På frivillig basis!

I weekenden hjalp David, hans ven V, og jeg med til vennerne fra Team Nords friluftsfestival ved Hald sø.

Hvorfor jeg tager med som gratis arbejdskraft i stedet for som gæst?
Fordi frivillige brygger kaffen og deler ud af den, og de får tak fra alle sider i stedet for at skulle betale for den.
Ingen forventer at vi er der, men alle er glade for det vi bidrager med, så på den måde har vi redeligt fortjent vores plads ved bålet om aftenen.

V optjener sine skumfiduser ved hårdt arbejde

Vi er med til at skabe det, i stedet for at forbruge det.
Det kan jeg godt lide.

Og som om det ikke var nok, fik jeg denne her kæmpe dåse med bønner som tak.  Det er næsten for meget forkælelse!

Min tjans var at stå i infoboden og fortælle alt om hvad der foregik over det hele. Hen på aftenen den første dag vidste jeg alt og kendte alle.  Også gæsterne!
Jeg havde godt nok ikke nået at komme ud og se området selv, men det tror jeg ikke der var nogen der gættede.

Lars har taget dette okay billede af alle vores tasker og mig, der er på vej ud for at slå lejr. Gud ved hvor drengene blev af da der skulle slæbes! 

Vi fik lov at låne dette Tentsile at sove i om natten.  De ser super flotte ud, og man kan hænge virkelig højt oppe i træerne.  Det skal dog også nævnes at de fungerer mere som hængekøje end som telt - og 3 personer ender uundgåeligt med at ligge og rode i en stor pærevælling af fødder og liggeunderlag og soveposer i bunden af teltet.  Det er ret sjovt, hvis man kan klare mosten! "V., tag din sovepose ud af mit ansigt, den er helt våd!"  "Jamen jeg har IKKE tisset, jeg lover!"

V og David vidste altid hvor de havde mig, og besøgte mig en gang i mellem når de ville fortælle om en zombie de havde skudt med en flitsbue, eller de ville have en cola.
Kristian og hans piger kom også fordi, de fik sig en klatretur,
og Signe og Rune kom forbi - de fik kaffe.

To klatreaber på samarbejdsøvelse i højderne

To glade drenge i fri dressur hele weekenden.  Ingen voksne, ingen sengetid.  Bare skov, bål, flitsbuer og matadormix.  Pokemon Go var også med, men døde gudskelov rimelig hurtigt helt af sig selv.

Om eftermiddagen drog David og V ud for at finde kusinerne - men i stedet endte de med at gå så langt at de opdagede slotsruinen nede ved søen.  Det er ikke den værste måde at få kulturhistorie indenbords: fordi drengene var alene og ingen havde sagt de skulle, gav de sig nysgerrigt til at læse alle infoskiltene - begejstret over selv at have fundet stedet.  Og om aftenen besluttede de at gå ned til slotsruinen med en pose matadormix for at se på solnedgangen.
Heldige jeg blev inviteret med.
Det er faktisk et særligt øjeblik: når ens ti-årige dreng og hans bedste ven -som er begyndt at eksperimentere med at sige "Fuck dig!" og "Gode patter!"- spørger om man vil med ned at se solnedgangen fra en slotsruin, så slipper man alt hvad man har i hænderne.
Øjeblikkeligt.
Det er en gave man ikke må overse.  Se bare her:

Udsigten, som mine to små herrer lavede en tur ud for at se

"Mor der er lidt langt, men det er hele turen værd, for der er SÅ smukt!"
"Mor, nu kommer vi til den romantiske have!  Og her er sådan et træ som alle kærester skal snitte deres navne i, og lave hjerter.  Men de bliver desværre snart alle sammen skilt, for den dér gule plet betyder at træet skal fældes, og så skal de skilles."

Meget mørk tur op igennem "fangetårnet" på Hald slotsruin for at se solnedgang fra toppen.  Fed spooky stemning!