Pyjamasparty

Mens David var på spejderlejr og lege røvere og soldater ude på Mols, holdt Selma sin egen venindelejr her i Bomhuset.  Også her blev der leget røvere og soldater...:

Laura Hunt

Calamity Selma!

To cowgirls jeg nødig vil tælle blandt mine fjender!

"Vi fik hende, ha!"

Nu er riflen skiftet ud med perler

pizzapynt med Torbenfar

Vi bager pizza mens neglelakken tørrer

Frost og filmsnoller

"Ååhh.  Christoffer!"

Weekenden

Og så er der den slags weekender:

En gin med psykologerne på englen fredag aften.  Bagefter én til med Kadi. Sådan får hele weekenden ligesom mere stil.

Om lørdagen var vi til indvielse på Naturcenter Karpenhøj.  Jeg ved ikke hvordan det var lykkedes at lokke Torben med - for ham lugtede det langt væk af kultur og fodformede sko. Men han opdagede hurtigt at han var blandt de forenede jyske fuglenørder, og han blev så opslugt af at bestemme de mange rovfugle over os, at han slet ikke kunne hives videre.  "Jamen Inger, det er jo skidesmart med sådan en fuglekikkert, det kan jeg da godt se.... og så lige at have sådan en ekspert stående ved siden af, der kan forklare at den sorte plet på albuen hos fjeldvågen er mere tydelig end hos musvågen....
....og prøv lige at se hvor mange der er!!"  Mange rovfugle eller mange eksperter?
I begge tilfælde havde han fuldstændig ret.

Og det var da Torbenfar der spottede den røde glente, hvorved han fik alle ornitologerne til at vende sig om i ét synkront ryk der havde været en flok stære værdigt. Ja jeg siger det bare.  Den mand han er bare den bedste - fuglekikkert go home.

glad Torben-selfie?!

Ellers var der bueskydning, og ponyklapning, og klatretræer.... og vi skulle prøve det hele!

Ingermor klatrer op i ting - Torbenfar er bekymret for om træet er råddent og kunne finde på at vælte....

Og så havde én af mine dygtige vildmarksninjaer fra Solo slået en primitiv lejr op, hvor han og et par ligesindede lærte nogle basale ninja-skills fra sig.
David er jo bare nede med vildmarksninjaer. Han tog et kig lejren rundt - her var han på hjemmebane.  Han satte sig for at snitte sin egen trækniv af et pænt stykke birk, som min vildmarksninjakollega huggede til for ham.  Mit liv gik op i en højere enhed, og jeg kunne læne mig tilbage med Torben og nyde synet, forårssolen og bålrøgen. 

Da kniven var tilpas halvfærdig, og efter at David og Selma havde fundet, fanget, undersøgt og frisat en lille forårstudse, gik vi videre. David fandt et træ han kunne klatre op i, og en klatresele-ninja der kunne sætte ham op til det.  

David på spadseretur op ad en bøg. Det er Ingermors arm der sikrer ham så superhelteagtigt nede i højre hjørne.

Torben og jeg prøvede ellers at være de virkelig kedelige forældre der ikke rigtig gad fordi der var ventetid til en klatresele, men det lyder jo helt åndssvagt: "Hey, lad os tage ud til det her virkelig fede sted hvor der sker fede ting - og så se på at andre laver dem, før vi overtaler jer til at tage hjem igen!" så vi bed det i os og ventede tålmodigt.

Hjemme igen besluttede vi at aflive den halve bøtte vanilleis der har ligget og kedet sig i fryseren siden nytårsaften.  Og for at gøre den lidt mere spiselig, bagte vi en portion myntepandekager med den mynte der utroligvis også stadig lever fra nytårsaften. Og Torben var da vist også kommet til at købe årets første, stendøde men virkelig sommerlækre jordbær, som vi kunne drysse over.

Jeg har taget det her billede i tilfælde af at jeg nogensinde skulle blive i tvivl: jeg kan sagtens bage pandekager med hjemmedyrket mynte, økologisk is og jordbær på et fancypancy bræt.  Dermed er det ikke udelukket at alle madbilleder på Instagram er omgivet af en usynlig kant af børn der slås, en far der hælder giftige kemiske væsker i sin e-cigaret, og et overnaturligt rod der endda får klaveret til at blive lidt væk. 

Om aftenen fik jeg æren af at hente onkel Kristian fra sygehuset og køre ham hjem med hans spritnye gipsfod.  En tur der blev endnu mere sjov af at han har været dopet på morfin de sidste par dage! Og så var der ellers homecomingpizza og sodavand med niecerne og tante Eva om aftenen.

Søndag var store havedag.  Egentlig en dag hvor Onkel Kristian og tante Eva skulle have givet en stor revanche for den dag i efteråret, hvor vi flyttede 3 tons småsten frem - og så tilbage igen- oppe i haven i Løgstrup....
...men her kom Kristians gipsfod virkelig til sin ret. Revanchen måtte vente, og Torben og jeg måtte selv kaste os ud i at grave 4-5 meter bøgehæk op, og grave den ned igen en meter længere mod syd. Det lyder lige så kafkaesque som småstensprojektet i Løgstrup. Det kunne virkelig have været en perfekt revanche.....

Om aftenen tiggede David efter bålmad.  Hvem kan sige nej til en seksårig der allerhelst vil spise sin aftensmad fra et bål med en spork?!

Gaaaab!

Somme tider kommer man jo til at gabe over lidt for meget.  Slå større brød op end man kan bage.  Sælge skindet før bjørnen er skudt.  Stikke lidt af fra sin skomagerlæst.

Andre folk prøver vist nok at undgå det.  For mig er det blevet en slags hobby.
Min hobby kræver blot at man har:
- et meget lille hus
- en familie der er med på det hele
- (mentalt) sunde og raske børn
- ingen penge
- mange søde (og mentalt sunde) venner
- en to-do-liste-bog der er væk
- og en mand som kan forudse vejret.  Spørg mig ikke hvordan han gør, men det er hans eneste opgave og han er VIRKELIG skrap til det.


De seneste 3 championships jeg har deltaget i:

1: Invitér venner med småbørn på besøg i det lille hus i halvvådt vejr i tre dage. De kan med fordel tælle en omtrent to meter høj far, og være LIDT utilpasse når høns og katte springer op ad dem og/eller kradser. Sikkerhedsafstand var ikke en mulighed.
 
Slå så dej op til boller der skal dække:
3x morgenmad,
2x udflugt/eftermiddags/ulvetimeboller,
1x burgerboller til aftensmad,
og 1x krummer til gulvet.
Sådan en stor dej KAN ikke være i huset under overbefolkningen.  Slet ikke når den hæver op.
Godt at vennerne er kompatible med os, så vi så at sige kan stables stabilt, og at de er fremragende og utrættelige bagere.
Lektion nr. 1 indenfor "Tænk-stort": find kompatible og stabelbare venner.

2: Brug de første 15 minutter efter de dejlige venner er rejst, på at pakke et eller andet tilfældigt, og rejs så til en lille (lidt øde) ø.  Her kræves et øjebliks fokus, hvor der ikke skal tænkes ud af boksen. Målet er kun at glemme uvigtige ting såsom tøj, og at huske undertøj, sokker, bilnøgler, dukkeseng og dankort.   Hold så påske sammen med 4 forkælede børn (på den gode måde!), 4 bestemte voksne (også på den gode måde!).
Man skal forvente at der går en lille smule tid med at forhandle et acceptabelt støjniveau, et fælles blodsukker, en fælles fjernsynskvote, en brugbar toiletkø, en fælles aftensmad.  Okay, aftensmaden kan man opdele i børn og voksen.
Gudskelov er hele min familie rutinerede gabere. Og med masser af kærlighed og en god portion humor, er vi faktisk blevet mestre i at tænke stort, i små huse. Det er lidt af en familie-dille!

"Far til piger på ferie"

Må man gå på bare tæer på en strand? I marts? Selma er uenig med flertallet.

Avernakøs forlystelser

Kusinebunke på strandengen

Børnebørnebunke på bedstemor på sofaen

1.-pladsen med medalje i at være bedstemor!

3:
Tag 23 7-årige med ud på træklatring på årets "store-drilledag" (første april), inklusive fælleskørsel, indenfor almindelig arbejdstid, i en by langt væk.  Acceptér tilmeldinger der kommer på selve dagen og som indeholder ordene "særligt sensitiv".

Her kan man afprøve sine grænser - med sikkerhedswire!

Højt at flyve og langt at falde!

Mange meget glade børn der gik balancegang på deres egne grænser, heppede på hinanden, fløj som fugle mellem trækronerne og spruttede af kådhed og selvtillid.

Ordbær

Selma (i smørklatten, klokken 4-5 om morgenen): "Mor.  Må én egentlig godt se éns arbejde?"
Mor: "Altså om du godt må komme med og se mit arbejde?"
Selma: "Ja!"
Mor: "Ja da, det kan du tro.  Det gør vi en dag."
Selma: "Så vil jeg gerne hen på det arbejd esom du var på i går!" (Vi fik kage på arbejde i går)
Mor: "OK.  Jeg er faktisk altid på det samme arbejde. Ligesom du altid er i den samme børnehave."
Selma: (Spærrer øjnenen op) "Ægte?! Har i så også den samme luft?!"
Mor: "..."

Jeg vil gøre alt for dig mor....

...men jeg tager IKKE selerne over skulderen!! 

En farefuld mission

Jeg vil prøve at beskrive en af de mange farefulde missioner man giver sig ud på hver dag, når man har småbørn.  Omverden mærker ikke så meget til disse missioner, hele dramaet afspiller sig i det skjulte.

På overfladen var det bare en tur i Kiwi. Der skete ingenting, overhovedet!  Ingen skældud, ingen børn der gik i banjo, ingen tårer, ingen travlhed.  Bare en helt almindelig indkøbstur, stille og roligt.

Mission "smooth indkøb" - en trusselsanalyse

18:05
Forkert tidspunkt at betræde en butik på.  Strategi:  En dyb indånding.  Lad os prøve at navigere udenom bomberne.
Mission "smooth indkøb" launch.

Trussel: Selma vil køres rundt i en indkøbskurv.  Ikke en børneindkøbsvogn, for den kan man ikke sidde i. Varerne må ligge et andet sted - hvor er hun ligeglad med. Hun er lige ved at eksplodere. Strategi: David tager en kurv at trille Selma rundt i. Mission saved!

18:06
Trussel ved frugtafdelingen: ”Vi VIL have müslimix!”  David truer med eksplosion. Strategi: Købt. Mission saved!

Trussel: Selma vil OGSÅ fylde en pose med frugt, SELV - og kunne godt finde på at flippe ud. Strategi: Jeg ignorerer det, og lader hende selv bakse med at prøve at få fat i en pose.  Beskæftigelsen holder hende hen. Mission saved!

"Kan man spis' det?! JEG VIL HA' DET!"

En dame kommer hen og hjælper hende med posen.  Mit blik bliver sløret, og jeg kan smage blod. Strategi: Lade som om jeg hele tiden havde planlagt at købe to poser frugt.  Mission saved…

18:07
Trussel (stadig i frugtafdelingen): Skænderi om hvem der skal holde posen mens den fyldes. Begge børn bliver skingre, posen truer med at revne.  Strategi: Ingerpædagogen kommer på banen, sætter ord på begge børns ønsker, der forhandles et forlig (Selma holder, David tæller). Mission saved!

Trussel: Der mangler 3 frugter – så må David tage to og Selma én, eller omvendt?  Det er unfair, lige meget hvad! Desperation   Strategi: mor snupper lynhurtigt en banan, så er der 2 frugter tilbage - 1 til hver, et lige antal, verden er i balance igen. Mission saved!

18:08
Trussel: Bedstemor ringer. Strategi: Mine øjne ser den anden vej mens børnene laver indkøbskurv-ræs forbi dressing, olie og vinreolen, min mund snakker i et par minutter med bedstemor og vi aftaler at tales ved efter puttetid,  mens mine hænder finder mindst tre ting i reolerne som ryger ufiltreret i indkøbskurven. Børnene og dressingreolen overlever uskadt. Mission saved…

18:10
Trussel ved køleskabet: De har fået øko mælk fra Øllingegaard mejeri.  Vi vil SÅ gerne understøtte de 3% markedsandele der rebellerer imod Arlas monopol, men det koster 9 kr literen i stedet for 5. Og nu skal vi jo også spare sammen til det hus.  Ingermors hoved eksploderer en lille smule.  Strategi: Vi lander på to liter øko for oprørets skyld, og 3 liter billig for opsparingens skyld. Mission saved.

18:11
Trussel: Riflede fritter eller glatte fritter?  Strategi:  David vælger suverænt, kampe på det niveau er vi SÅ.LANGT ud over.  Mission saved!

18:12
Stor alarm ved kassen: Vi har glemt remoulade til fiskefrikadellerne!  Oh no.  Alle tre er lige ved at eksplodere.  Strategi: Selma finder da lige remoulade på en hylde i nærheden (den fra indkøbskurv-ræset), og kommer stolt løbende.  Mission saved!

Situation: Søde børn må tage sig et stykke frugt fra kurven ved kassen.   Trussel: David kan ikke vælge mellem pære og kiwi, og er lige ved at springe i luften af anstrengt overvejelse.  Strategi: Vi andre venter stiltiende og dybt indåndende til han har truffet en beslutning. Mission saved!

Pære eller kiwi - et spørgsmål om liv eller død!

18:13

Trussel ude på parkeringspladsen: frugten bliver for tung for Selma at bære, og hun taber den på jorden.  Posen eksploderer, og æblerne triller ud.  Selma går helt i stykker, men trods alt holder hun sig fra impulsive løbeture ud på kørebanen efter de tabte æbler.  Strategi: Ti dybe indåndinger, og roolig indsamling af æbler mens børnene venter ved bilen. Mission saved!

Ting man oplever med børn på fortove...

Alarm inde i bilen: selen driller.  Selma eksploderer.  Strategi: Mor hjælper, mod Selmas vilje, og vi kører hjem, med udrykning, men i live.

 Mission accomplished!

Weekenden gav

1. Mester Jacob for Julie

En lille sviptur til Løgstrup fredag aften for at passe de to smukke niecer. Der var fred og ro, 

Kon-tiki film på Netflix, og vingummislanger i slikskålen!  Alt åndede fred og ro - indtil jeg udfordrede skæbnen og skrev "Alt vel!" til forældrene!  Julie sad op i sin lille seng, og hun gjorde store øjne i mindst tyve sekunder da det var mig og ikke far eller mor der kom derind - så begyndte hun at grine og fortælle historier. Den næste halve times tid lavede jeg skiftevis følgende: synge godnatsang, holde i hånd, lave lydløs indianer-kravl mod døren, og indianerspring tilbage og holde i hånd.  

2. Date

...med verdens dejligste mand lørdag aften.  Vi spiste østers og hummer.  Vi sad endda udenfor og nød en voksensmøg og lidt smog.  Bagefter var vi i biografen og se en oscarværdig "Revenant" - Den mørkeste film der nogensinde er blevet filmet med naturligt lys.
Klasse aften!

3. Stille søndag morgen uden børn

Det er en stille morgen
og solen kigger ind
jeg vågner ganske langsomt
mens du aer min kind

4. Vandretur på Helgenæs

Børnene er kommet hjem, Kristian og niecerne er på besøg - fædrene skal ud og flyve med droner, Tante Kadi er desværre gået ned med tømmermænd.  Jeg pakker alligevel Selmita på ryggen og tager på dagstur ud i det tindrende blå.   Vi har kompasset med, selvom Helgenæs er alt for overskuelig til at fare vild. Vi ser smukt land, hav, og en lille nisse der er ved at drukne i et træ.

Havblik lige flot sommer og vinter

"Se mor, flotte sten!"  Hvis det stod til Selma smed vi sten i vandet hele dagen.

Mega godt smut!

Indsø

vandløb

stormskade med havudsigt

Vandretrold

Snehvidt birketræ

"Hjæææælp! Jeg synker!"

Varm kakao ved stranden