5. februar 2013

Tøsefornærmet!

Dengang jeg ventede David fandt jeg ud af at Noa Noa laver det SØDESTE børnetøj -til piger!  Kun til piger?  For mig var det noget nær en kønsdiskriminering, og jeg kiggede jævnligt i deres vindue om ikke der var noget af det der godt kunne gå an til en dreng.  Men de der kender Noa Noa ved, at jeg aldrig ....aldrig, ALDRIG vil have held med dét!  Noa Noa uden flæser og blomster og blonder og broderier.....det er lige så usandsynligt som sne i juli.  Nej, endnu mere usandsynligt, nu jeg kigger ud.  Sne i juli OG hedebølge på samme tid. Og sted.  Ja altså bare for at vi er helt enige om hvor usandsynligt det er.

Så en af de delikateste glæder ved at få en lille pige i julegave er, at jeg kan købe tøj til hende fra Noa Noa.  Ja altså for de penge vi ikke har.  Sandsynligheden for at jeg får råd til Noa Noas style inden Selma skal konfirmeres vil jeg ikke komme yderligere ind på.

Men hvad er så sandsynligheden for at jeg får en bodystocking foræret, og at den passer.....  og hvad, om jeg må spørge, er så sandsynligheden for at den unge dame ikke kan LI´   Noa Noas style?!?!

31. januar 2013

Verden bliver dig alt for trang...

Kære David, dine ordbær startede med at være ordlyde ("Geeee").
 Så blev det til lyde der var søde fordi de mindede om ord ("Lappa!"), og på et tidspunkt blev de til ord der mindede om det de betegnede ("Avan!" "Fassel!"). Så blev de til søde sætninger ("Mor, solen ser mig!")
Siden blev de til ord der bare var enormt langt ude ("Armknæ").

Og nu er vi ligesom nået til et nyt level.
Nu begynder dine ordbær at overstige det niveau, hvor jeg bare kan smile, eller nikke, eller svare for den sags skyld:


På vej hjem fra Århus i toget:
"Mor, hvorfor er der ikke seler i toget?"
-----------------------

Under tandbørstningen, der minder David om helikoptre, som igen minder ham om onkel Kristian:
"Mor, hvad lavede onkel Kristian nede i Afghanistan?"
Æh.... I denne situation er jeg glad for at der findes ord, som er SÅ kedelige at selv nysgerrige 3-årige ikke gider spørge videre ind til:
".....han arbejdede!"
-----------------------


Vi leger at vi laver et bål i duploklodser, og jeg foreslår helt uskyldigt at vi jo kunne stege denne her duplokylling på bålet?
David: "Øh... hvad??"
Mor: "Skal vi ikke stege denne her kylling over bålet, det kunne da være lækkert!"
David: "Nej.  Dyr skal ikke blive spiset. Jeg går lige ind og henter noget mad." Hans vegetar-frelste hippie duplomand forsvinder ind i hippiekollektivet (der ligger mindst ti hippier oven på hinanden på gulvet derinde!  Og der er også dyr med!!!) og kommer ud igen med pop-corn.  Jeg føler mig som en idiot!
-----------------------

Vi ser en naturfilm om et meget truet og velafbalanceret sumpområde.  En lille rovfugl gør sit for at opretholde balancen ved at snige sig ind på en lille slange, som den griber med kløerne og æder hovedlæns.  David tygger lidt på det faktum at ørne spiser slanger.
Jeg prøver at genoprette en truet balance inde i hans hovede ved at spørge ham hvad han så tror slanger lever af?
"Jeg tror slanger spiser græs!"


30. januar 2013

28. januar 2013

Snotvej 5!


Det har ikke været den nemmeste weekend i verden.  Ikke fordi kravet til weekender generelt er at de skal være nemme, men der må godt være en bundlinje.  En let bund af nemhed som man kan bygge op på.
Frie luftveje er sådan en ting, jeg ville sætte på bundlinjen.  Jeg insisterer faktisk på at ånde. Det er da det mindste! Det samme gælder retten til en veltempereret krop. Men for os alle fire har denne ret i den sidste lange tid kostet dyrt. Ti kilometer toiletpapir, et hav af kamillete, bjerge af ingefær og paracetamol.  Sukkerovertrukket lægejernurt, skræppe, hyldeblomst, kodriver.  Ligemeget hjælper det.  Vi har svedt og jamret og snøftet og hostet og harket, jeg kan slet ikke huske hvordan det er at være frisk og rask.
David var den første, og er pt i gang med anden ombæring. Torben var den første til at blive rask igen, til gengæld er hans bil syg.  Selma ventede til sidst, men hun har egentlig heller ikke lov til at have feber.  Her går jeg og sørger for hun ikke får det dødsensfarlige modermælkserstatning baseret på det højgiftige komælk, og så tager barnet sgu bare en omgang feber i stedet.
Den syge bil er selvfølgelig den der skal have den største omsorg, den kommer på specialklinik i Tyskland og får medicin til titusinde kroner.  Loftet er endnu ikke nået, men den har da været spontant indlagt i fire dage dernede nu, med Torben som ufrivillig sygepasser.  Hvilket giver undertegnede æren af at passe sig selv, og resten.  Uden bil forresten, hvilket bringer både onkel Kristians Clio og morfars Transporter på banen til hhv læge-, brænde-, og blekørsel.

Optur:

1. Det værste der kan ske er gråd og rod
2. Chokolade er godt mod alt
3.Jeg kan trøste to børn samtidig ved at give den ene lov til at give den anden sutten.
4. David har malet det flotteste billede af os alle fire i botanisk have.  Nogle af os har endda både arme og næse og ører! Lillesøster er den lille klat ved siden af David, og billedet viser også en bro (det store blå skratterat), stien (den lange blå streg rundt om os) et træ hvor der hænger gaver på (stregen med tværstreger mellem mig og Torben), lidt blod på Davids ører fordi han er væltet og gerne vil have plaster på (det grønne) og en isbod (de 3 små prikker til venstre).
5. "lillesøster må også gerne få en is!  En baby-is!"


5. Da David er kælen og gerne vil kløs på ryggen, hvilket lykkes mig samtidig med at jeg holder Selma.  "Jeg eeeelsker at blive kløet på ryggen!", siger han. Jeg fortæller at det gør jeg også!  David tilbyder mig venligt om ikke han skal klø mig lidt på ryggen, og jeg smelter fordi han er så sød.

6. Nej, det værste ved weekenden var overhovedet ikke gråd og rod, det var kedsomhed!
Da David lørdag morgen sagde "vi gider ikke altid være her i det her bur", tog jeg ved pokker og ungerne, og fragtede os ud i toget til Århus, hvor vi gik rundt og åndede hele eftermiddagen.  Det hjalp!  Togture er også gode mod alt.

7. Søndag bagte vi en kage med alle smagsstemninger i: chokolade for det søde, chili for det stærke, ribs for det sure, valnødder for det bitre, og lidt salt (for det salte ja!).  Så fik vi morfar og Kristian og Henning og hans hund Bamse på besøg, de hjalp også (på det hele), og var gode mod alt (og alle).



Optur: Amo har opfundet nemme kageblandinger til u-nemme weekender.  

Nedtur:

1. Da Torben fredag ringer fra Tyskland og siger at værkstedet ikke havde tid i dag og han må blive til lørdag.
2. Da Torben lørdag ringer fra Tyskland og siger at værkstedet ikke havde tid idag og han må blive til mandag.
3. Da Torben mandag ringer og sår tvivl om hvorvidt værkstedet mon har tid i dag!! Mit hysteri er så udpræget at han lover at komme i dag om så han skal gå!  (det, derimod, er faktisk optur!)

4. at kun én af vores gæster gættede én af vores smagselementære kageingredienser.  Nej, det er faktisk også en optur, hvis jeg skal være realistisk!

5. Da David finder julekuglerne, og hænger dem op.  Jeg tager dem ned. Men han VIL have en klokke at hænge op!  Ved verdens største tilfælde ligger der et påskeæg i den første kasse jeg fortvivlet søger en løsning i. Total optur!! Men David ser på den og siger med dirrende læber: "Jeg vil ikke have DEN klokke."

6. Da David ville klø mig på ryggen, og jeg kom til at banke min albue lige ind i hans lille (snot)næse.  Hans forurettelse og sårede hjerte var ubærligt!

7. At jeg trodser min feber og min stakkels krop, der trygler om barmhjertighed. I dagevis. Jeg laver morgenmad til ham, og frokost, og aftensmad, og han får vand hver gang han spørger om det.  Det gør han gerne.  Han er rørstrømst, på tværs, forurettet og imod.
Jeg pudser hans næse, også efter titusind (millioner) snøft. Jeg  kravler nede på gulvet og leger at hans legoklodser er løbet ud af deres bur, fire gange i træk, for det gør han også gerne.
Fire timer senere må jeg sande at hans legoklodser ER løbet væk, da jeg træder på dem overalt!
Jeg slæber mig og Selma og ham over skinnerne og ud på togtur, KUN fordi han gør det så gerne, og når han ikke gider gå mere så får han en Fanta.
Indimellem ammer jeg, og gudfrimig om ikke jeg også læser Bambi op for ham samtidig. For hans egen og min egen overlevelse har jeg besluttet at gøre ALT gerne.

Og når så solen går ned kigger han på mig - rørstrømsk, og forurettet:
"Hvornår kommer faar hjem...?"








25. januar 2013

Ordbær

David: "Faar, skal vi store op?"
Torben: "Ja.  Men hedder det "at store op" eller "at stå op"?"
David: "At STÅ op.  Skal vi store op nu?"

Gangnam Style original:     "Op op op op oppan Gangnam Style, Eh~ Sexy lady"
Gangnam Style ala David: "Op op op op oppa Ganga steg! Ehh, shady lay!"




22. januar 2013

På sofaen

Lillesøster Gryntetrunte: 1 måned
Storebror Ugletot: 44 måneder og 19 dage


Mandagsidyl

"Nej, det er IKKE hyggeligt at være syg.  Hvad fanden skal jeg bruge honningmælk og livretter og fridage til når jeg ikke ORKER det!?!! Og hvad sker der egentlig for mine friske forældre, der synes det er skidesjovt at TAGE BILLEDER AF MIN ELENDIGHED??!!"