Tall ships ræs

Kære David
I går tog du og jeg ind og snusede til veteranskibe ved Tall Ships Race.  Togturen derind skyldte jeg dig efter at have lovet i et halvt år at nu skal vi NOK snart tage toget.  Passende nok virkede Dankortautomaten ikke, så DSB gav turen.
Det var en helt igennem pragtfuld dag, vi var bare de bedste venner og gjorde os begge stor umage for hinanden. Du ved kun at kaste dig sprællende af raseri på dækket én gang (tak til den russiske matros der forgæves prøvede at nå ind til dig med en russisk vise og en dans.  Han betalte med sin værdighed)
Jeg ved at spontankøbe to håndsnittede vikingesværd og tilhørende skjold, ja, jeg ved ikke hvad der red mig.  Torben prøvede sidenhen at påpege at de altså er seriøst mere drabelige end den plastikskyder jeg får pædagogiske knopper af (jeg: "Jamen han snakker stadig om det riddermarked!  Og de er af træ, hallo! (og jeg synes faktisk selv det er ret fedt at slås med sværd)").
Når jeg (den omvandrende strukturkatastrofe) tager på sådan et brag af en havnefest med min fireårige dreng, bliver vores program altid en kende anderledes end vi egentlige troede.

Egentlig ville jeg prioritere at se nogle helt bestemte af de 104 skønne skibe, fx. Loa fra Aalborg, Wylde Swan fra Holland, og Alex-2 fra Tyskland.  Men i stedet fandt vi os selv stående i kø for at komme ombord på et fuldstændig absurd stort piratskib fra Svärige.  Det lugtede langt væk af showskib og turistmagnet, og da jeg læste at den ikke, som insinueret, er fra det 18. århundrede, men fra 2005, sagde jeg til dig: "vi finder et andet skib!" (dine mundvige ryger langt ned!) "Et BEDRE skib!" (Mundvigene sitrer) "DET DÉR skib!". Og sådan skete det at vi gik på opdagelse på den russiske fregat Shtandart.

Kaptajn David

Lidt senere skal du tisse.  Prøv lige at gæt hvor langt der er mellem toiletterne på sådan en pier.  Lad os sige det sådan: havnearbejdere har MEGET længere ben end dig!  Tissetrang kan virkelig få min indre tigermor frem, så jeg tager min lille unge på armen og entrer den førstebedste fuldrigger der ser ud til at have plads til et lokum ombord.  Det er en mexicansk udskejelse af et kæmpeskib, über-pyntet med fiesta og høj musik, stramme matroser i stift puds, og en landgangsbro på størrelse med Vejlebroen (dog kun tosporet).

Jeg påpeger den delikate situation for en humant udseende mexicansk matros, og gudskelov forstår han det internationale tissesprog.  Og nu erfarer jeg hvorfor det hedder tall ships race.  Det er ikke fordi skibene sejler om kap, nej, det er fordi man drøner frem og tilbage PÅ skibene.  Vores matros fører os fra den farligt udseende kaptajn til officerskahytten, hvor vi afvises, tilbage til kaptajnen (hans mundvige sitrer!), og ned i agterskibet hvor slaverne holder til.  Der er feststemning blandt mandskabet, der er nok 50 mennesker i rummet og de er ved at spise burritos (no joke!), deres badeværelse tømmes for halvnøgne sømænd for at lille Kong David kan komme sobert på toilet.  Og selv slaverne har træk-og-slip toilet og femten håndvaske på den mexicanske kæmpeøgle. (nogle af dem endda med vandtilslutning). Efter endt operation må vi lige op og rykke lidt i roret:

David styrer 1800 tons og 67 meter sejlskib.  En drøj havnemanøvre...

Senere på dagen mødte vi gamle ven Niels, og han og du tog på en rotur gennem filmbyen i en noget mindre skude:

Stor viking og meget lille viking ude at ro.... det stolte skib har en smule slagside.

Resten af dagen tilbragte vi med at sejle med en lille havne-taxa fra pieren til skolebakken.  Og tilbage igen, fordi vi havde glemt vores våben på kajen.  Gudskelov lå de der endnu da vi endelig var tilbage efter en times havnerundtur, så vi slap for at skulle ringe til politiet og melde et tyveri af Kong Rosenholms træsværd med tilhørende skjold.

Mens vi sejler havnen rundt beder du til alle havets guder om at ingen tyveknægt skal i spjældet for tyveriet af dit nye sværd.  Bønnen blev hørt!