12. juli 2012

Tegn på at jeg kunne være verdens dårligste mor

Det gode ved min blog er, at den samler på dejlige, glade minder, som gør mig dejlig og glad at læse.  Og ikke kun mig!  Når (dejlige) veninder siger de elsker at følge med, gør det mig endnu mere glad.  Og dem også.  Håber jeg da!  For tænk hvis de dejlige glade minder får dem selv til at tænke på alle de sure, forkerte, ordinære, onde, kedelige, trælse, stygge øjeblikke der vrimler rundt i deres eget familieliv?  Tænk hvis jeg, og du selv, en dag sidder og genlæser de gamle minder, og undrer os over at vores liv engang var så dejligt og glædeligt?
Så kan jeg hermed indføje en forfriskende skuffelse:
Vores familieliv vrimler med både sure, forkerte, ordinære, onde, kedelige, trælse, stygge øjeblikke.  SÅ mange, at jeg kunne lav en hel blog om dem også.  Jeg kunne kalde den bitterfisen -inspireret af en allerede eksisterende surhedsblog.  Der kunne jeg skrive om, hvordan her ser ud i huset, hvor træt jeg er når du er allermest vågen, hvor sur du bliver når jeg er allermest sur...
....om alle de nemme spring over det laveste gærde, de vanskabte kompromiser, de barnagtige forsvar, de forhutlede nødløsninger, de himmelråbende brølere, som alle kan se.  Og de ser, så de vender sig om på gaden efter os. 

Tegn på at jeg kunne være verdens dårligste mor:

1. Jeg sørger ikke for at have ting i orden!  Den dér skrappe koordinationsevne man normalt får med i pakken når man bliver forældre, den har ikke indfundet sig her i huset. 
En dag var vi på besøg hos min veninde Tanja.  Solen skinnede, og vi spiste jordbær og hygge.  Da du og jeg skulle gå hjem, havde Tanja lyst til at gå et stykke vej med os.  På hjemturen laver du en kæmpe l... i bleen, men jeg har glemt at tage mere end én skifteble med, og den er allerede blevet brugt.  Men vi er jo hjemme lige om lidt.
Først da vi står hjemme foran huset opdager jeg, at jeg har glemt min nøgle et eller andet ufatteligt sted.  Så vi kan ikke komme ind.  Vi, det er mig selv og min søn på cirka et år, og hans fulde ble. Tanja har ingen planer for aftenen, og tilbyder at vi kan komme med hende hjem igen.  På vejen tilbage går vi forbi en Rema og køber bleer og vådservietter, og Tanja tryller et eller andet par babybukser frem, og du får en ren numse på parkeringspladsen. 

2.  Jeg gør ting bag din ryg!
Når du ikke ser det propper Torben og jeg os med slik og chokolade!  Og hvis jeg ser et kæmpestort rødt jordbær kan jeg godt finde på at spise det inden jeg henter dig i børnehaven!  Din mave er jo også meget mindre end min....

Det store flotte jordbær nede i bunden?  Mmmhm, det smagte pragtfuldt, muahahah!

3.  Jeg gør upædagogiske ting, selvom jeg ved bedre!
Du spørger om vi skal i børnehave.  Jeg siger "ja". Det kan jeg lige klare.  Du spørger (med din sødeste stemme): "Hvorfor skal vi det?"  Jeg svarer (med min voksne dumme kedelige travle stemme) "Det skal vi bare".  
Ahmen ER de da ikke søde og fromme!

4. Jeg udnytter din velvilje!
Din dovne, kedelige, tørstige mor ligger på sofaen og glor på flimmerkassen, hvilket hun heller ikke bliver klogere af.  Du leger helt utåleligt aktivt og fantasifuldt rundt omkring mig.  Jeg får en genial idé:  "David, har du lyst til at hente et glas mælk?"  "JA!" siger du, stolt og begejstret.  "Det må du gerne" siger jeg, nådigt og lumsk.  Lidt senere råber du fortvivlet ude fra køkkenet: "mor hjælp mig, jeg kan ikke nå koppen!"  Jeg råber tilbage: "Så tag din taburet, den står ude på badeværelset!"  "Okayy!" råber du, stolt og begejstret....

Jeg tror jeg stopper her.  Ellers glemmer jeg, hvor godt vi har det.