Først var billetlugekvinderne lidt i brandmandsmode, og ville ikke lade min klapvogn komme ind på cafeen for at drikke Latte og livemusik med Annamor og Lucialys.
Men på kvindemuseet kan man i en håndevending gøre det private politisk, så jeg nævnte bare lige hvor vi var og hvad det LØD som om de havde gang i, og SÅ tog de sig meget hurtigt i det, og lovede solidarisk og søsterligt at holde et vågent øje med Selma. Hun sov til gengæld -meget solidarisk- igennem hele min Latte (en stor!) og koncerten (en lille.).
