Ja, præcis. Det var også det jeg tænkte. Det hele går ad hækkenfeldt til, kulturen går i hundene og når i-padskærmen snart har slugt det sidste menneskelige udtryk, er der ikke noget tilbage.
Forleden ville jeg tænde et bål, men det lykkedes ikke. Brændet var for vådt, eller også er jeg ikke længere fit til at overleve.
Degenereret til ukendelighed og kontorliv.
Men den er altså så fin, den sang.
