3. februar 2016

Ordbær

Valdemar er på besøg.  Allerede i bilen hjem tegner det til at blive en henrivende eftermiddag, idet David og Valdemar og Selma begynder at smide med skældsord efter hinanden.

Selma: "Adddd."
Valdemar: "Har du lavet ad?"
Selma: "Ja"
Valdemar: "Addd, Selma har lavet addd!"
Mor: "Nej Selma, det har du ikke!!!!"
Selma: "Nej.  David har ad!"
Valdemar: "Haha, David er addd!!"
Selma og Valdemar i kor: "David er a-ad, David er a-ad, David er a-ad!"
David: "Fuck dig din idiot!"
Valdemar: "Din pik!"
Mor (nær kørt galt): "Så så så!!"

Sekunders panik over børns sprog og hvordan HELVEDE jeg skal få dén lukket effektivt ned.
Så fik jeg en god idé.  Følgende har altid holdt, selv dengang JEG gik i børnehave:

Mor: "Ved i ikke at det man siger er man selv?!"
David og Valdemar i kor:  "...for du står i aktuel, det kan ikke viskes ud, for det står i sutteklud!"
Valdemar:  "David, du er sød!  For så er jeg det selv, hehe!" Alle griner.
David: "Ejjj Valdemar, du er bare den SØDESTE i verden!"
Valdemar: "Hvor er du klog David!"
Mor (henrykt over denne drejning):  "Ej hvor ser du bare brandgodt ud i dag Valdemar!"
Selma:  "Valdemar du er en pige!!"

Tavshed.  Alle måber, kun Selma skraldgriner.

Genialt træk, lille pige!!!