Jeg vil ikke lade dig stå i regnvejret og vente på mig.
Jeg vil lytte til dine behov, og ikke lade dig tørste efter olie og smørelse, til kæden knaser og fjedrene hakker.
Jeg lover jeg ikke overklistrer dig med tvivlsomme autonome budskaber der gør dig til en tohjulet skydeskive.
Jeg vil aldrig mere køre videre når jeg er punkteret.
Jeg lover at låse dig.
Jeg lover at jeg ikke forærer dig væk til en russisk rosehandler.
Jeg lover jeg ikke lader dig bære mere end ALLERHØJST 2 personer.
Og jeg lover, LOVER at du ikke skal gå med kurv.
