Udenfor falder sneen, og indenfor blafrer ilden i den lille fru Morsø. Efterhånden som Selma og David bliver større og større, virker det som om rummene i Bomhuset bliver mindre og mindre. Enten det, eller også fylder vi bare mere og mere i dem? På vores julerejse tømte vi huset for to kubikmeter julegaver..... ...og kom hjem med mindst lige så mange! Jeg har prøvet at afhjælpe ved at give Selma sit eget lille hus i fødselsdagsgave, men det er ikke ankommet endnu.
 |
| 1 stks dukkeseng, 0,2 m3 |
David gør sig skoleklar - lige for tiden ved at øve sig i at male ansigt på sine sole, og i at skrive bogstaver på alt, og i brugen af ipad.
Sidste weekend havde vi besøg af den bedste, børnene ved: bedstemor! Med madgryder og historielæsning. Sammen tog vi op til Løgstrup sogn for at hilse på deres nye beboer - vores nyeste lille niece/kusine/barnebarn! Hun var utrolig sød og utrolig lille og utrolig træt og virkede som alle nyfødte lettere chokeret over verdens lys og farver og larm og kulde. Efter intensiv nusning og en hurtig frokost tog vi den -også lidt chokerede- storesøster Lea med i legeland, hvor hun fik sin debut som stor pige. Hun tog tilløb, og så sprang hun ud i det: i hoppeborgen, i boldebadet, på borgen, mod de voksne, og hun og David fik hoppet og løbet og grinet sig helt flade. Selma sprang rundt efter dem så hurtigt hun kunne!
 |
| Selma og David i væksthusene |