3. maj 2014

Superhelten 5 år #1: planlægningen

Tib blev 5 år i går. Det er rigtig nok. Både jeg og Tante Kadi har talt efter. Plus at emnet til Davids forældremødet var hvad de laver i børnehaven for at gøre ham skoleparat! Gudskelov går han på Mosegården, så det de gør er at kigge på biller med en lup, gå ture i skoven og holde øje med biler og cyklister, skiftes til at stå op og fremvise døde fugle de har fundet i deres haver, og lære blomsternavnene.

Eventyrgenet, som jeg har arvet af bedstemors familie, satte langsomt i gear oppe i mit hovede i ugerne op til fødselsdagen. Der var brug for et godt moment, for eventyrmaskineriet er et tonstungt lokomotiv, og den travle hverdag, sure mails fra arbejdet, de mange muligheder, afhængigheden af vejrudsigten, den begrænsede tid, de daglige rutiner der udfylder næsten hele dagen hver dag - alt det gør, at fødselsdagseventyrslokomotivet starter op ad bakke. Sidste år var bakken så stejl at toget aldrig  rigtig kom op at rulle, det stod bare og spruttede røg og anstrengte sig alt hvad det kunne, metallet hvinede, men enden blev regnbue-is, modellervoks til en 10-er fra Rema i gave fra Selma,og legetøj i haven med et par venner. Du elskede det, men mit indre eventyrslokomotiv fløjtede indigneret!
I år tog det forrygende hævn. Strategien når man får børn, siger man, er at blive bedre til at planlægge. Og Davids fødselsdagseventyr startede med at rulle oppe i mit hoved uden at nogen opdagede det, jeg købte lidt slik og en spiderman-cykel, bagte et par gulerodskager onsdag aften, intet opsigtsvækkende, stille og roligt.

Fredag mens du var i børnehave, listede jeg mig væk fra den psykologiske udredning, og drog ud i skoven med en trillebør fuld af balloner, snor, skovle, en pose, hændelseskort fra et gammelt spil matador, en pose gulerødder til hestene, 6 friskbagte Brezeln fra bageren, og en skat.  Nu rullede toget. På ti tønder skov lavede jeg et orienteringsløb til 6 femårige knægte, som kun kan styres på ti tønder skov.  Jeg lagde gulerødder ud, som de skulle lokke hestene med, for at finde næste opgave. Som var at klatre og balancere op ad et væltet træ. Følge en lang garnsnor igennem underskoven. Hoppe fra stub til stub henover krokodillefloden. Op i jægerudsigtstårnet og finde forplejning i form
af kringler. Min indre plan rullede afsted og tog til i fart, mens jeg lagde eventyret ud i skoven.






To timer senere stod Torben og jeg og skulle hente 6 femårige i børnehaven. Helt klart mit svage punkt i dagens plan! Hvor er David? Nemt nok. Noah? Check. Nej, bliv lige her ven! Markus, er det ham dér eller alligevel ham der....? Lucas, den rigtige af de tre Lucasser! Valdemar, gud hvor er han blevet stor! Trisstan, han hyler og vil hente sine sandaler, men det forstår jeg ikke, fordi man ikke kan hyle og udtale "sandaler" samtidig. Krydse børnene ud. Hvad hedder den rigtige Lucas til efternavn? Finde jakker. Finde drengene igen, som hujende er løbet i alle retninger for at fortælle alle at de skal til fødselsdag. Finde madkasserne. Finde de medbragte gaver. Finde sandalerne.  Få de seks rigtige drenge, og kun dem, ud af lågen, og fordele  dem på to biler.  Og ud i ti tønder skov!

Fortsættelse følger....