21. november 2020

Coronaden, kapitel 4

Vi var næsten ved at være tilbage i topform.  Ishockey mandag, tirsdag og fredag, spejder om tirsdagen, tirsdagsture om onsdagen, 5 samtaleforløb på jobbis, på Moesgaard museum med interrailer-bedstemoren, og en enkelt forsigtig havefest.   Men der lurer stadig en underlig trussel fra den dér virus, som ingen rigtig ved, hvor meget de skal frygte. Der er en del af mig, der ikke rigtig kan svinge mig op til at købe ind på den dér kollektive frygt, vi nærer for lige præcis Corona-virus.  Men jeg har heller ikke brug for at være sådan helt enig.  Damen siger, at jeg skal holde afstand på jobbet og tage mundbind på, når jeg henter min interrailer-mor ved toget - så det er dét, jeg gør. Vi har valgt nogle mennesker til at sidde ved roret, så kan vi ikke sidde og backseat-drive, hver gang de skal ride os igennem en storm. Længere er den ikke for mig. 

Det er ret interessant at se, hvor langt vi kollektivt vil strække os og gøre ting, bare fordi damen siger det. Vil vi arbejde hjemmefra?  Ja, i 14 dages tid, men så er det også nok.   Vil vi droppe håndtrykket? No problem. Vil vi droppe spejderlejren og festivallerne?  Jaahh, men fluks skyder der smugkroer og forbudte skov-raves op.  Vil vi bære mundbind i toget?  Ja, med lidt overtalelse, og lidt kollektivt ubehag.  Vil vi droppe holdsport?  Ikke tale om.  

Men vil vi lade os teste? OH JA.  Her i familien er vi så vidt muligt styret udenom de hvide testtelte, der står rundt omkring i hele landet. Vi er sunde og raske, og folk omkring os er det også.  


Opa har lavet et mundbind til Selma

Det virker ikke

Done!

Men nu fik David feber. Han har også ondt i hovedet.  Og hoster.  Som det nu er.  Han har helt sikkert bare en rigtig cute lille efterårsforkølelse, men 2020 er året, hvor en cute lille efterårsforkølelse sætter både David og mor skakmat i 3 dage. Vi skal køre ind i et hvidt testtelt (nyt ord anno 2020), hvor David får lov at række tunge ud af vinduet, til en robotagtig fagperson i en beskyttelsesdragt fra en science fictionfilm, der får nakkehårene til at rejse sig.  Hun skal beskyttes mod hans cute små viruspartikler mens hun roder ham i halsen.  Hele verden skal pludselig beskyttes mod David. Han skal holde sig for sig selv på overetagen, til vi får testsvar om 72 timer. I 2020 hedder det selvisolation (nyt ord), og Torben var ved at få avisen i den gale hals, da han hørte at det betød, at han skulle holde sig fra fjernsynet i 3 dage!  

"På grund af lidt feber?!!"

"Jah, altså strengt taget er det jo fordi han muligvis spreder en dødelig virus, og du vil gerne kunne gå på arbejde i morgen..."

"Jam....?!"

"Hvis vi ikke isolerer ham, og vi om 3 dage skulle få at vide, at han har CoVid19, hvad tror du så der sker med din arbejdsplads, og min, og Hornslet skole...?"

"Fårrrrk........."

Her begynder velviljen godt nok at svie lidt. Vi er ikke vant til at begå os i en science fiction-film. 

Corona-kunst

Done