14. marts 2018

Vinterfjeld solotur

Som psykolog på et skørt opholdssted, må man ikke gå alt for meget op i roller.  Når jeg skal holde kursus i risikovurdering, kriminalitetsscreening og kognitiv affektiv træning fx, må jeg somme tider være indstillet på at holde det i et lokale uden projektor. Eller whiteboard.  Eller toiletfaciliteter. Eller rindende vand.  Eller elektricitet. Eller tilkørselsveje....   ... og så må man jo selv i gang.
Ingermor på vej på arbejde
Jeg gik i to dage for at komme til den hyggelige lille sæterhytte i Värmlandet, hvor jeg brugte en halv dags tid på at hugge brænde og varme hytten op, inden mine kursister ankom i højt humør og store støvler på snescooterne om tirsdagen. Andre psykologer skal bøvle med kørselsgodtgørelse.  Jeg går i to dage over et fjeld, og bøvler med kold sprit og kursafvigelser.
Det søde pendlerliv.
Når man skal på arbejde på den manér, kræver det selvfølgelig planlægning, og det var faktisk det sværeste, for alle har jo en mening!

Dinosaur Thomsen sagde: " Du kan ikke gå op af fjeldet. Der er for meget sne. Glem det! Gå på grusvejene i stedet."

Chefen sagde "Arh hvad, det kan du godt, bare følg det her snescooterspor som ikke er på kortet.  Og husk at gå stik vest dér hvor skoven bliver tættere - du kan ikke gå fejl!"

Vildmarksninja Klaus sagde: "Du kan ikke tage turen op af fjeldet.  Lad dem køre dig op."

Vildmarksninja Lars sagde:  "Jo da, det kan du godt, men tag en overnatning undervejs, så du ikke skal gå for langt. Få dem til at køre dig op på fjeldet, så du ikke bruger en halv dag på den første stigning."

Jeg spurgte også Davids finger-orakel om kulden ville blive et problem.  Det skulle jeg vist ikke have gjort:
A hva'?! Nej tak!
Jeg endte med at lytte til både chefen og Lars, og gik afsted ved 22-tiden i måneskin ad scootersporet, drejede mod vest ved en rigtige myretue, og fandt min shelter i sneen, hvor jeg overnattede lidt ukomfortabelt men dejlig varmt med frosten knagende omkring mig.  Der var bidende ubarmhjertige minus 28 grader, og sneen lå tyk som en dyne og kold som en dybfryser rundt om mig.  Selv månen så frossen ud. Træerne bøjede sig sorte og kolde ned over mig.  Det var åndssvagt smukt.

Landrendsløjpe i solopgang
Morgenmad
Når man åbner sin drikkeflaske i de temperaturer må man starte med at varme gevindet, og slå hul i den prop af is der sidder i hullet.  Når man så hælder vand ud, bliver man ufrivilligt indlagt til et sjovt og irriterende fysik-forsøg med underafkølet vand, der ikke havde opdaget hvor koldt det var blevet før man bevægede det, og pludselig kommer i tanke om at det nok hellere må skifte tilstandform. I løbet af få sekunder.  I min mund blev vandet til grødis, før det smeltede igen.
Smukke skov
Næste dag  blev en herlig solskinsdag med god fast sne at trave i, og kun nogle få vandløb jeg skulle over og frosne små-søer jeg skulle gå på.  Jeg hader at gå på is.  Undervejs holdt jeg frokostpause på Sannsäterens skønne panorama-terrasse, hvor solen også hyggede sig, og lige præcis opvarmede mit hjørne til nyde-temperatur.

Sådan en krog i solen i sneen med udsigt er ret tæt på paradis.

Frokost-krog

Alene-tid med udsigt

Ingermor in heaven :)

Ingen problemer på vandringen udover en snesko der blev ved med at falde af.  Jeg surrede den fast til min støvle så eftertrykkeligt at jeg måtte have den på med ind i hytten til den var tøet op.
Mine kursister skulle også øve sig i at trave, og gik nogle timer bag ved mig, forhåbentlig på samme kurs.  Jeg lagde nogle vejmærker ud til dem....
"I er på ret kurs, drenge!"
Ankommet!!


Dejlige hytte i skoven
Arbejdet jeg var kommet for gik også fantastisk, jeg fik lavet casearbejde med nogle trætte pædagoger der kom vandrende om aftenen, og holdt oplæg for nogle kunder næste eftermiddag. Alle var meget motiverede og kom kun 4 timer for sent.  Jeg lugtede kun lidt af elg, hytten var næsten 10 grader varm, og pandelampen kunne næsten oplyse alle kopi-arkene.
Case-arbejde under realistiske forhold
Der er fut i morsø-brændeovnen
Jeg er i sandhed landets heldigste psykolog!