Jeg prøvede at planlægge mig fra min fødselsdag. På den måde hvor jeg lægger planer der ignorerer at jeg har fødselsdag, for på den måde at løbe fra den.
Det lykkedes ikke, den kom alligevel.
Og der var nogle andre der åbenbart synes det er suuper at jeg bliver ældre. De spurgte om ikke jeg holdt en fest, og da jeg ikke kan sige nej sagde jeg "Jo!", og sådan skete det at der opstod spontan grillmad og øller i haven.
 |
| Den bedste fødselsdagsgave af David. Men behøver han at skilte med min alder på den måde?! |
Jeg plejer jo at have det fint med at blive ældre, og har altid haft en fast plan om at blive rødvinsforfalden og husejer i mine tredivere. Men nu løber jeg pludselig 30-40km om ugen og spiser chiafrø for at se om jeg kan blive den første kvinde i verdenshistorien der kan forblive evigt ung.
Ungdomslængsel er måske en del af pakken på lige fod med rødvin og fast ejendom.
 |
| Fødselsdagsvisit hos Grauballemanden og de andre moselig. De kan da altid få mig til at føle mig ung igen! |
 |
| Lucy her, som er 3,2 millioner år gammel, holder sig jo helt godt... |
 |
| Det er ikke yoga. Det er en slåskamp! |
 |
| Dejligste fødselsdagskys!! |
 |
| Der opstår altid lidt lejrfornemmelse når tandbørsterne bliver hevet frem |
 |
| Ja. Der blev spillet blokfløjte. Ø-lejrblokfløjten. Vi elsker at hade den. |
 |
| Trætte havefestbørn har hentet soveposerne. Dejlig dag. |