Åndehullet

Lørdag formiddag.
Risskovs duft af november er en blanding af tang, ristede nødder og blomsterjord. Solen skinner skarpt og regnen siler ned, den er våd og tung, alt ånder.

Et eller andet sted er verden kørt af sporet.  Her hører vi kun en fjern sirene.  Selma er slatten og putter sig ind i sit tæppe.  Tanja og Yamuna kommer masende op ad bakken med klapvogn.

 Tanjas klapvogn er altid fyldt til randen med ting, og somme tider er der ikke plads til Yamuna. Sådan er det i dag,  klapvognen er fyldt med tørt brænde og snobrødsdej, Yamuna går ved siden af og skubber med. Vi har besluttet os for at nu skal det dælme være, vi vil så gerne finde sammen og tænde et bål. Det blev denne her lørdag i november i silende regn og glitrende solskin. Paris står i flammer, verden står stille, Lars Løkke står og holder en tale, facebook er eksploderet, men her ånder vi fred og ro.

Selma får liv igen da Yamuna ankommer, og de løber rundt og hjælper med at tænde bål ved at kaste med blade og prikke lidt til bålet og hinanden med snobrødspindene.

Tanja og jeg er toptrænede i ekstremsituationer med vilde små-unger.  Smid ting på bålet i stedet for på hinanden, så går det nok. Hæld din chai i halsen i stedet for ud over trøjen, så kører det. Og vi mødre opdaterer samtidig hinanden om ALT det der er sket de sidste fire måneder (okay, det vigtigste). Det kræver knaldgod prioritering, multitasking og metakomunikation.  Fx udsagnet "Jeg stiller lige den varme gryde før jeg klapper i hænderne!" og "Blah blah blah... artikel om miljøterapi i plejefamilien... Selma, kun stik den RENE ende af pinden ned i teen!"

Der bliver snobrød.  Der bliver dejlig varm chai.  Vi får spist alle soyapølserne, Yamunas selvlavede snobrød (med knas og krydderier fra bålstedet) bliver bagt færdig af Jakob som kommer slutter sig til os.

 Selma falder i søvn på mors skød, hun og Yamuna deles om Yamunas vanter på fineste vis (hurra for klapvognen fyldt med brugbare ting).

 Ingen af os har lyst til at bryde op da det bliver eftermiddag - børnene siger det så tydeligt de kan!  Men vi må videre, videre, videre, åndehullet er forbi. Ud i den stillestående verden, ud og holde vejret.

Skolefest

3 ting jeg ikke kan anbefale at gøre til første skolefest:

1. Sidde fast i uendelighedsmøde på arbejdet.
2. Springe den del af skolefesten over hvor dit barn skal jamme med Aarhus Jazz Ochestra.
3. Begynde at spise når du begynder at kede dig.  Du kommer nemlig til at sidde og gumle på en pizzasnegl når læreren slutter sin "lille" tale med at sige "værsgo'!".

5 ting jeg sagtens kan anbefale til første skolefest:

1. Lav pærepindsvin til bufetten. Pære og vindrue?  Jatak.  Pære og nelliker?  JA da!  Pære og oliven?  Bladr. Drop oliven-næsen.

2. Sidde bagerst, sammen med de sjove (især hvis du skal sidde dér og gumle på pizzasnegle når der bliver sagt værsgo'
3. Giv din dreng smart skjorte, slips og lækkert hår, sådan som Malthe fra Davids klasse, han var pavestolt. Den bette kan med fordel få sin blomsterkjole på, hun vil kalde sig Prinsesse Elsa hele aftenen.
4. Råbe højt at nu tager du den sidste pandekage fra buffetten, og så kaste dig ud i kampen!
5. Klappe læreren på skulderen og sig du synes hun gør det skidegodt.

Sheltertur

Det dér natur

Sheltertur i oktober - ting der ikke er en undskyldning:

1. Du har små børn
Børn elsker naturen.  En hemmelig dal på den anden side af græssletten, som de har måttet strejfe igennem højt græs i EN HEL HALV TIME for at finde, og hvor der er et vadested med friske dyrespor?  Minecraft go home.
Børn elsker eventyr.  De ting vi gør der ikke er helt forudsigelige, gennemtænkt, som har en åben ende.
Små børn har ingen krav til luksus.  Seriøst, de sover lige godt på memoryskum og egeplanker. Desuden tåler egeplanker tisseuheld og kakaopletter meget bedre end memoryskum gør.


2. Der er ikke nogen vildmark og sheltere i Danmark
Jojo.  Vildmarken starter på den anden side af dørtærsklen, man skal bare tage en lommelygte og et kompas i hånden.  Man kan sagtens være på tur i haven. Og hvis ikke, er der shelters til fri afbenyttelse i hele landet. Fx. ved denne her gamle vandmølle fra 1500-tallet med tilhørende møllerhave og ubemandede friluftsmuseum.

2. Din partner gider ikke
Så tag på tur alene.  Det er da ikke sådan at forældre kun fås som tandem.  Alle bør lave nogle ting alene sammen med deres børn.  Andre laver fingermaling eller mor-barn gymnastik, altså.
Og: når du så er kommet afsted, kan din partner måske overtales til at komme på besøg i vildmarken til en lækker aftensmad under stjernerne.  Skidt med han skummer fløden, dine børn vil til gengæld pynte op i shelteren og klatre hjemmevant rundt i træerne for at vise far hvad de er for nogle fa'ens skov-ninjaer.

3. Det er for uoverskueligt
Det er ikke værre end fingermaling eller mor-barn gymnastik.  Det bliver faktisk ikke værre end fingermaling (farve EVERYWHERE!) og mor-barn gymnastik (offentlige slåskampe om sokkerne i omklædningsrummet..... halvnøgent....  jeg siger det bare!).

4. Hvad skal vi spise?! 
Jo, der er selvfølgelig noget basalt man lige skal vide om hvordan man betjener en Trangia og et bål, men det er betydeligt nemmere at tænde for en Trangia end at uploade et billede til Facebook, og det går da meget godt for de fleste.
Kravene til maden er i øvrigt utrolig simple. Det er varmt?  Så er det godt.  Sukkertrang forsvinder som dug for solen, og kroppen kræver allermest af alt nogle tunge proteiner.  Jeg siger ikke at ungerne gerne ville bytte deres skumfiduser for brokkoli, meen.... muligvis for en skive beefjerky.

5. Det er koldt!
Korrekt.  Så derfor skal man tage varmt tøj på, eller holde sig i bevægelse.  Og varmt tøj er ikke kun den varme jakke, men også de varme strømper, huen, den varme sovepose eller to (ja, soveposer kommer faktisk i sommer- og vintermodeller), og de lange uldne underbukser. Men så er det heller ikke værre.  Lange uldne underbukser løser faktisk det meste af problematikken, i hvert fald så længe vi snakker oktober i Danmark. Derfor er det heller ikke dem du skal glemme derhjemme. Men hvis du glemmer dem, sker der heller ikke andet end at du ligger lidt vågen om natten og prøver at trække dine ben op i din torso.  Been there - tried that, det kan ikke gøres.

6. Jamen, jeg synes lange uldunderbukser er latterlige. 
Okay, så.  Du må hellere blive hjemme.

Så er eventyret begyndt!

Den lille grønhårede drage-ninja-vildmand er vokset en meter af at få kompasset i hånden.

Vadestedet i sumpskoven

Natur

Helt klart et ulvespor

Sniksnak og jumletumle på udkig efter ulve

Varm kakao

Det er heller ikke en undskyldning at glemme dåseåbneren.

Godmorgen fra de lune poser!

Stegte bålbananer til morgenmaden

Morgenmadscafé i Ørnbjerg Mølle

Davids forsøg på at tage et billede af pigerne

Hans im Glück

På burgerbar med onklerne og tanterne i Flensborg:

Fotoansigter og lammere er en del af pakken. 

Store svampedag

Netty ringede forleden og sagde at de ville komme ud og høste efterår rundt om Rosenholm Slot, og lidt senere ringede Kristian og Lea og sagde de ville komme forbi, og det var jo endnu bedre!  Vi er velsignede at bo et sted som tiltrækker store og små venner når de gerne vil ud og nyde årstiderne. 

Efterhånden er vi også velsignet med en hel horde af børn omkring os!

Cuteness overload.... ...åh mit hjerte, hvor er de cute.

Arhmen altså.  De er bare ikke til at stå for.

Lea: "Bvadr, hold nu op med det der cuteness!"

Efterårs høne

Søde Ester og sure Sysser

Ester mumser agurk

Kong David uddeler slikkepinde 

Smukke fluesvampe i skoven

Vi ordner hyldebær

...og snakker!

Torbenfar også

Næste dag lavede David en bod hvor han solgte rørhatte og støvbolde.   Lige hvad dét angår er det ikke så godt for salget at bo midt ude i naturen.

Vores nye mosefund

Det er et halvt år siden at David forlod den skønne naturbørnehave aka. stedet hvor man hver dag i 8 timer udsættes for bål, mudder, regn-og-blæst, tissetræ, snittedolke, brædder og halm, grise, høns og ænder.  I stedet fik han en ny "arbejdsplads", hvor man har sin egen stol fordi man sidder ned når man lærer noget nyt, og hvor man får sin egen i-pad fordi den antages at være et redskab til at opdage verden med.

Ja, lige dér var jeg spydig, og i stedet for at undskylde, skal jeg gerne uddybe:
Jeg finder det grundlæggende og mildest talt mærkeligt, at børn skal skifte "arbejdsplads" når de rammer et fastlagt alderstrin i deres liv - typisk på et tidspunkt hvor de er blevet allermest hjemmevante ved det sted de har deres daglige gang.  Se på de ældste børn i dagplejen, de strutter af overskud og selvtillid.  Det samme gælder de ældste børn i børnehaven. Men i stedet for at udnytte den selvtillid og give dem deres nye læringsmål, opgaver og horisont i de trygge velkendte rammer, så skifter man alt det ud, som udgør deres tryghed, og som al deres nygerrighed og selvtillid hviler på!  Alle deres voksne skiftes ud, stedet, vennerne, dagens rammer og indhold, formålet med deres dag omformuleres, de har pludselig helt nye "opgaver", og der gælder helt andre regler.  Børnegruppen sprænges i luften og sættes sammen som kortene tilfældigvis falder.  På én dag går de fra at være de ældste og mest erfarne på deres "arbejdsplads", til at være de yngste og fuldstændig grønne. Og vupti, kan de igen bruge alle deres kræfter på overhovedet at finde sig tilrette.  Nogle klør ufortrødent på og kommer hurtigt på benene igen, måske allerede efter et års tid....

Sådan kan man pludselig tegne når man er et skolebarn :)

Gudskelov klør David på. Gudskelov indeholder skolereform-bomben også en hel del "udenfor" og"bevægelse". Gudskelov er David dumpet ind på en lokal skole der virker struktureret, ambitiøs og i børnehøjde omkring deres indskoling.

Og som Torben sagde til min tudetur over at nu var David så stor at jeg ikke længere syntes jeg vidste hvad der skete i hans liv: "Gudskelov har vi jo én mere!!"

Vores Miss Second Chance Selma Johanne

Og hun har netop ramt aldersloftet for dagpleje, og er startet på sit nye arbejde nede på Mosegården. 

Anden dag i børnehave.

Pga ovenstående undren over den manglende sammenhæng og kontinuitet i børns liv, har jeg udnævnt mig selv til sammenhængskraft og kontinuitetsmanager i ungernes liv.  Jeg sidder og debatterer i børnehavebestyrelsen og i forældrerådet. Jeg feder den som obligatorisk kagebager til alle arrangementer, arbejder til arbejdsdage (læs nærmere her), lader som om jeg kan organisere og organiserer legegrupper, og her klapper jeg pænt af de dygtige tømrere til Mosegårdens rejsegilde:

Lederen og Borgmesteren holder taler

Børnene klapper også.  Agtigt.

Byggeudvalgsmøde og plantegning i bedste mosegårdsstil

 Jeg tog kun ET PAR billeder af Selma og hendes venner der væltede sig i jord og mudder, bevares.

Selma og Maloucca på vej til tops

Ian føler sig allerede hjemme

Okay resultat for en 2. dag.

Op af trappen

Må.... have det hele op af trappen.... på én gang...!!