Jeg var i hovedstaden og så nogle dejlige mennesker som jeg alt for sjældent har tid til at SNAKKE IGENNEM med. Jeg tør godt konkludere at det blev der gjort noget ved. Her er en lynsammenfatning af alle de spændende emner vi fik styr på:
- Fredag 13:45, Ry. Mors gamle barndomsveninde har aldrig set det smarte i at tage kørekort, så hun får et lift til hovedstaden hvor hun skal besøge datter og barnebarn. Vi snakker om vores arbejde og sundhedssystemet.
- 15:45, Storebælt. Kvindegenerationernes liv og fælles opgave. Min bedstemors generation sparkede døren ind til arbejdsmarkedet. Mors generations opgave var at smide BH'en. Min generations opgave er måske at slappe lidt af - og tillade hinanden at slappe af. Gad vide hvad Selma og Avas opgave bliver.
- 17:15, Rødovre. Genforening med gamle venner og deres døtre i alderen “snart skolebarn”, “Ka’ selv!”, og “Hvor er maven?! Der var så hyggeligt inde i maven!”. Hvordan får man etableret normalitet med 3x kaos i sin favn? Fx hvordan man får en dejlig tur i opera med 3 småbørn og svigermor. Hvor mange forskellige former for dejligt kaos findes der i en børnefamilie? I et barns personlighed? Hvor forskellige kan 3 søstre være? Hvis barn nr 1 har brune slangekrøller, barn nr 2 har blonde eksploderede kaoskrøller, hvad får barn nr 3 mon så?
- Efter puttetid, Rødovre. Tunge rumraketter, konservering af elektricitet, og forskellen mellem ledelse og lederskab.
 |
| ..så vi også kan forstå det! |
- Lørdag 07:30. Skal lego-brandbilen ind i garagen eller op i næsen? SKAL jeg spise brød til mit syltetøj? Skal vi evt. dele mit brød, som jeg har suttet fri for syltetøj? Hvordan staver man til havregrød? Har jeg holdt min lur hvis jeg har ligget ned mens jeg snakkede i ti minutter?
- 15:00, Valby, besøg hos Kirsten og Kwame. De ligner sig selv og vil gerne høre om DET HELE. Jeg kommer for sent af sted, og vi når slet ikke at snakke færdig. Min stemme begynder at være liiidt brugt.
- 17:00, et sted i København 2,1 km vest-nord-vest for Tivoli. Jeg har fået har en million forslag til hvordan jeg bedst kommer ind til Tivolis koncertsal, og har nu forstået at metro og s-tog ikke er samme ting. Men det er alt sammen meget mere bøvlet end bare at gå. Jeg vælger bare at gå. Man er vel fra Jylland....
 |
| Er det dér virkelig et skilt til Margueritruten?! Seriously, København?! |
 |
| Tivoli |
- 18:00 Cocks 'n Cows, Tivoli food hall, reunion med hende der forsvandt fra klassen i 9.klasse dengang i 1999 fordi hun flyttede til Kina eller sådan noget. Speed update på hvad der er sket i vores liv de sidste 19 år, og herefter stor enighed om hvad vi vil have i vores liv de næste. Isklatring, vinterfjeld, bjergbestigning, shelterture, kort sagt alt hvad der er vildt og bad-ass. Nå ja, og børn skal der også være plads til på én eller anden måde.
- 19.30 Tivolis koncertsal. I et par timer bliver vores talestrøm afbrudt af den dér Chess-musical som vi var mødtes for at se. Kold krig, kærlighed, etik og ambitioner.
 |
| Chess |
 |
| Chess |
- 22:30 Talestrømmen fortsætter hvor den slap: Adventure race, triathlon, iron-man, og man kan meget mere end man tror. Vi har svært ved at få armene ned over gensynet. Jeg begynder at være rigtig hæs.
- Søndag, 07:30 Rødovre. MGP-festen, det fantastiske ved at være spejder, chess og børnesygdomme. Island og teambuilding. Påskevandring og hvornår vi ses igen. Min stemme er væk. Jeg har snakket den ihjel de sidste 36 timer.
- Søndag, 10:00, Brønshøj: Min passager på hjemturen får lov til at fortælle. Når jeg svarer, lyder jeg som en transatlantisk radiotransmission fra 20'erne.
- Søndag, 15:00, Ry: Første stop hjemme hos Christa, og hurtig kaffe og enighed i køkkenet med hende og hendes mand om det smukke ved Ry, vandreture, havørne og det hele.
- Søndag, 16:00, Hornslet: Hjemme igen hos dem dér jeg bor sammen med. De er stadig ret dejlige. Vi spiller spil, og jeg siger ikke så meget... :)
 |
| Glad mutti! |
 |
| Dem her altså! |