Så var der den sommerdag hvor der faldt en musvåge fra himlen under skovturen. Det var den pænt træt af.
 |
| Selma og jeg tager en lur på et af vores hemmelige steder. Imens sidder David og drømmer om at få en tam rovfugl, og Torben lover ham at hvis vi finder en syg musvåge der har brug for hjælp, så tager vi os af den. Det er cirka 20 minutter inden der falder en musvåge ned fra himlen. |
 |
| David og Torben var gået en ekstra strækning igennem underskoven, da en fuldvoksen men ikke helt mentalt sammenhængende musvåge lettede fra et grantræ ved siden af dem, svævede 40-50 meter, og styrtede ned i et krat i underskoven, hvor den blev liggende, lydløs og flov. |
 |
| Den er pinligt berørt, tydeligvis. |
 |
| Vågen satte sig mere eller mindre frivilligt tilrette på mine fingre, som jeg havde pakket ind i jakken for at undgå en forveksling med mus |
 |
| Hvad...glor... du... på!?? |
 |
| David græd sig i søvn den aften, fordi det rigtige var at slippe den fri igen i stedet for at holde den som kæledyr og lære den tricks og gå i skole med den på skulderen. |