoladeovertrukne eventyr:
Det første påskeæg er bittert:
Palmesøndag markerede dagen hvor samtlige Torbens pinte, korsfæstede, døde, og begravede palmer fór til himmels.
Uden udsigt til genopstandelse.
Det er derfor han lige nu sidder inde på specialeværelset og tjekker bambus ud. Stedsegrønne, vinterhårde, hurtigtvoksende, u-udryddelige bambus, du bærer i dig et løfte om evigt liv....!
Et andet påskeæg er både sødt og farvestrålende:
Mandag fik vi besøg af Ida, Elin, og Mads fra København, og jeg kunne endelig, endelig, endelig fyre den imponerende, litotiske kommentar af, som har brændt på min tunge så længe: "Se jer for, for dette her er ulveland!". Ulveland gjorde sig nu mest bemærket ved regelmæssige ulvetimer, som tålmodigt blev dulmet med duploklodser og Totte-bøger. Elin indtog Davids verden med et sejrssikkert krigsråb, og hun gjorde ham helt nyforelsket i sit eget legetøj, som det nu kom flyvende gennem luften.
Selvom børnene til min store skuffelse næsten ikke sloges, tør jeg håbe på at jeres venskab kan slå lige så dybe rødder som jeres forældres og jeres bedsteforældres. Skuffelse, fordi jeg endelig, efter en lang historie med ynkelige men ufortrødne slåskampe ser ud til at have en ærlig chance mod Mads, idet jeg klogeligt har sat kampens næste generation i verden to et halvt år før ham. Muahaha.
Den ny luftmadras holdt på vejret, sneen glitrede og knitrede, og fik slottet til at funkle. Århus havde solskin og den forældrevenlige hipsterhippiebørnecafe havde en sofa fri, så vi solede os i vores dejlige, sjove unger og drak brandvarm kaffe med masser af latte i spandevis.
Alle billeder stammer fra Mads' linse:
.jpg) |
| Her ser man Elin kværne en blomme. Hvad man ikke ser er lyden: en koncentreret, kværnende grumlen som Selma var meget fascineret af og stadig øver sig i at efterligne. (Photo: HD) |
.jpg) |
| Hoftestilling, illutrated. Kort fortalt: viklevikleviklevikle! (Photo: HD) |
.jpg) |
| P-plads problemer i storbyen. (Photo: HD) |
 |
| Efter jul på slottet.... (Photo: HD) |
 |
| Rrrrrrrnnn!! Barnevogne er for tøser! (Photo: HD) |
 |
| De sidste meter tilbagelægges så alligevel til hest.. (Photo: HD) |
Abonner på:
Opslag (Atom)