Mentalt high-five

Torben og jeg er inde i en virkelig forældre-selvfed periode, hvor konstant har brug for at high-five hinanden, så cool synes vi selv vi er.  Vores toårige datter er nemlig blefri!  (Mentalt high-five til Torben!).  Vi gav hinanden mentalt highfive da vi fortalte det til dagplejemoren, da vi sad sammen med mødregruppen og Selma kom hen og sagde hun skulle tisse, da Torben blærede sig overfor sin storebror med det, da vores egne børne-ekspert-mødre spærrede øjnene op..... og selv om det er flere måneder siden giver jeg stadig jævnligt mentalt high-five til Torben når vi skal pakke en turtaske, putte børnene eller sætter alle hendes bodies til salg på nettet.

Vi kan bare det dér forældre-shit, og der er simpelthen ingenting der kan pille os ned af vores topersoners piedestal. I vores storhedsvanvid har vi drøftet om vi skulle lægge de penge til side som vi sparer hver gang vi IKKE køber en pakke bleer indtil hun bliver fire, og så tage på rejse for pengene. Til Thailand! Verden rundt!  Måske til månen?!  Men så kom vi i tanke om at vi knap nok kan få pengene til at slå til som det er (mentalt pandegok). 

Det smitter af på alle mulige andre områder, og i vikanbaredetforældreshit-stormens hvirvel har vi kastet os over Alle Børn Cykler konkurrencen, hvor vi skal give Davids klasse flest mulige lodder i en konkurrence ved at cykle i skole om morgenen flest mulige gange.  

Vi vidste ikke engang hvad det var vi konkurrerer om, indtil David sagde at førstepræmien er nye cykler til hele klassen.  "Nå for Søren"  tænkte jeg, for vi er så vikanbaredetforældreshit-fede, at vi takker pænt nej til en ny cykel. David ejer nemlig den fedeste fordi letteste børnecykel på markedet (mentalt high-five Torben!). 

Da jeg stod og bagte boller til emneugen klokken halv elleve om aftenen tænkte jeg at nu er der vist nogle heste der skal klappes (mentalt!) før de helt stikker af.  Men så kunne jeg ikke lade være, og kom til at melde mig ind i forældrerådet, og jeg kom også til at sige til forældremødet at mit barn elsker når vi læser sagbøger sammen.  Mentalt bank-dit-hoved-ned-i-bordet mindst tre gange.

Hvad skal jeg gøre?! Min toårige har smidt bleerne, jeg kan ikke stoppes. Men så kan man jo altid glemme sin cykelhjelm et par morgener senere, og prøve at skjule sit hoved mens man cykler forbi alle forældrene der er på vej VÆK fra skolen fordi klokken HAR passeret 8:00.