Øjendoktor

David var ved øje-doktoren igår for at finde ud af hvor blind han EGENTLIG er.

David på trapperne i storbyen

Det mærkelige er nemlig at David har sådan et særligt supersyn han kan slå til, så han kan se også de allermindste svaner og flyvemaskiner på Naegels plakater, selvom han er så langsynet at det teoretisk set er umuligt.  Han kniber bare det ene øje i, skærer en grimasse, lægger hovedet skævt, og så snyder han sin egen deforme retina.

David tjekker ingredienserne på sin "ih-hvor-var-du-dygtig" tyggegummi uden briller, kun ved hjælp af supersyn

Derfor er hans brillestyrke heller ikke blevet justeret siden han var 3 år gammel, så da vi var ved doktoren igår, og han igen acede plakattesten med sit supersnydetrick, insisterede jeg på at hans syn alligevel blev målt af en maskine der ikke kan snydes - og det valgte lægen endelig at gøre, måske fordi jeg nu har været irriterende og insisterende de sidste 4 år. 

Når man skal synstestes bliver øjet bedøvet, hvilket gjorde at David kom til at ligne en der har røget noget sjovt, og så hele verden igennem en hvid tåge resten af dagen.

Kæmpe store bedøvede pupiller

Det fik vi ret meget sjov ud af.  

Ingermor: "Ej se de dér tre isbjørne der slås derovre på den anden side af vejen!" 

David: "Hvor???  Jeg kan ikke se dem!!"

Ingermor: "Hihihihih!!"

David: "Ej Mo-AR!"

Mor: "David hvad er klokken?     ....høhøh!"

David: "Moar, stop!"

Ingermor: "DAVID PAS PÅ!!!  ET TRAPPETRIN!"
David: "Moar..."

Ingermor: "Kan du bedst lide de her eller de her briller?"
David: "Jeg ved det ikke.  Jeg kan ikke se forskellen, mor."

Ingermor: "Så når vi kommer hjem kan du jo ikke se i-pad.  Men så kan du jo hygge dig med at tegne.... nå nej.... læse en bog.... ...nå nej... se en film.... nå nej.... bage en kage....nå nej... nåmen jeg forsvinder til Silkeborg, så finder Torbenfar sikkert på noget du kan lave!"

Torbenfar: "Ej, IngER, hvad skal jeg finde på?!?!"

Ingermor: "Hej heeeeej!"

Historien om ugen hvor huset først var tomt, og så fyldt.

 Hjemme hos os har vi sådan en leg som vi leger - den hedder "Inger har ikke styr på kalenderen, så vi ser hvad der sker og ta'r det som det kommer!"
Den er virkelig sjov.  Altså i hvert fald når man er alle andre end mig.  Jeg er til gengæld den bedste til legen, som blandt andet går ud på at kunne se muligheder i stedet for begrænsninger, at fryde sig over forandringer, at kunne finde en grimasse der kan passe i en fart, og også til tider at leve med nogle lidt lange dage.
Sidste uge var sådan en uge.

Nu vil jeg jo ikke sige at jeg havde GLEMT at Torben skulle ud at rejse, men en del af legen er at man ikke nødvendigvis FORHOLDER sig til realiteterne af det der står i kalenderen, før tidspunktet faktisk indtræder. Så jeg kyssede jo bare manden farvel mandag aften, og hvor alle andre sikkert var panikket og var begyndt at smøre madpakker til næste morgen og vaske tøj og andre fremsynede tiltag, nød jeg bare den fjernsynsfri aften og kom til at brænde et drømmeagtigt træ i mit hakkebræt.

Tirsdag var der dømt både spejder og svømning, og de to ting ligger faktisk begge to klokken 18:00, og det løste vi ved at David nu er gammel nok til selv at vente på spejdervennerne nede ved stationen. Svømning er godt nok lidt bøvlet, men har til gengæld den praktiske side-effekt at jeg har fået yngstebarnet vasket.   Win-win.

Ren pige og ren luft efter svømmetimen

Onsdag ridning - David er en stor dreng og kan sagtens gå til ridning selv mens lillesøster og mor handler og gør rent derhjemme.  Vildt nok:  Det var første gang David og ponyen Frejka prøvede at springe! Det var helt sikkert ikke sket hvis hønemoren havde stået ved banden og kigget på.

Når man er alene hjemme er der heller ingen til at sige at pizzaerne skal være runde, vel?!

Torsdag var så den dag hvor det stak lidt af, fordi Leefke kom på besøg.  Men hun havde rødvin med, så alt blev godt.

Sensommerfesten i børnehaven om fredagen faldt tilfældigvis lige på solskinsdagen 2017, og den eftermiddag blev et grønt åndehul.  Hønsene havde kridtet skoene og pudset fjerdragten, og børnene havde bagt brød og lavet vejkantspesto, marmelade, smør, rarbarber-is og æblekage.  Og der var kaffe og søde forældre i solskinnet.

Ta' selv bord i verdens dejligste børnehave

Glemme-træet

Jeg kom endda til at rode mig ud i en spontan shelteraftale om aftenen, bare fordi solen skinnede så dejligt....    ...men jeg huskede gudskelov tidsnok at jeg havde en ægtemand på vej hjem som jeg ikke havde set i en uge, og som sikkert ikke ville være vild med at starte weekenden på et liggeunderlag... Så jeg skyndte mig høfligt at rode mig ud igen.
Men da jeg hørte at Lauras ny lillesøster har kolik og Laura hader det kunne jeg ikke dy mig for at invitere hende på legeaftale om søndagen.  David havde i forvejen Lucas på besøg, og to børnegæster er jo dobbelt så sjove som én.
Nede i Rema ved femtiden ramte arbejdet mig desværre med paraderne nede. Det var et akut telefonopkald der indeholdt ordene "kokainmisbrug" og "termin om 9 dage".  Så da en dame der troede at det var tiden til hendes lille indsats for en bedre verden ved at gøre mig opmærksom på at jeg havde parkeret skævt i forhold til stregerne, bad jeg hende på det uhøfligste om at passe sig selv.  

To minutter efter tog jeg mig sammen og hastede tilbage for at parkere pænt - verden kan jo ikke gøre for at jeg har et arbejde man bare ikke skal tage med ned i Rema.

Søndag var store legedag. Nogen af os fik gravet bambus op, mens andre malede drager, og bagte muffins og kogte æblegrød. Esterbaby var i øvrigt også med til storelegedag, for hendes forældre skulle male den gamle lejlighed.

David er ved at lave en remoulademad, men ellers går det godt!

Alle børnene fik en pose med mudder-tøj med hjem, og de fik også et eller andet med rugbrød til frokost, så det var absolut en vellykket legedag.

Jeg ved ikke om Laura egentlig fik slappet af, for Selma kan være lige så opmærksomhedskrævende som et kolikbarn..

Fire år....

Det er derfor børn ikke selv må vælge deres tøj: 

Ordbær

David har helt styr på menneskerettighederne, og tilføjer gerne sine egne.

cykelfrø lejren

Weekend.  Tid til afslapning og nærvær... langstrakt morgenmad og simremad til aften... ...hygge i haven og fodbold på plænen...  fester om aftenen og danse hele natten og have tømmermænd og spille matador og se serier...

Eller regnvejr.
Og huskøb, med lange tråde af hverdagstyranni og beslutninger.
Og arbejdsdag på Ågårdsarealet.
Og den dér halvmaraton på søndag.

Alt sammen mere end grund nok til at pakke sine sydfrugter så hurtigt man kan og flygte på sheltertur i stedet for.

Weekendhygge med natbukser på hovedet!

Brunebjørn skal også med

Torbenfar ville hellere blive hjemme og slå græs - hver mand sin egen afslapning. Personligt synes jeg jo det er langt mere afslappende at cykle igennem regnvejret op ad bakker ned ad bakker bag mine børn der slingrer langsomt ud ad landevejen og råber om vi snart er der mens bilerne sjasker forbi os med 100km i timen.

For bagefter at puste tre latterligt tynde liggeunderlag op, pakke 6 soveposer ud og proppe dem ind i hinanden, skifte de våde bukser på datteren, hælde sprit på trangiaen og koge noget kakao (efter Torbenfar redningsklippe er drønet forbi med den mælk og den sprit vi havde glemt derhjemme!!), drikke kakao af mugs mens vi tænder op i bålet i regnvejret, får børnene med på at lede efter brænde, lave aftensmad med  tre par hænder, to dolke og ét lillebitte skærebræt på et møgbeskidt vådt træbord, få det hele kogt og grillet samtidig over bålet der modvilligt holdes i gang...
...tage en rimelig kontant afregning med den trodsige fireåriges forestilling om at køre på frihjul... ...og til sidst sidde rundt om bålet og guffe halvt grillet/halvt sodet butternut græskar, tomatsauce og majskolber....
...skumfiduserne bagefter er i hvert fald både rendyrket  OG velfortjent afslapning!

Cykelninjaer

Kakao til de kolde cykelninjaer

David fandt en frø på vej herud, som han nænsomt har holdt i sin hånd mens han cyklede de sidste 7-8 km.  Nu sætter han den fri helt af sig selv - også det er ren afslapning.

Regnvejrsfjæs

Efter regnvejret!

Vi får tændt vores bål og holder det i gang selvom alt er drivvådt. Jeg havde 5-10 tørre grene spændt på rygsækken hjemmefra, og selvom de var bøvlet at transportere, giver det mig totalt weekendoverskud nu at jeg kan tænde mit eget bål i regnvejr.

Elsker bål

Vi læser godnathistorie ude ved bålet og Selma peger op i himlen der så småt er ved at lysne og spørger "Mor, er den lysende prik en stjerne der kigger frem mellem skyerne?"
Næste morgen blinker og ånder landskabet funklende rent i en smule morgentåge og skarpt efterårssolskin.

Morgenfunkl

Vi finder en perfekt gammel fodbold og sparker til hinanden i det varmende solskin.
Vi haster hjem for at nå Rosenholmløbet og kommer 40 minutter for sent.  Børnene er lidt skuffede, men de lader sig formilde af udsigten til pandekager derhjemme på terrassen i stedet for. De synes turen hjem var meget mindre hård end turen derud.
Jeg er ganske imponeret af mine to seje børn (...og beslutter i mit stille sind at den næste lejr kun skal bestå af fodbold i solskinnet, frøer i vejkanten og skumfiduser ved bålet).

Ugen gav...

...David på tur med skoleklassen.  Det bedste ved turen?  "At vi fik chokoladekiks.  Og at vi fik molsbolcher.  Og at vi fik slikkepinde af Margits mor.  Og at vores paradis-is ikke kom i små bægre, men i store.  Vi fik brombæris, og kirsebæris, og hyldeblomstis, og karamelis, og vaniljeis.  To kugler af hver.  Det giver ti kugler, cirka. 

Og at vi skal på tur igen i morgen!"

Selma til første svømmetime.  Det bedste ved svømning?  

"At vi lærte at svømme ligesom en burger!  

Og springe i vandet ligesom en giraf!  

Og forældrene skulle også med i vandet, men far havde ikke noget svømmetøj med, og så sagde svømmelæreren "Alle springer i - EN - TO -" ... og så sagde far "øhhhhh.... jeg har stadig tøj på", og så sagde svømmelæreren "Nåja!""

Hahah!

Torben graver palmer op og henter ejerskifteforsikringer hjem og bygger papegøje-luftslotte. Vi får nemlig snart et papegøjehus-problem.  Ikke fordi vi mangler plads ellers. Vi var også på losseren for at komme af med skrammel. Torben fik røde knopper da jeg tog dem her med derfra: 

Inger 

Har lidt travlt på arbejdet og er bogstavelig talt begyndt at flyve fra møde til møde...

"Den meget gode lejr" - med ninjaerne og børnene i Vrads

Det var Ursus-træf, hvilket i teorien betyder at man mødes med alle dem man har være ude og prøve sin indre bjørn af med i løbet af året.  Så kan man genopvarme alle røverhistorierne over bålet, og varme sig ved dem én gang til.  Det var vist også tanken at vi skulle genopvarme hvad vi havde lært om kompashuset og nord-sydlinjerne, om tændstålet og træklatring.  Mit vinterhold var desværre blevet væk, så jeg mødtes bare med alle vildmarksninjaerne i stedet for. 

Og tog børnene med, fordi de er mit yndlingshold, og alting bare er sjovest når de er med.

Lejren startede helt genialt med et "Hej. Hvem skal op?"  To sekunder senere hang David klæbet til klatrevæggen i 5-6 meters højde, mens jeg lænede mig tilbage - både for at se ham selvfølgelig, men også fordi kaffe og frisk luft bare glider bedre ned når man læner sig tilbage.
Han vippede lidt rundt deroppe og skræppede og skulede ned til os, til vi artigt gav ham hans klapsalver.
Mens Alissa og David kragede den oppe i højderne, holdt lillebror Elias sig klogeligt med begge ben solidt plantet på jorden og kastede lidt med sin Spiderman. Selma legede hoppegynge i klatreselen, og det var de begge to uhyre tilfreds med.

Frokostbordet var en perfekt rekonstruktion af vinterfjeld-menuen: rugbrød frisk fra posen og makrel frisk fra dåsen.  Idag med smør som særlig luksus.
Det næste bliver vel at der også er mælk til kaffen.
Jeg spiste og kiggede op i klatretårnet og tænkte på  dejlige minder om dårlig mad.
Fx. hvor meget jeg savnede smørret oppe i sneen.  Og på alle barndommens rugbrødsmadder på landevejene, på far der skar spegepølse med sin Löwenmesser, og hvordan køleboksen altid sørgede for at stanken af hans klamme stærke ost trak jævnt ind i brød og pålæg.

Resten af dagen gik med at ninjaerne skød til måls og lavede ild og kastede med knive og alt det som ninjaer nu laver, så det var en ren fornøjelse. Børnene fangede græshopper og klatrede i træer, legede gemmeleg og slog lidt på hinanden - det var også en fornøjelse.

---

Kronhjortetur igennem skoven. Det går ud på at skræmme alle kronhjorte så langt væk man overhovedet kan ved at snakke og pjatte en masse. Alissa og David beslutter at slæbe et udgået træ med sig hjem, og skuldrer det stædigt gennem hele turen. Imens forældrene har meget svært ved at undertrykke deres stolthed.  Efter nogle kilometer får de seriøse kronhjortekiggere held til at hænge børnefamilierne af, og vi vender snuden tilbage mod teltene.  For hver meter vi går mindsker vi chancerne for at se en hjort - lige indtil vi finder på at lege stilleleg. De næste ti minutter trasker vi magisk stille igennem skoven, mørket sænker sig, børnene kigger op i træerne..... og David ser en hjort.  Han kan ikke fortælle det, for han vil ikke tabe stillelegen, men nævner det i en sidebemærkning et par dage senere.

Vi skal sove i tentsiles. Tentsiles kan næsten få mig til at tro på fremskridtstanken - den med at udviklingen går fremad, og at ting bliver bedre, des mere vi opfinder. Fint nok at vi besinder os og husker hvordan vi tænder bål med to pinde, men tentsiles er bare alletiders geniale opfindelse.
Vi pakker os rundt om udgangshullet i midten, og da jeg kravler i seng ligger begge børn ikke længere rundt om, men oveni indgangen - med røven i skovskorpen. Selma fryser, og får min sovepose.  Så ligger jeg et par timer og fryser.  Så kravler jeg ned til hende, og opdager hvor meget plads der egentlig er i min sovepose, og hvor dybt Selma egentlig sover.  Da hun vågner et par timer senere smiler hun saligt, Jeg tror først det er fordi hun synes det er hyggeligt at ligge i ske med mor, men så siger hun kærligt "Mor......   her dejlig varmt, kan du mærke det?  Det er fordi  jeg lige har slået en prut i soveposen, måtte jeg godt det? ... ?"