Sådan er Torben:
På min fødselsdag vågnede jeg ved at en varm kaffekop klirrede tæt på mit øre.....nej det passer ikke. Jeg vågnede på min fødselsdag af, at David hoppede op i vores seng og Torben tyssede på ham. Men en times tid senere vågnede jeg som sagt ved at en kop dampende varm, koffeinfri kaffe klirrede tæt på mit øre. Der var morgenmad på sengen, og når man har en søn på tre år betyder det vitterligt, morgenmad på hele sengen. Men det tog vi os ikke meget af, jeg var nysgerrig efter at komme ned og se min gave, og Torben indrømmede at det var meget godt hvis vi kom afsted, for vi havde faktisk en smule travlt. "Det hele er måske ikke sådan heelt gennemtænkt", smilede han.
Ca. to timer senere. Det vil sige, i de to timer byggede vi et hønsehus, med provisorisk indhegning som vi hentede sammen med diverse foderstoffer i en stor butik i Randers (der meget passende åbnede for øjnene af os). Vi tog også ned på hovedgården og snakkede lidt med Peter, som viste os indgangen til sit eget hønsehus. Det vil sige hans hønsehal. Hans ene hønsehal. Jeg satte lige en gummistøvle på den forkerte side af dørstolpen, hvilket de mange skilte på væggen frarådede. Da gummistøvler utvivlsomt var uvelkomne på den side af camfylobacterbarrieren, og skiltene utvivlsomt havde øjne, trak jeg hurtigt gummistøvlen til mig igen.
Peter kom gudskelov snart ud igen med to baskende, jomfrueligt hvide kyllinger i armene. De kom ud i verden. Det var det der skete cirka to timer senere. De kom ud til sol og vind, jord, camfylobacter og os. Jeg fik dem i fødselsdagsgave, og de fik livet, solen, jorden, halm, græs, og navnene Nellie og Chili. Vi forærede dem også tre Welsumer dværghøner og en hane.
Her ser i vores nye beboere, min dejligste fødselsdagsgave:
 |
| Chili |
 |
| Nellie |
 |
| Fra forrest til bagerst: Hollie, Mollie og Sallie |
 |
| Knud-Ludvig! |
