11. september 2019

Fjolle logbog 8.9.

Vejrudsigt:  Stedvis kraftige byger over hele landet, vind 0-2 m/s.  
Besætning: Torben og Selma.
Log:
Begge sejl sat. Håndtraileren skal repareres. Ingen vandindtag. Vi lægger fra land ved broen og kommer fri klar.  Fejlfri landing ved broen også.  Inden afgang har Torbenfar og jeg en stedvis kraftig diskussion om hvad "stedvise kraftige byger" betyder, hvor stor risiko der er for at vi bliver våde, og om hvorvidt man overhovedet KAN forudsige noget som helst om hvor sandsynligt det er at vi bliver våde.  Og jo mere sortseende han bliver, desto mere taler jeg solen sort bare for at få ham med.
Og: Torben går ombord!  Selvom han er helt overbevist om at han vil blive ramt af både regn og torden OG kæntring. 
FEDT!  tænker jeg, og går lidt på vandet.   
Og ja, hvad skal jeg sige.... vi bliver sjaskvåde.  Og selv midt i bygen sidder jeg og bræger om "HVOR SMUK LYDEN AF REGNDRÅBER MOD VANDOVERFLADEN ER!"
Torben er stoisk, for ham kommer bygen jo ikke som nogen overraskelse.  
Og Selma? Hun kryber ind i forskottet, den lille geniale ræv. 

Vejret er SÅ flot. Hvis man er optimistisk, altså.
Selma er hverken optimistisk elelr pessimistisk - hun er ligeglad!  Ud i det grå!
Gæt hvem der var en glad og stolt mor!
Dette her syn er forbeholdt mennesker der stævner ud i deres joller i gråvejr

Du er så sej, Selma!

For en sejler uden hjælpemotor er havblik for det meste ildeset.  Men Torben synes det er super - her er stille, vi kan fiske uden at blive våde, og risikoen for kæntring er overskuelig. 

Verden ifølge Inger: mægtig flot himmel, godt selskab, lækker båd, modig mand, sej datter.   

...og himlen gav Torben en skypumpe!  Jamen altså, kan det blive bedre?!

2. september 2019

Fjolles logbog 1.9.2019

7.8. Vejr: Tordenbyger, stærk regn, skiftende vind fra sydvest.
Besætning: Anna.
Log: Der er tordenvejr over land da vi mødes, vi rigger båden til, men må afbryde fordi vejret kommer over os.  Smukt tordenvejr på vandet. Efter bygen er trukket videre sejler vi ud på en lille runde. Det trækker sammen igen og begynder at regne - smukt regnvejr omkring os.  Fin havnemanøvre, stævnen kysser bøjen, og vi lader båden ligge i vandet. Fedeste tur.

Overalt omkring os blev der hamret med vand på vand. (impressionen er tyvstjålet fra nettet).


Totalt glad kaptajn Inger efter regnvejrstur
14.8. Vejr: solskin, 6-8 m/s fra SSV.
Besætning: Megl og Anna, de gør det fornemt.
Log: Kun storsejl. Godt vejr. Vi tager vand ind gennem bagbords bailer. Marsvin tæt på. Én træls bomning hvis styrke kommer lidt bag på mig, Fjolle krænger virkelig meget, jeg slipper storskødet og drejer båden helt rundt og næsten op i vinden, så vi ender med at være drejet over 180*.  MOB-manøvre udsat pga for stærk vind. Fjolle lagt for svaj, bøvl med at få roret af, lorteskrue. Tog derned om aftenen og løsnede den.

Yndlingsmatros ever!

Farvandsudsigt. Mini-højtryk over Endelave, men 8-10m/s ved Kalø bådelaug

27.8. Nye snabsjækler, ny stift til rorpind.  Kæmpe upgrade! Nyt 10mm/12m storskøde, det er en anelse for tykt til taljen.  Igen igen fumlet med fortøjningen, endelig tilfreds. Det tog mig også kun halvandet år.

29.8.  planlagt kæntringsøvelse aflyst pga spontan nattevagt. Udsat til 13.9.

1.9. Vejr: gråvejr med skiftende vind fra syd og vest ca 4 m/s.  Indimellem stærke kastevinde, pludselig løjer den helt.
Besætning: Anna og Megl.
Log: Kun storsejl. Ingen vandindtag denne gang. Strandet på Vosnæs med stor succes, og picnic. Så sæl, gæs og Ralle på vandski. Halet båden op bagefter - den hælder alt for meget vand ud efter 3-4 uger i vandet!
Strandet ved Vosnæsskoven


Kæft den er flot!

Elsker den båd
4.9. Vejrudsigt: 10-12m/s og regn.
Besætningen står og ser ud på havet.
"Kan vi?" tænker kaptajn Inger.
"Badetur!" tænker styrmand Anna.
"Øl i tørvejr!" tænker matros Megl.
Det blev en badetur og øl og kikærter hos Anna.  Jollen blev på land, og kaptajnen er i kulkælderen.

30. august 2019

På frivillig basis!

I weekenden hjalp David, hans ven V, og jeg med til vennerne fra Team Nords friluftsfestival ved Hald sø.

Hvorfor jeg tager med som gratis arbejdskraft i stedet for som gæst?
Fordi frivillige brygger kaffen og deler ud af den, og de får tak fra alle sider i stedet for at skulle betale for den.
Ingen forventer at vi er der, men alle er glade for det vi bidrager med, så på den måde har vi redeligt fortjent vores plads ved bålet om aftenen.
V optjener sine skumfiduser ved hårdt arbejde

Vi er med til at skabe det, i stedet for at forbruge det.
Det kan jeg godt lide.

Og som om det ikke var nok, fik jeg denne her kæmpe dåse med bønner som tak.  Det er næsten for meget forkælelse!

Min tjans var at stå i infoboden og fortælle alt om hvad der foregik over det hele. Hen på aftenen den første dag vidste jeg alt og kendte alle.  Også gæsterne!
Jeg havde godt nok ikke nået at komme ud og se området selv, men det tror jeg ikke der var nogen der gættede.
Lars har taget dette okay billede af alle vores tasker og mig, der er på vej ud for at slå lejr. Gud ved hvor drengene blev af da der skulle slæbes! 

Vi fik lov at låne dette Tentsile at sove i om natten.  De ser super flotte ud, og man kan hænge virkelig højt oppe i træerne.  Det skal dog også nævnes at de fungerer mere som hængekøje end som telt - og 3 personer ender uundgåeligt med at ligge og rode i en stor pærevælling af fødder og liggeunderlag og soveposer i bunden af teltet.  Det er ret sjovt, hvis man kan klare mosten! "V., tag din sovepose ud af mit ansigt, den er helt våd!"  "Jamen jeg har IKKE tisset, jeg lover!"
V og David vidste altid hvor de havde mig, og besøgte mig en gang i mellem når de ville fortælle om en zombie de havde skudt med en flitsbue, eller de ville have en cola.
Kristian og hans piger kom også fordi, de fik sig en klatretur,
og Signe og Rune kom forbi - de fik kaffe.


To klatreaber på samarbejdsøvelse i højderne
To glade drenge i fri dressur hele weekenden.  Ingen voksne, ingen sengetid.  Bare skov, bål, flitsbuer og matadormix.  Pokemon Go var også med, men døde gudskelov rimelig hurtigt helt af sig selv.
Om eftermiddagen drog David og V ud for at finde kusinerne - men i stedet endte de med at gå så langt at de opdagede slotsruinen nede ved søen.  Det er ikke den værste måde at få kulturhistorie indenbords: fordi drengene var alene og ingen havde sagt de skulle, gav de sig nysgerrigt til at læse alle infoskiltene - begejstret over selv at have fundet stedet.  Og om aftenen besluttede de at gå ned til slotsruinen med en pose matadormix for at se på solnedgangen.
Heldige jeg blev inviteret med.
Det er faktisk et særligt øjeblik: når ens ti-årige dreng og hans bedste ven -som er begyndt at eksperimentere med at sige "Fuck dig!" og "Gode patter!"- spørger om man vil med ned at se solnedgangen fra en slotsruin, så slipper man alt hvad man har i hænderne.
Øjeblikkeligt.
Det er en gave man ikke må overse.  Se bare her:

Udsigten, som mine to små herrer lavede en tur ud for at se
"Mor der er lidt langt, men det er hele turen værd, for der er SÅ smukt!"
"Mor, nu kommer vi til den romantiske have!  Og her er sådan et træ som alle kærester skal snitte deres navne i, og lave hjerter.  Men de bliver desværre snart alle sammen skilt, for den dér gule plet betyder at træet skal fældes, og så skal de skilles."

Meget mørk tur op igennem "fangetårnet" på Hald slotsruin for at se solnedgang fra toppen.  Fed spooky stemning!

22. august 2019

Prinsesse rorpind

Jeg blev desværre nødt til at udskifte rorpinden på Fjolle, og i den forbindelse har jeg fundet ud af hvorfor det er at akademikere får så høj løn.  
Det er for at vi har råd til at betale de dyre håndværkere for at lave alt det vi ikke selv kan finde ud af!!
Jeg måtte ned på Kaløvig havn og bede en rigtig bådbygger om at snitte mig en rorpind.  
Det gjorde han gerne.
Så var hans jul ligesom også sikret.
Men jeg var ikke HELT tilfreds med resultatet, og fremfor alt var jeg ikke helt tilfreds med at have fået en anden -en mand ovenikøbet!- til at lave alt arbejdet for mig.  
Jeg brugte derfor lidt tid bagefter på at lave nogle meget vigtige og akademikervenlige forbedringer, og legede at jeg var en vældig håndværker der kan styre larmende maskiner:

Jeg har hørt at man skal slibe sine stemmejern. Og helst på sin farmors gamle slibesten.

Nøøøjjj hvor den larmer. 

Kompetent selskab på værkstedet. Selma bygger sin helt egen bryllupsgave til naboen. 

Når man lakerer skal man have håret af vejen.  Man kan fx anordne det som fuglerede imens. 
Hurraaa.  Indvielse af havnens flotteste pind!!


10. august 2019

Samsøferie

Ferie hos far, sammen med ham den anden efterkommer.
Og alle vores efterkommere.
Og vennerne. 
Og alle deres efterkommere. 
Og fætter Anders.
Og hans yngste efterkommer.
Ja, reden var fuld!

For enden af langbordet, som det sig hør og bør

Bakkerne er der stadig

Vi oplærer småpigerne i hvordan man holder ferie


God disposition, lige bortset fra at glasset allerede er tomt igen.

Glad familiemenneske!

Annettemor får lov til at SUP'pe i et perfekt øjeblik helt for sig selv. Det kræver fuld mandsopdækning af hendes unger imens, og kan kun lade sig gøre med holdindsats!


Generation 3 laver skattejagt for de voksne. 



første og tredje generations briller.




Pigerne gynger i min mors gamle gyngestol


Filterkaffebrygning the opfinder way


3 farver is, og 5 farver hår

Bedstefar putter Selma

31. juli 2019

Kort til kortmanden

Sådan her returnerer man et lånt vandrekort i adækvat stil:



29. juli 2019

Østrig


Her følger en ALT for lang serie billeder fra en dejlig vandreferie i Østrig, Schweiz og Italien. 
Det var desværre umuligt at skære mere ned i stakken.  Det er som om billederne hænger sammen i en ubrydelig kæde af skønhed.  
Snacks

Turen starter med et par dage i sommerhus med Annamor, Tanjamor og alle børnene
Bål først, alt andet er sekundært

På vej igennem det dunkle Tyskland tager vi på museum og ser på kattehjerter og andre sjove ting
Chiavenna, Italia
Vandredag 1, NUgår det endelig opad


Helt vildt flot 1


Fandt nye venner undervejs
Autokvartett i hytten om aftenen


Grænsen mellem Østrig og Schweiz ved Drusentor

Selma er bare af en anden vandreverden 

Retro alpegrej

Bare den lokale politimand i et reb under sin helikopter.


Helt vildt flot 2

Helt vildt flot 3
Hule

Turens bedste vandrefædre!

Helt vildt flot 4

Helt vildt flot 5

Helt vildt stejlt
Helt vildt lækkert vejr

Helt vildt flot...

Vandreprojekt nr 107: lave en have til sårede sommerfugle

Træt vandrepige ved aftensmaden

Det gælder ikke kun i alperne...

Vandreprojekt 142: lave skåle af ler

Helt vildt flot 100

Helt vildt langt

Helt vildt søde

Helt vildt lille

Helt vildt flot 100000

Helt vildt glade