Lørdag morgen vågnede han langsomt mens han mumlede "Huh! I morgen er der gymnastikopvisning..."
"Nej min skat, det er i dag!"
Og det var det. Hele efteråret og vinteren har jeg tålmodigt siddet i Hornsletskolens forpruttede omklædningsrum og gurglet kaffe og landsbysladder med landsbyens absolutte sladder-elite: mødrene!
Men i dag havde hele Hornslet trillet deres store familiebiler med hele familien indeni ned til Hornslethallerne, og bedstemor var trillet helt fra Tyskland i sin lillebitte bil, for at se farvestrålende gymnaster i alle aldre springe rundt på de afprøvede redskaber (også i alle aldre).
Der var babyer, der blev tøffet rundt i store tæpper af deres tålmodige fædre og mødre, og der var rå drenge, der skiftede pailletdragter ud med street-tshirts og sprang rundt på redskaberne på en meget street måde, og så hed det parkour i stedet for gymnastik.
Så var der smarte piger fra Norge, de havde ikke spor imod pailletter, og rullede rundt i store tunge hjul der fint kunne hamle op med en familiebil.
Og der var vilde teenagere, der ikke kan nøjes med at være vildt dygtige til at hoppe og springe, men tilsætter mørke og glowsticks og røgmaskine og ildkaster, for de er jo teenagere og lider af selviscenesættelse, endnu mere end vi andre, og det var vanvittig flot og imponerende!
Der var også midaldrende damer der sprang til gungrende teknorytmer. Deres hold var gået fra pailletter og ildkastere, til militær- og neonfarver, og de havde virkelig god kondi og tonede muskler, og var ikke sådan at løbe fra. Faktisk tror jeg det var det, de udstrålede: "Dette er holdet der har tiden på sin side! Alderen vil indhente jer alle, pailletter eller ej!"
Og så var der selvfølgelig David!!! Han var klart det sødeste barn, på det sødeste hold! Op og ned ad buk og hest og meget meget høje bakker og henover meget meget smalle balanceplanker hoppede han. Helt usædvanligt graciøse kolbøtter slog han henover den lange måtte, og han havde en rytme i kroppen så han simpelthen overstrålede alverdens pailletdragter og ildkastere. Det blev Torbenfar og bedstemor og jeg ved med at bekræfte for hinanden under hele forestillingen, og mange gange efterfølgende. Og så lige en sidste gang i telefonen her i morges.
Der er selvfølgelig lavet en slow motion optagelse af David der laver en graciøs kolbøtte!
 |
| David og hele hans brigade af små gymnaster (David er den lille sorte omme foran) |
 |
| David danser.... |
 |
| ...David vinker.... |
 |
| Hele folkesamlingen! |
