Hockey-historier

 Hockeyraketten er stadig i fuld fart. Ikke i forelskelsens stormfulde blinde, men nu som en gennemgribende del af hverdagen.  Træning 3 gange om ugen i 2 timer, jeg løber ture imens, eller snakker med præsten, og David er stadig kampsvedt hver eneste gang. Til gengæld syntes han, at Skolernes Motionsdag var en leg i år. 

Hockey holder ikke sommerpause. De træner bare uden is.

Hockey-mom taper #hockeymom-er-også-en-slags-sport

Jeg var til et foredrag, hvor jeg hørte en finne tale om følelser i 2 timer. #cheftræner #once-in-a-lifetime #de-stille-finner

Helt færdig. Hver gang

After-hockey-snack

Det er David, der er inde i målmands-tranformeren

Den dag, David havde sit heppekor med

Årets foto 2020: far havde glemt sine briller til hockeytræning. Men så gar det, han kom i tanke om at han har styrke i sine motorcykelbriller. #iskold #elskerhamsåmeget

Hockeymødrene snører låneskøjter. #Hockey-mom-er-også-en-slags-sport

Pep-talk før turneringen

Så var der den dag, de gav mig ansvaret for pointtælling og fløjten til kampen mod Silkeborg IK... de aner ikke, at jeg ikke kender reglerne....

Mid-shot. David er den orange pingvin. 

Efter en times træning på isen, mangler de bare en times konditræning.

Der kappes af efter nederlag til Odense IK

Det var denne her plakat, der startede det hele, back in 2019

Coronaden, kapitel 4

Vi var næsten ved at være tilbage i topform.  Ishockey mandag, tirsdag og fredag, spejder om tirsdagen, tirsdagsture om onsdagen, 5 samtaleforløb på jobbis, på Moesgaard museum med interrailer-bedstemoren, og en enkelt forsigtig havefest.   Men der lurer stadig en underlig trussel fra den dér virus, som ingen rigtig ved, hvor meget de skal frygte. Der er en del af mig, der ikke rigtig kan svinge mig op til at købe ind på den dér kollektive frygt, vi nærer for lige præcis Corona-virus.  Men jeg har heller ikke brug for at være sådan helt enig.  Damen siger, at jeg skal holde afstand på jobbet og tage mundbind på, når jeg henter min interrailer-mor ved toget - så det er dét, jeg gør. Vi har valgt nogle mennesker til at sidde ved roret, så kan vi ikke sidde og backseat-drive, hver gang de skal ride os igennem en storm. Længere er den ikke for mig. 

Det er ret interessant at se, hvor langt vi kollektivt vil strække os og gøre ting, bare fordi damen siger det. Vil vi arbejde hjemmefra?  Ja, i 14 dages tid, men så er det også nok.   Vil vi droppe håndtrykket? No problem. Vil vi droppe spejderlejren og festivallerne?  Jaahh, men fluks skyder der smugkroer og forbudte skov-raves op.  Vil vi bære mundbind i toget?  Ja, med lidt overtalelse, og lidt kollektivt ubehag.  Vil vi droppe holdsport?  Ikke tale om.  

Men vil vi lade os teste? OH JA.  Her i familien er vi så vidt muligt styret udenom de hvide testtelte, der står rundt omkring i hele landet. Vi er sunde og raske, og folk omkring os er det også.  

Opa har lavet et mundbind til Selma

Det virker ikke

Done!

Men nu fik David feber. Han har også ondt i hovedet.  Og hoster.  Som det nu er.  Han har helt sikkert bare en rigtig cute lille efterårsforkølelse, men 2020 er året, hvor en cute lille efterårsforkølelse sætter både David og mor skakmat i 3 dage. Vi skal køre ind i et hvidt testtelt (nyt ord anno 2020), hvor David får lov at række tunge ud af vinduet, til en robotagtig fagperson i en beskyttelsesdragt fra en science fictionfilm, der får nakkehårene til at rejse sig.  Hun skal beskyttes mod hans cute små viruspartikler mens hun roder ham i halsen.  Hele verden skal pludselig beskyttes mod David. Han skal holde sig for sig selv på overetagen, til vi får testsvar om 72 timer. I 2020 hedder det selvisolation (nyt ord), og Torben var ved at få avisen i den gale hals, da han hørte at det betød, at han skulle holde sig fra fjernsynet i 3 dage!  

"På grund af lidt feber?!!"

"Jah, altså strengt taget er det jo fordi han muligvis spreder en dødelig virus, og du vil gerne kunne gå på arbejde i morgen..."

"Jam....?!"

"Hvis vi ikke isolerer ham, og vi om 3 dage skulle få at vide, at han har CoVid19, hvad tror du så der sker med din arbejdsplads, og min, og Hornslet skole...?"

"Fårrrrk........."

Her begynder velviljen godt nok at svie lidt. Vi er ikke vant til at begå os i en science fiction-film. 

Corona-kunst

Done

Hugormelejr ved Vesterhavet

 I august var ældstebarnet og jeg på en lille hugormelejr ved Vesterhavet. Det var en del af vores "plan for sommeren 2020" - knægten ville gerne have en lejr der i hvert fald inkluderede youtube og hugorm, og jeg ville gerne trave.  Han fik lov at øve sig på at optage sig selv fortælle hvad han laver, og jeg fik lov at bestemme dagsdistancen. 

Travetravetrave

Det betød i praksis, at han snakkede med sig selv mens vi travede, med skærmen i strakt arm, og fortalte den ting om naturen, jeg ikke engang vidste. 

Han opdagede slet ikke kilometerne glide ned. 

Thy store vidder

(Det er så til gengæld meget godt at han ikke går offentlig før han bliver 15, for der er kun én fan, der gider se en 10 minutter lang, skæv, rystet video om, hvordan han sparker til en støvbold. Og hun var der selv.)

Vi havde ikke telt med, bare et tarp og et myggenet (mod slangerne, selvfølgelig). Vores plan var at slå lejr i klitterne, men så var det, at vi kom ned til Vesterhavet, og det var helt stille den dag.  Jeg gentager lige: Vesterhavet, vindstille.  

Så kan man jo slå lejr ved vandet.  

Den dag på året, hvor man kunne overnatte under åben himmel ved Vesterhavet. 

Skumfiduser a la marehalm. 

Hugorm fandt vi desværre ikke.  Men hugorm lever dér, hvor der vokser blåbær.  Det er på den måde, naturen er gavmild.

Dét her morgenøjeblik.

Yndlingsmorgenhår

Morgenmad med sort sol

 

5.b og 2.a

 Første skoledag efter ferien - jowjow, jeg tager skam også et billede foran hoveddøren om morgenen, som man nu gør!

David skal til at have tysk, og Selma skal lære at være lidt alene hjemme om eftermiddagen, nu hvor Torbenfar er startet på et rigtigt job, som man kører hen til.  Det huer hende IKKE.  Torbenfars job er til gengæld godkendt. 

Arhmen altså hvor er de søde. Sødeste børn ever!

Når far tager arbejdet med hjem..

Med Selma og Maloucca på det hemmelige sted

I kan slet ikke vente.  Jeres tasker indeholder alt, hvad man har brug for til at overleve i vildmarken i en måned:  3 slags nattøj, gummistøvler, et brætspil, modellervoks, 4 bamser, et par kilo slik, en godnathistorie, lamper, et fleecetæppe... det var lige før, kaninerne Liva og Lulu også kom med. 

Vi skal ud til det hemmelige sted i Silkeborgskovene. Vejrudsigten har lovet regn, men regnen bliver i Hornslet, vi får tre dryp på vejen, og strålende sol resten af turen. 

Det hemmelige sted

Sol i skovbunden

Det hemmelige sted om aftenen

Udenfor

I leger hestevæddeløb ned af bakkerne hele eftermiddagen, slår vejrmøller og indspiller sange på Selmas nyerhvervede telefon. Den passer meget dårligt ind i omgivelserne, men jeg hidser mig ikke op over den - ja det vil sige, undtagen lige, da Maloucca kom til at sige noget med TikTok. 

BFF

Vi bygger shelter, snitter ting og maler skuret. Næste formiddag tager vi på en travetur, og da vi er halvanden kilometer væk, får I til opgave at føre os en ny vej tilbage.  

Stifinderne

Bivuak

Det klarer Selma, næsten lidt for nemt. Jeg skulle kun én gang kigge længselsfuldt i den anden retning end hun vil gå, og hun fanger hintet med det samme.  Overraskende nok, for lige inden i skulle finde vej, pegede I i den retning i menter, hytten cirka lå - og i var mildest talt ikke helt enige.   Men i finder en gylden mellemvej, og vi ender ikke i Amerika! Vi får bålstegte pølser og snobrød til aftensmad. Lejrpandekager med hyldeblomtsirup til morgenmaden, og til frokost er der til Jeres store fryd bacon, ost og kiks.

Morgenstemning

Yndlingssted

Yndlingssol

Icecold Hawaii

Hvad gør Inger, når barnet ønsker sig at komme i badeland, men der er 10 grader og skybrud udenfor?

Ja, hun bliver i hvert fald ikke hjemme!

Én af os håbede, at Selma snart havde fået nok badeland!

Fjolles logbog 13/8 og 16/8

13/8/2020

Vejrudsigt: vind 0-2 m/s, sol, 25 grader

Besætning: en noget mere rutineret sejler, og ut.

Log:  Den første time gik med gennemgang af båden, og en hel del forbedringsforslag.  Bomnedhal, spil og line til optagelse af sværdet, bomholder, liner på siden af slæden, teltails til storsejl og fok, opstramning af vanter og stag, rorpindsforlænger.

Herefter padletur.  Det bliver sådan en forjættet idé om at man kan "padle ud til vinden", men vinden var lidt af en Fata Morgana. Vi fik afprøvet butterflysejlads - så er der ikke meget tryk på. 

Vi så en flok hornfisk hoppe i vandoverfladen!?!  Næbbene var i hvert fald ret tydelige. Vi mødte også en speedbådsbesætning, der havde mistet deres ene vandski, og hovedet af en sæl. 

Storskødespillet dumpede praksis-testen. Men hvad faen, 400 kroner er da heller ingen penge for et spil. 

16/8/2020

Vejrudsigt:  vind ca 2 m/s, sol, 30 grader. Risiko for torden.

Besætning: Selma, Torben, u.t.

Log:

Somme tider når alle vejrguder arbejder sammen, og man spørger Torben om han vil med ud at sejle, så får han IKKE et helt vanvittigt blik i øjnene, og svarer IKKE "Ligner jeg én der er blevet vanvittig?!"

Og så gælder det bare om at have sejl, skøder, veste og kolde colaer klar, og skynde sig ud på havet før han bliver klar over, hvad han ikke har sagt nej til!

Eftermiddagssejlads i det lækreste vejr. Vi måtte "padle ud til vinden", men den tog ved udenfor den lille pynt øst for bådelauget.  Derefter lækker colasejlads, dåserne kunne stå på dørken uden at vælte. Jeg holdt alle 3 skøder i hånden, det gav bedre sug at sejle med rum skøde på fokken. De nye teltails daskede rundt og fløj om på den forkerte side af sejlet - muligvis har jeg sat dem for tæt på forliget. 

Der mangler stadig et bedre storskødespil. Det nye spil til sværdet er SÅ flot - og indtil videre rimelig nytteløst. 

Havnemanøvren var mindre elegant.  Vi kom egentlig ind så flot for læns, men da der var badende gæster overalt turde jeg ikke dreje Fjolle op i vinden, og frygtede også lidt at sejlene ville brokke sig hvis jeg bare stoppede med vinden ret ind bagfra, så jeg prøvede at skøjte agterenden rundt uden sværd, så den ikke lavede for stor en bue, men bare fortsatte indad, og hoppede så ud for at holde den.  

Lært i dag: man skal ikke hoppe ud på læ side fra en båd i fart. Med mindre man gerne vil skubbes overende af sin båd og have sig en dukkert.