21. november 2020

Hugormelejr ved Vesterhavet



 I august var ældstebarnet og jeg på en lille hugormelejr ved Vesterhavet. Det var en del af vores "plan for sommeren 2020" - knægten ville gerne have en lejr der i hvert fald inkluderede youtube og hugorm, og jeg ville gerne trave.  Han fik lov at øve sig på at optage sig selv fortælle hvad han laver, og jeg fik lov at bestemme dagsdistancen. 

Travetravetrave

Det betød i praksis, at han snakkede med sig selv mens vi travede, med skærmen i strakt arm, og fortalte den ting om naturen, jeg ikke engang vidste. 

Han opdagede slet ikke kilometerne glide ned. 

Thy store vidder

(Det er så til gengæld meget godt at han ikke går offentlig før han bliver 15, for der er kun én fan, der gider se en 10 minutter lang, skæv, rystet video om, hvordan han sparker til en støvbold. Og hun var der selv.)

Vi havde ikke telt med, bare et tarp og et myggenet (mod slangerne, selvfølgelig). Vores plan var at slå lejr i klitterne, men så var det, at vi kom ned til Vesterhavet, og det var helt stille den dag.  Jeg gentager lige: Vesterhavet, vindstille.  

Så kan man jo slå lejr ved vandet.  

Den dag på året, hvor man kunne overnatte under åben himmel ved Vesterhavet. 


Skumfiduser a la marehalm. 

Hugorm fandt vi desværre ikke.  Men hugorm lever dér, hvor der vokser blåbær.  Det er på den måde, naturen er gavmild.

Dét her morgenøjeblik.
Yndlingsmorgenhår


Morgenmad med sort sol