Det er et halvt år siden at David forlod den skønne naturbørnehave aka. stedet hvor man hver dag i 8 timer udsættes for bål, mudder, regn-og-blæst, tissetræ, snittedolke, brædder og halm, grise, høns og ænder. I stedet fik han en ny "arbejdsplads", hvor man har sin egen stol fordi man sidder ned når man lærer noget nyt, og hvor man får sin egen i-pad fordi den antages at være et redskab til at opdage verden med.
Ja, lige dér var jeg spydig, og i stedet for at undskylde, skal jeg gerne uddybe:
Jeg finder det grundlæggende og mildest talt mærkeligt, at børn skal skifte "arbejdsplads" når de rammer et fastlagt alderstrin i deres liv - typisk på et tidspunkt hvor de er blevet allermest hjemmevante ved det sted de har deres daglige gang. Se på de ældste børn i dagplejen, de strutter af overskud og selvtillid. Det samme gælder de ældste børn i børnehaven. Men i stedet for at udnytte den selvtillid og give dem deres nye læringsmål, opgaver og horisont i de trygge velkendte rammer, så skifter man alt det ud, som udgør deres tryghed, og som al deres nygerrighed og selvtillid hviler på! Alle deres voksne skiftes ud, stedet, vennerne, dagens rammer og indhold, formålet med deres dag omformuleres, de har pludselig helt nye "opgaver", og der gælder helt andre regler. Børnegruppen sprænges i luften og sættes sammen som kortene tilfældigvis falder. På én dag går de fra at være de ældste og mest erfarne på deres "arbejdsplads", til at være de yngste og fuldstændig grønne. Og vupti, kan de igen bruge alle deres kræfter på overhovedet at finde sig tilrette. Nogle klør ufortrødent på og kommer hurtigt på benene igen, måske allerede efter et års tid....
 |
| Sådan kan man pludselig tegne når man er et skolebarn :) |
Gudskelov klør David på. Gudskelov indeholder skolereform-bomben også en hel del "udenfor" og"bevægelse". Gudskelov er David dumpet ind på en lokal skole der virker struktureret, ambitiøs og i børnehøjde omkring deres indskoling.
Og som Torben sagde til min tudetur over at nu var David så stor at jeg ikke længere syntes jeg vidste hvad der skete i hans liv: "Gudskelov har vi jo én mere!!"
 |
| Vores Miss Second Chance Selma Johanne |
Og hun har netop ramt aldersloftet for dagpleje, og er startet på sit nye arbejde nede på Mosegården.
 |
| Anden dag i børnehave. |
Pga ovenstående undren over den manglende sammenhæng og kontinuitet i børns liv, har jeg udnævnt mig selv til sammenhængskraft og kontinuitetsmanager i ungernes liv. Jeg sidder og debatterer i børnehavebestyrelsen og i forældrerådet. Jeg feder den som obligatorisk kagebager til alle arrangementer, arbejder til arbejdsdage (
læs nærmere her), lader som om jeg kan organisere og organiserer legegrupper, og her klapper jeg pænt af de dygtige tømrere til Mosegårdens rejsegilde:
 |
| Lederen og Borgmesteren holder taler |
 |
| Børnene klapper også. Agtigt. |
 |
| Byggeudvalgsmøde og plantegning i bedste mosegårdsstil |
Jeg tog kun ET PAR billeder af Selma og hendes venner der væltede sig i jord og mudder, bevares.
 |
| Selma og Maloucca på vej til tops |
 |
| Ian føler sig allerede hjemme |
 |
| Okay resultat for en 2. dag. |
