 |
| Udsigt fra soveværelset (foto: Kadi) |
Ved min side ligger mine kammerater. De er fire soveposelarver med damp fra åndehullet.
Og denne nat er der ingenting jeg mangler. Måske bortset fra børnene..
Og denne nat er der ingenting jeg mangler. Måske bortset fra børnene..
...og kaffe.
Det bliver morgen.
Kan jeg vække dem med et varmt bål? Nu har jeg fundet min ro heroppe, så kan jeg da godt lige give en kop kaffe.
Solen stråler iskoldt fra himlen idag. En kongeørn glider op mod fjeldtoppen med termikken.
 |
| Morgenkaffe på vej, foto: Casper |
Vi går også derop - bare ikke helt så elegant.
På den lille fjeldtop er der endnu smukkere og endnu vildere, og jeg kan ikke helt tro at jeg kan få mere endnu, at der kan være endnu flere højdepunkter.
På den lille fjeldtop er der endnu smukkere og endnu vildere, og jeg kan ikke helt tro at jeg kan få mere endnu, at der kan være endnu flere højdepunkter.
Det kan da ikke blive ved med at blive bedre?!
- Vi har bygget hele vores velfærdsstat på den præmis at det bliver ved med at blive bedre, men det holder jo ikke!
- Vi har bygget hele vores velfærdsstat på den præmis at det bliver ved med at blive bedre, men det holder jo ikke!
At benene bare bliver ved med at gå og gå efter gårsdagens anstrengelser, er også fantastisk.
På toppen af fjeldet standser mine ben, og i lang tid nægter de at gå ned igen.
At spise rugbrødsklemmer med makrel fra dåsen på en frossen sø i vintersolskin. Det er som at sidde midt om natten med Kaddi på en badebro og drikke øller og se udover Århusbugten. To sider af samme sag.
Snakken går. Mit lille forsøg på at trave lidt for mig selv er helt til grin når selskabet er alt for klogt og sjovt; jeg overgiver mig til hyggen uden synderlig modstand.
And I have to speculate
That God Himself did make
Us into corresponding shapes
Like puzzle pieces from the clay
They will see us waving from such great heights,
come down now they say.
But everything seems perfect from far away
come down now, but we'll stay.
På toppen af fjeldet standser mine ben, og i lang tid nægter de at gå ned igen.
 |
| På toppen - der er koldt og klart. Foto: tante Kaddi |
Vi går nedad igen. I vores egne spor - nedturen bliver latterligt nem. Vi surfer ned af fjeldet. Nu er vi supermænd, vi har mærket hvor stærke vi er, nu er vi bare fjollede og overstadige. Jeg ville egentlig gerne være lidt alene med mig selv, nyde lidt mere. Men fjeldregel nummer 6 er at man ikke skal gå alene, og Lars lader mig ikke sakke bagud, han lister rundt bag mig. Han kan selv være en bordercollie! Men jeg ved hvad han mener, der er kun én vej, og det er fremad. Hit me with a bad joke.
At spise rugbrødsklemmer med makrel fra dåsen på en frossen sø i vintersolskin. Det er som at sidde midt om natten med Kaddi på en badebro og drikke øller og se udover Århusbugten. To sider af samme sag.
Snakken går. Mit lille forsøg på at trave lidt for mig selv er helt til grin når selskabet er alt for klogt og sjovt; jeg overgiver mig til hyggen uden synderlig modstand.
 |
| Rugbrødsmadder på søen (Foto: Maria) |
 |
| Lykkens pamfilius (Foto: Maria) |
And I have to speculate
That God Himself did make
Us into corresponding shapes
Like puzzle pieces from the clay
They will see us waving from such great heights,
come down now they say.
But everything seems perfect from far away
come down now, but we'll stay.
- The postal service "Such great heights"
