Jeg er som nævnt stor tilhænger af at børn skal opleve tingene for at forstå dem. Hvordan fungerer det at vi bevæger os? Hvordan fungerer sener? Hvad er det jeg har ondt i, når jeg vrikker om? Ingen beskrivelse fra en nok så interaktiv kropsbog kan slå dét at stå og hive en død fasan i hælen og se hvordan den strækker sig i en fuldstændig levende og fuldent bevægelse!
Og så er det uendelig fascinerende og magisk tiltrækkende på femårige. Og fordi Mosegården altid lige tager tingene ét skridt videre, forærede de min lykkelige søn hans dinosaurlegetøj, og han puttede det ned i sin lomme til hans andre skatte.
Og det er så derfor Torben næsten dånede da vi iaftes over småkager og julekalender fik en spontan demonstation. Og det er også derfor vi nu har en fasanfod med på juleferie....
David GLÆDER sig til at vise den til sin bedstemor!!
