Her er et tog, David og jeg har lavet. Torbenfar udviklede og konstruerede hængslerne, da David skånselssløst afviste resultatet fordi togvognene ikke hang sammen.
9. januar 2013
Selma Johanne
8. januar 2013
Ordbær
David viser os sin albue: "Jeg har lidt ondt i mit armknæ!"
Fyrværkeri: "Blomsterstøv"
En dame sprøger David hvad han ønsker sig i julegave: "En dyr helikopter!"
Dinosaurus: "Nosaurus"
"Når det har regnet kommer der en regnbue. Og når det har sneet så kommer der en snebue!"
Fyrværkeri: "Blomsterstøv"
En dame sprøger David hvad han ønsker sig i julegave: "En dyr helikopter!"
Dinosaurus: "Nosaurus"
"Når det har regnet kommer der en regnbue. Og når det har sneet så kommer der en snebue!"
3. januar 2013
Dagbog fra en skumringstid 3
31/12: Overraskende besøg af tante Bine og Tadikante! Vi beundrer livets mirakel og får champagne.
For os begyndte det nye år til solhverv, vi kan ikke tage den gregorianske kaldender så alvorligt i år. For at markere at vi stadig findes laver vi alligevel fin mad sammen med Kristian og Eva og Lillelea, for hvem årsskiftet falder på den 25.2.
Vores børn har tilrettelagt et stramt program med skiftende besætning, og de gør sig meget umange med at gøre aftenen spændende og uforudsigelig for os. Lea forsøger sig udi hummer til aftensmad, David er mere til hummersuppe ("Den smager af boller!") og Selma....Selma sover så længe at hendes mor bliver helt og aldeles.... rastløs. David kan godt lide at se på fyrværkeriet, som han kalder for blomsterstøv, og imens steger vi voksne på skift lækre ting på racletten, bl.a. hvidløg med oksekød og hvidløg med champignon, og fransk ost med hvidvin.
| Kadi har hæklet verdens fineste Converse futter til Selma! |
| Lea vil ha´ hummer! |
| Bare et helt naturligt snapshot. |
| Fættersiner! |
30. december 2012
Dagbog fra en skumringstid 2
27/12 Jeg tror jeg mangler en dag. Nå nej, idag kom sundhedsplejersken. Men inden hun kommer vil vi altså lige nå en tur i skoven. Selma hygger sig i sin barnevogn, jeg stønner, David cykler og Torben prøver at løfte stemningen og tempoet, for sundhedsplejersken er lige på trapperne.
Da hun kommer sover Selma stadig saligt i sin barnevogn, og jeg får afløb for mig indestængte ammestuesnak. Tre timer efter skal Selma vejes og måles, Eva og Kristian og Lillelea kommer ind ad døren, og Torben tænder for kaffemaskinen. Selma selv skriger på mad, og jeg gløder på uopsættelighedens kul. Men to minutter senere får Selma mad, Lea puttes, sundhedsplejersken rubber sig, og kaffen er klar.
28/12 David må ud! Vi må pakke vores hoste, amning, og influenza i bilen og opsøge noget der er mere spændende end fars mobil, cyklen i haven og den gule seje mejetærsker. Da vi ikke har nogen penge tager vi til Randers industrikvarter og går igennem alle de butikker der har indkøbsvognebiler, dem elsker David nemlig. Ved et uheld kommer vi selvfølgelig også til at købe et par lamper og en Happy Meal. Siden Selmas fødsel har vores motto været "Idag må man alt!" Hver dag. En pige på min alder (andre ville måske kalde hende en dame) spørger hvor gammel Selma er, og det er sjovt at sige "en uge". Hun måber og får julelys i øjnene. Det kan babyer.
29/12 Jeg har influenza. i brysterne. Ja undskyld mig, mit liv lige nu handler ikke om andet. Bloggen må blive mere stueren når mit liv igen er blevet det. Torben sørger for at jorden drejer rundt nedenunder, mens Selma og jeg bygger hule i soveværelset.
En SMS fra min veninde: "Nu er vandet gået -send gode tanker!" får mine tanker langt væk fra hulen!! Tænk hvor heldig man kan være, at måtte følges igennem dette eventyr med en ligesindet! I tankerne er jeg hos hende, mærker hjertet i halsen og tænker på smerterne, og på at alt er godt til sidst.
30/12: Min influenza lægger sig. Og nu vil jeg gøre noget godt for Torben!
Da hun kommer sover Selma stadig saligt i sin barnevogn, og jeg får afløb for mig indestængte ammestuesnak. Tre timer efter skal Selma vejes og måles, Eva og Kristian og Lillelea kommer ind ad døren, og Torben tænder for kaffemaskinen. Selma selv skriger på mad, og jeg gløder på uopsættelighedens kul. Men to minutter senere får Selma mad, Lea puttes, sundhedsplejersken rubber sig, og kaffen er klar.
| Kære! |
| Frida Kahlo babysitter varmepude kælebamse |
En SMS fra min veninde: "Nu er vandet gået -send gode tanker!" får mine tanker langt væk fra hulen!! Tænk hvor heldig man kan være, at måtte følges igennem dette eventyr med en ligesindet! I tankerne er jeg hos hende, mærker hjertet i halsen og tænker på smerterne, og på at alt er godt til sidst.
30/12: Min influenza lægger sig. Og nu vil jeg gøre noget godt for Torben!
| baby baby baby hjerte! |
29. december 2012
Dagbog fra en skumringstid
21/12, 6:33.... Du kom!! Min egen lille apokalypse. Vores solhverv, vores stjerne over Betlehem.
Ved 12-tiden: David hyler og hviner og slår knuder på sig selv i døråbningen. "ENDELIG ER LILLESØSTER DER!!!!" David er henrykt, Selma kigger.
Maya og Rimmy kommer med henrevne hvin (Maya) og anerkendende skulderklap (Rimmy).
22/12: vi laver de klassiske nødindkøb. Selma grynter. Bedstemor kommer, og slår hænderne sammen i begejstring. Morfar kommer også forbi med et stort knus og en bog; "Partnerschaft und Babykrise". Jeg læser ti sider om fremmedgørelse og skilsmisser, før jeg kaster den fra mig til senere. Senere vil sige om fire år, når vores parforhold kan bære at jeg læser den!
23/12: Selma skal undersøges i Randers. Vi trodser snemasserne og David hviner igen af henrykkelse. Selma er sund og rask, hendes sutteteknik godkendes (af jordemoderen, ikke af mit smertecenter.)
David synes også han er lidt syg, og lægen kurerer ham med sadtevand. På hjemvejen kører vi fast i sneen, vi må ud og gå, der er gudskelov kun 200meter til huset. Men det metriske system tager ikke højde for metrenes sværhedsgrad, og for hvor dyrebar en last man fører. Det er Selmas første eventyr siden hun kom til verden. Hun sover, David pudser sne af brillerne.
24/12 er det jul? Der er mennesker i stuen. Torbens familie er ankommet, mælken står for døren. Nogen sørger for at det bliver rigtig juleaften, mens jeg står under den varme bruser og sunder mig. Gåsen vejer mere end Selma! Hun ænser den ikke, sover i stedet i Opas arme (han har hekseskud).
Mens Selma og jeg holder spisegilde i sofaen drukner David den salige juledød. En julemand...af chokolade!!!!! "Åh lykke! Væk mig ikke af denne drøm", synes han at tænke. Tvært imod bliver det søvnen der røver ham til sidst.
Torben kæmper et bravt slag mod kaos.
25/12: familien rejser, og efterlader fire glade men trætte julenisser uden hoved og hale. David cykler haven rundt på sin julegave, kun afbrudt af en lille fnullermandshøst med hans nye mejetærsker, en transport med den nye gravkotraktor, og en solo på hans nye xylofon. Inge kommer på visit med det fineste hjemmestrik, hun lytter til mine babyboblelyde, og genkender! Da hun spørger David hvad han har fået i julegave går der et slør ned for hans øjne. Han tænker længe. "Øhm....mor har fået nogle brætter...."
26/12: Torben hoster, Selma drikker veltilfreds, og jeg skruer mig ned i sofaen, og får endelig brugt de åndedrætsøvelser der lå så fjernt til fødslen.
26/12: Netty kommer med et stort farvel i favnen, hun flytter et halvt år til Seychellerne i morgen. Jeg fatter det først da hun står udenfor og vinker. Torben har feber, David cykler rundt i haven, eller kigger Peter Pedal film. Jul på slottet er forbi for i år..
27/12 jeg holder lige en pause. Solhvervet er vågnet!
Ved 12-tiden: David hyler og hviner og slår knuder på sig selv i døråbningen. "ENDELIG ER LILLESØSTER DER!!!!" David er henrykt, Selma kigger.
Maya og Rimmy kommer med henrevne hvin (Maya) og anerkendende skulderklap (Rimmy).
22/12: vi laver de klassiske nødindkøb. Selma grynter. Bedstemor kommer, og slår hænderne sammen i begejstring. Morfar kommer også forbi med et stort knus og en bog; "Partnerschaft und Babykrise". Jeg læser ti sider om fremmedgørelse og skilsmisser, før jeg kaster den fra mig til senere. Senere vil sige om fire år, når vores parforhold kan bære at jeg læser den!
23/12: Selma skal undersøges i Randers. Vi trodser snemasserne og David hviner igen af henrykkelse. Selma er sund og rask, hendes sutteteknik godkendes (af jordemoderen, ikke af mit smertecenter.)
David synes også han er lidt syg, og lægen kurerer ham med sadtevand. På hjemvejen kører vi fast i sneen, vi må ud og gå, der er gudskelov kun 200meter til huset. Men det metriske system tager ikke højde for metrenes sværhedsgrad, og for hvor dyrebar en last man fører. Det er Selmas første eventyr siden hun kom til verden. Hun sover, David pudser sne af brillerne.
24/12 er det jul? Der er mennesker i stuen. Torbens familie er ankommet, mælken står for døren. Nogen sørger for at det bliver rigtig juleaften, mens jeg står under den varme bruser og sunder mig. Gåsen vejer mere end Selma! Hun ænser den ikke, sover i stedet i Opas arme (han har hekseskud).
Mens Selma og jeg holder spisegilde i sofaen drukner David den salige juledød. En julemand...af chokolade!!!!! "Åh lykke! Væk mig ikke af denne drøm", synes han at tænke. Tvært imod bliver det søvnen der røver ham til sidst.
Torben kæmper et bravt slag mod kaos.
25/12: familien rejser, og efterlader fire glade men trætte julenisser uden hoved og hale. David cykler haven rundt på sin julegave, kun afbrudt af en lille fnullermandshøst med hans nye mejetærsker, en transport med den nye gravkotraktor, og en solo på hans nye xylofon. Inge kommer på visit med det fineste hjemmestrik, hun lytter til mine babyboblelyde, og genkender! Da hun spørger David hvad han har fået i julegave går der et slør ned for hans øjne. Han tænker længe. "Øhm....mor har fået nogle brætter...."
26/12: Torben hoster, Selma drikker veltilfreds, og jeg skruer mig ned i sofaen, og får endelig brugt de åndedrætsøvelser der lå så fjernt til fødslen.
26/12: Netty kommer med et stort farvel i favnen, hun flytter et halvt år til Seychellerne i morgen. Jeg fatter det først da hun står udenfor og vinker. Torben har feber, David cykler rundt i haven, eller kigger Peter Pedal film. Jul på slottet er forbi for i år..
27/12 jeg holder lige en pause. Solhvervet er vågnet!
28. december 2012
Helte: Kurosakuranbo
Hun er mor til en dreng, som er en pige. Hendes datter er født med en tissemand. Da "han" som to-årig ikke ikke ville lege med biler eller gå i bukser gjorde hun det enhver mor ville gøre: købte en endnu smartere legetøjsbil, og smed påklædningsdiskussionerne i kategorien: "Ting mor bestemmer til du ved hvad der er godt for dig".
Da hendes barn prøvede at skære sin tissemand af, gjorde moren hvad enhver mor burde gøre:
hun accepterede at hendes søn er en datter, og tog kampen op med sine egne forestillinger om køn, roller, opdragelse, familieliv og fremtidsscenarier. Og resten af verdens.
Hun har slugt en kamel på størrelse med Afrika, ned igennem et sikkert helt almindeligt dansk svælg af gennemsnitlig størrelse.
Det er et ydre og et indre opgør, og det fortsætter hver dag. Hun skriver om det: her. Når jeg læser det så føles mit svælg alt for stramt, og mine kameler meget, meget små. Læs det.
Da hendes barn prøvede at skære sin tissemand af, gjorde moren hvad enhver mor burde gøre:
hun accepterede at hendes søn er en datter, og tog kampen op med sine egne forestillinger om køn, roller, opdragelse, familieliv og fremtidsscenarier. Og resten af verdens.
Hun har slugt en kamel på størrelse med Afrika, ned igennem et sikkert helt almindeligt dansk svælg af gennemsnitlig størrelse.
Det er et ydre og et indre opgør, og det fortsætter hver dag. Hun skriver om det: her. Når jeg læser det så føles mit svælg alt for stramt, og mine kameler meget, meget små. Læs det.
Abonner på:
Opslag (Atom)

