En uge med sviptur

Kan jeg godt snige mig væk efter aftensmaden, kravle op på et bjerg, og skynde mig tilbage igen uden at børnene opdager jeg har været væk?

Det her er i hvert fald rimelig tæt på:

Torsdag:
Havregrød til morgenmad
Arbejd' arbejd'
Kys børnene godnat.
2 episoder af "dark".


Fredag:
Havregrød til morgenmad.
Arbejd' arbejd'.
Disneysjov og fredagsslik.
2 episoder af "Dark".
Køretur til Kastrup.

Lørdag:
Flyvetur til Marrakech. 20 grader.
Mandelsmoothies på gadecafeen. Dyk ned i medinaen.  Køb en fugl, eller bliv immatrikuleret på statens institut for fremstilling af arganolie.

Tahjin

Flot tag

Selvmordstruede mannequindukker - de savner vist Paris

Trafik

Bager

Ferrari og hestevogn

Arganolie-"instituttet"

Bliv overvældet. Gademad og gøglere.
Te på taget inden sengetid.

Gedemarked

Skyl det ned med te

Søndag:
Morgenmad på taget.
Kør ud til gedelandsbyen for foden af bjerget.
Begynd at gå. (Der er te på tagterrassen inden afgang).

Afsted

Det går op ad bakke

tankstation

Tag tøj på efterhånden som du kommer opad, og temperaturen falder.
Pas på de førerløse pakmuldyr, der selv finder vej ned af bjerget - de holder ikke tilbage for nogen.

Overhalende trafik

Couscous og lammekød til frokost ved den hellige sten, hvor kvinderne ofrer deres bedste geder i håb om ét til barn. Jordkølet friskpresset appelsinjuice på muldyrs-tankstation nummer 3 ud på eftermiddagen.  Og en kop te inden du fortsætter.
Tahjin til aftensmad  på det spartanske refugie i 3200meters højde, der er kun sne og stjerner omkring os - civilisationen er langt nede, selv muldyrene kan ikke gå herop.

På taget i skumringen

På taget i morgendisen

Sov i lag på sovesalen og brug natten på at kæmpe med de andre om de få iltmolekyler.


Mandag:
Op klokken 04:00, morgenmad ved langbordet (yoghurt og neskaffe).  Tag cramp-on pigsko på, og isøksen i hånden, tag pandelampen på og gå ud i mørket, op af bjerget.

På med grejet

Hvis din pandelampe ikke virker så gå mellem to der har bedre lys.
Lad være med at lægge dine vanter fra dig, for de kurer bare ned af bjerget og forsvinder i mørket.  Her er stejlt.  Sker det alligevel for dig, kan du være så heldig at have en venlig bjergguide der godt vil kravle ned efter dem med livet som indsats.
Trav op af bjerget, op igennem ufattelig stejle stenørkener og barske klipper.

Ca. 3600moh

Ræv!

Pas på faldende sten oppefra.
Pas på at dine pig-sko ikke sætter sig fast i dine bukseben. Enten river det hul i dine overdrevet dyre Fjällrävenbukser, eller også snubler du.  Du er heldig hvis det er det første der sker.
Nyd solopgangen på vej op.

Vær ét med universet.

Tag et billede på toppen. Spil eventuelt en golfbold ud fra 4167 meters højde, bare fordi du kan.

Skøre bjergbestigere

Gå ned igen.  Husk appelsinjuice og te på vej ned.

To venlige muldyr

Hold fest i Marrakechs kringlede labyrint-gader om aftenen.

Tarot

Banjospillende mand med høne på hatten

Husk at købe et par snabelsko til datteren og en genie-lampe til David.  Og te til resten.
Snak lidt med Aziz og se billeder af hans familie.

Husk en kop te og en belønningscigaret på en tvivlsom café med venlig servering og gående handlere.  Hvor stopper markedet, og hvor starter cafeen?  Ingen ved det, nobody cares.  Marrakech er kaos.

Gå en tur med Maria gennem gyderne om natten.  Natmad hos en bager der ikke forstår turist-sprog, men som har verdens største udvalg af verdens mindste kager.  Vi peger og spiser, og drikker te, og betaler i blinde, vi har ikke haft tid til at lære vekselkursen på Dirham.

Lækre kager

Tirsdag:

Morgenmad på taget. Ingen te, bare virkelig stærk kaffe.
Flyvetur hjem.
Kør gennem Danmark så hurtigt du kan.
Kys børnene godnat.
2 episoder af "Dark".

Onsdag:
Op og lave havregrød.
Arbejd' arbejd'.
Med David til ridning.
Kys børnene godnat.
Tænd genie-lampe.  Drik te.

REPEAT.

Så blev vores sidste barn stort, og vi måtte sige farvel til verdens bedste børnehave efter 6 års kærlighed.  Det var lige før jeg kunne overtales til at få et barn mere, bare for at blive ved med at komme på Mosegården.

Selma på sin sidste dag på Mosegården... og ja, man ser tit lidt forhutlet ud når man går i naturbørnehave.  Det er fordi man er så meget ude, at man kun kan smile træt af børn der stadig orker at sætte deres huer pænt, men som ikke tror de kan springe over et vandløb uden at få pletter på Molo-flyverdragten. 

Yndlingsbørnehaven i sneen...

Yndlingsbørnehaven på tur til SFO'en

Solopgang over yndlingsbørnehave

Tib til kor

David er blevet entusiastisk korsanger.  Hver torsdag kommer han hjem ogfortæller hvem der var publikum denne gang, og hvor begejstrede de var. Idag havde de øvet sig på en sang med følgende charmerende tekst:

David prøver at tage det hele lidt seriøst, men bliver forstyrret af hippietøserne!

Vi vil ha’ voksne der griner,
som græskar der flækker på tværs.
Søde som små appelsiner,
der koster to femoghalvfjerds.

Men dem der er sure som citroner,
de kan gå hjem og tælle deres kroner.
Måske har de flere millioner,
måske har de slet ikke fler’.
Det rager os en fjer.
Vi vil ikke ha’ dem her!

Publikum koger

Smukke knægt!

Vinterfjeld solotur

Som psykolog på et skørt opholdssted, må man ikke gå alt for meget op i roller.  Når jeg skal holde kursus i risikovurdering, kriminalitetsscreening og kognitiv affektiv træning fx, må jeg somme tider være indstillet på at holde det i et lokale uden projektor. Eller whiteboard.  Eller toiletfaciliteter. Eller rindende vand.  Eller elektricitet. Eller tilkørselsveje....   ... og så må man jo selv i gang.

Ingermor på vej på arbejde

Jeg gik i to dage for at komme til den hyggelige lille sæterhytte i Värmlandet, hvor jeg brugte en halv dags tid på at hugge brænde og varme hytten op, inden mine kursister ankom i højt humør og store støvler på snescooterne om tirsdagen. Andre psykologer skal bøvle med kørselsgodtgørelse.  Jeg går i to dage over et fjeld, og bøvler med kold sprit og kursafvigelser.

Det søde pendlerliv.

Når man skal på arbejde på den manér, kræver det selvfølgelig planlægning, og det var faktisk det sværeste, for alle har jo en mening!

Dinosaur Thomsen sagde: " Du kan ikke gå op af fjeldet. Der er for meget sne. Glem det! Gå på grusvejene i stedet."

Chefen sagde "Arh hvad, det kan du godt, bare følg det her snescooterspor som ikke er på kortet.  Og husk at gå stik vest dér hvor skoven bliver tættere - du kan ikke gå fejl!"

Vildmarksninja Klaus sagde: "Du kan ikke tage turen op af fjeldet.  Lad dem køre dig op."

Vildmarksninja Lars sagde:  "Jo da, det kan du godt, men tag en overnatning undervejs, så du ikke skal gå for langt. Få dem til at køre dig op på fjeldet, så du ikke bruger en halv dag på den første stigning."

Jeg spurgte også Davids finger-orakel om kulden ville blive et problem.  Det skulle jeg vist ikke have gjort:

A hva'?! Nej tak!

Jeg endte med at lytte til både chefen og Lars, og gik afsted ved 22-tiden i måneskin ad scootersporet, drejede mod vest ved en rigtige myretue, og fandt min shelter i sneen, hvor jeg overnattede lidt ukomfortabelt men dejlig varmt med frosten knagende omkring mig.  Der var bidende ubarmhjertige minus 28 grader, og sneen lå tyk som en dyne og kold som en dybfryser rundt om mig.  Selv månen så frossen ud. Træerne bøjede sig sorte og kolde ned over mig.  Det var åndssvagt smukt.

Landrendsløjpe i solopgang

Morgenmad

Når man åbner sin drikkeflaske i de temperaturer må man starte med at varme gevindet, og slå hul i den prop af is der sidder i hullet.  Når man så hælder vand ud, bliver man ufrivilligt indlagt til et sjovt og irriterende fysik-forsøg med underafkølet vand, der ikke havde opdaget hvor koldt det var blevet før man bevægede det, og pludselig kommer i tanke om at det nok hellere må skifte tilstandform. I løbet af få sekunder.  I min mund blev vandet til grødis, før det smeltede igen.

Smukke skov

Næste dag  blev en herlig solskinsdag med god fast sne at trave i, og kun nogle få vandløb jeg skulle over og frosne små-søer jeg skulle gå på.  Jeg hader at gå på is.  Undervejs holdt jeg frokostpause på Sannsäterens skønne panorama-terrasse, hvor solen også hyggede sig, og lige præcis opvarmede mit hjørne til nyde-temperatur.

Sådan en krog i solen i sneen med udsigt er ret tæt på paradis.

Frokost-krog

Alene-tid med udsigt

Ingermor in heaven :)

Ingen problemer på vandringen udover en snesko der blev ved med at falde af.  Jeg surrede den fast til min støvle så eftertrykkeligt at jeg måtte have den på med ind i hytten til den var tøet op.

Mine kursister skulle også øve sig i at trave, og gik nogle timer bag ved mig, forhåbentlig på samme kurs.  Jeg lagde nogle vejmærker ud til dem....

"I er på ret kurs, drenge!"

Ankommet!!

Dejlige hytte i skoven

Arbejdet jeg var kommet for gik også fantastisk, jeg fik lavet casearbejde med nogle trætte pædagoger der kom vandrende om aftenen, og holdt oplæg for nogle kunder næste eftermiddag. Alle var meget motiverede og kom kun 4 timer for sent.  Jeg lugtede kun lidt af elg, hytten var næsten 10 grader varm, og pandelampen kunne næsten oplyse alle kopi-arkene.

Case-arbejde under realistiske forhold

Der er fut i morsø-brændeovnen

Jeg er i sandhed landets heldigste psykolog!

Ordbær

Selma har været på besøg i skolen.

"Mor, jeg lærte også at skrive!  Jeg ved ikke hvad jeg skrev, men jeg skrev noget!" #småslag



"Mor, jeg ved godt hvordan man laver papir.  Man tager birkebark.... og så....*tænker* ....så har man papir!"  #detkuværesånemt

Dårlig ide der fik lov at stikke af...

Selma og jeg er på café.

Mor: "Vil du have en milkshake?"

Selma: "Årh milkshake er LÆKKERT!  Jeg ved ikke hvad det er, men det vil jeg have!" #blindtillid

Samtaleemner i weekenden

Jeg var i hovedstaden og så nogle dejlige mennesker som jeg alt for sjældent har tid til at SNAKKE IGENNEM med.  Jeg tør godt konkludere at det blev der gjort noget ved.  Her er en lynsammenfatning af alle de spændende emner vi fik styr på:

1. Fredag 13:45, Ry.  Mors gamle barndomsveninde har aldrig set det smarte i at tage kørekort, så hun får et lift til hovedstaden hvor hun skal besøge datter og barnebarn. Vi snakker om vores arbejde og sundhedssystemet. 
2. 15:45, Storebælt. Kvindegenerationernes liv og fælles opgave. Min bedstemors generation sparkede døren ind til arbejdsmarkedet. Mors generations opgave var at smide BH'en.  Min generations opgave er måske at slappe lidt af - og tillade hinanden at slappe af.  Gad vide hvad Selma og Avas opgave bliver.
3. 17:15, Rødovre. Genforening med gamle venner og deres døtre i alderen “snart skolebarn”, “Ka’ selv!”, og “Hvor er maven?! Der var så hyggeligt inde i maven!”.  Hvordan  får man etableret normalitet med 3x kaos i sin favn?  Fx hvordan man får en dejlig tur i opera med 3 småbørn og svigermor. Hvor mange forskellige former for dejligt kaos findes der i en børnefamilie? I et barns personlighed? Hvor forskellige kan 3 søstre være? Hvis barn nr 1 har brune slangekrøller, barn nr 2 har blonde eksploderede kaoskrøller, hvad får barn nr 3 mon så?






4. Efter puttetid, Rødovre. Tunge rumraketter, konservering af elektricitet, og forskellen mellem ledelse og lederskab.



..så vi også kan forstå det!

5. Lørdag 07:30. Skal lego-brandbilen ind i garagen eller op i næsen? SKAL jeg spise brød til mit syltetøj? Skal vi evt. dele mit brød, som jeg har suttet fri for syltetøj? Hvordan staver man til havregrød? Har jeg holdt min lur hvis jeg har ligget ned mens jeg snakkede i ti minutter? 
6. 15:00, Valby, besøg hos Kirsten og Kwame.  De ligner sig selv og vil gerne høre om DET HELE. Jeg kommer for sent af sted, og vi når slet ikke at snakke færdig.  Min stemme begynder at være liiidt brugt.
7. 17:00, et sted i København 2,1 km vest-nord-vest for Tivoli. Jeg har fået har en million forslag til hvordan jeg bedst kommer ind til Tivolis koncertsal, og har nu forstået at metro og s-tog ikke er samme ting.  Men det er alt sammen meget mere bøvlet end bare at gå.  Jeg vælger bare at gå.  Man er vel fra Jylland....

Er det dér virkelig et skilt til Margueritruten?!  Seriously, København?!

Tivoli

1. 18:00 Cocks 'n Cows, Tivoli food hall, reunion med hende der forsvandt fra klassen i 9.klasse dengang i 1999 fordi hun flyttede til Kina eller sådan noget.  Speed update på hvad der er sket i vores liv de sidste 19 år, og herefter stor enighed om hvad vi vil have i vores liv de næste. Isklatring,  vinterfjeld, bjergbestigning, shelterture, kort sagt alt hvad der er vildt og bad-ass. Nå ja, og børn skal der også være plads til på én eller anden måde. 
2. 19.30 Tivolis koncertsal. I et par timer bliver vores talestrøm afbrudt af den dér Chess-musical som vi var mødtes for at se.  Kold krig, kærlighed, etik og ambitioner.  



Chess



Chess

3. 22:30 Talestrømmen fortsætter hvor den slap: Adventure race, triathlon, iron-man, og man kan meget mere end man tror.  Vi har svært ved at få armene ned over gensynet. Jeg begynder at være rigtig hæs.
4. Søndag, 07:30 Rødovre. MGP-festen, det fantastiske ved at være spejder, chess og børnesygdomme. Island og teambuilding.  Påskevandring og hvornår vi ses igen. Min stemme er væk.  Jeg har snakket den ihjel de sidste 36 timer. 
5. Søndag, 10:00, Brønshøj: Min passager på hjemturen får lov til at fortælle. Når jeg svarer, lyder jeg som en transatlantisk radiotransmission fra 20'erne. 
6. Søndag, 15:00, Ry: Første stop hjemme hos Christa, og hurtig kaffe og enighed i køkkenet med hende og hendes mand om det smukke ved Ry, vandreture, havørne og det hele.
7. Søndag, 16:00, Hornslet:  Hjemme igen hos dem dér jeg bor sammen med.  De er stadig ret dejlige. Vi spiller spil, og jeg siger ikke så meget... :) 



Glad mutti!



Dem her altså!

Kun med Sysmund: