Man skal til Avernakø ind i mellem. For at sikre sig at tiden stadig står stille som den skal.
Om Gittes geder stadig kan klø sig selv i nakken med bagbenene, og om Bærgits høøns stadi' lægger æææg, om bedstemor stadig er på god fod med hende og er på forsyningslisten.
Man skal tjekke om smutstenene stadig nægter at lave mere end 14 smut, og om hulstenene stadig bringer lykke.
Om der mon stadig går tyskere på grund ude på revet i deres yoghurtbægerskibe, så man kan høre mændene råbe hektisk til deres koner, og om den nye købmand er rar (købmændene udskiftes med et par års mellemrum og hører dermed til øens sliddele). Om de lokale kunstnere stadig finder på tilpas excentriske kunstværker som de stiller op overalt, og om de stadig udløser den samme indignerede forvirring hos øboerne, som er ligeså forfærdede over alt nyt som jeg bliver, så snart jeg kommer derover. Tiden står nemlig slet ikke stille nok. På weekendturen derned viste det sig, at øen er blevet smittet med # hashtags.
 |
| Det skriger på en diskursanalyse ("institutionaliseret regulering af konstruerede kommunikationsfænomener"). Det skriger også på en subkulturel modreaktion.... måske i form af memes og trolling... |
Snart begynder de vel også at tage billeder af deres aftensmad. Hvad kommunen ikke tænkte på da de satte det latterlige skilt op er, at der slet ikke findes noget internet herovre.
Men børnene er ikke nervøse. De har deres helt egen klippefaste overbevisning om at her på øen vil ingenting nogensinde ændre sig, og det gør ikke noget for alt her er lige præcis som det skal være. Bedstemors godnathistorier, prisen på en strandsten i børneboden, holdningen til kakao til morgenmad, brombærrene, nabobørnene og friheden.
 |
| #øhavet: Ø-færgen holder stadig sin helt uigennemskuelige sejlplan... |
 |
| #øhavet: Voksne mennesker bliver stadig barnlige når de skal hjem til deres moar.. |
 |
| #øhavet: Oh ja. Krummerne er stadig hylende sjove. |
 |
| #øhavet: Stadig masser af dejligt hav. Og børnene kan stadig proppes ned i en étter kajak. |
 |
| Et billede fra gamle dage... og ja, hvad skal jeg sige... Kristian og jeg ligner jo også stadig os selv! |
