Vejrudsigt: Stedvis kraftige byger over hele landet, vind 0-2 m/s.
Besætning: Torben og Selma.
Log:
Begge sejl sat. Håndtraileren skal repareres. Ingen vandindtag. Vi lægger fra land ved broen og kommer fri klar. Fejlfri landing ved broen også. Inden afgang har Torbenfar og jeg en stedvis kraftig diskussion om hvad "stedvise kraftige byger" betyder, hvor stor risiko der er for at vi bliver våde, og om hvorvidt man overhovedet KAN forudsige noget som helst om hvor sandsynligt det er at vi bliver våde. Og jo mere sortseende han bliver, desto mere taler jeg solen sort bare for at få ham med.
Og: Torben går ombord! Selvom han er helt overbevist om at han vil blive ramt af både regn og torden OG kæntring.
FEDT! tænker jeg, og går lidt på vandet.
Og ja, hvad skal jeg sige.... vi bliver sjaskvåde. Og selv midt i bygen sidder jeg og bræger om "HVOR SMUK LYDEN AF REGNDRÅBER MOD VANDOVERFLADEN ER!"
Torben er stoisk, for ham kommer bygen jo ikke som nogen overraskelse.
Og Selma? Hun kryber ind i forskottet, den lille geniale ræv.
 |
| Vejret er SÅ flot. Hvis man er optimistisk, altså. |
 |
| Selma er hverken optimistisk elelr pessimistisk - hun er ligeglad! Ud i det grå! |
 |
| Gæt hvem der var en glad og stolt mor! |
 |
| Dette her syn er forbeholdt mennesker der stævner ud i deres joller i gråvejr |
 |
| Du er så sej, Selma! |
 |
| For en sejler uden hjælpemotor er havblik for det meste ildeset. Men Torben synes det er super - her er stille, vi kan fiske uden at blive våde, og risikoen for kæntring er overskuelig. |
 |
| Verden ifølge Inger: mægtig flot himmel, godt selskab, lækker båd, modig mand, sej datter. |
 |
| ...og himlen gav Torben en skypumpe! Jamen altså, kan det blive bedre?! |
